Inkognito

Jeg ringede engang derind for at høre om behandlingsmuligheder til min allergihund og der ville de gerne give deres bud, selvom jeg ikke var patient hos dem og selvom jeg var i behandling hos en anden specialist. Det er vel værd at prøve - man kan kun få et nej. Jeg håber virkelig for jer, at I kan finde ud af hvad Leroy fejler - du må være igennem et rent helvede :ae:

Jeg har overvejet på Aussien, Corgi'erne, Cockerne, Welsh Springer Spaniels, Lagotto'en, Mellem eller storpudel, Clumber Spaniel, Beagle og Sussex Spaniel. Og er jeg meget i syv sind, da jeg altid lader til at kigge på nuværende race og tænke: kan jeg være så heldig at finde en yderligere med Jessie's eller Rosie's temperament, som samtidigt er sund fysisk? Kan jeg det, så tror jeg, at det bliver en engelsk springer igen..... Jeg har ingen planer om at gøre mig gældende på topniveau indenfor diverse hundesports, men jeg er faldet for agility og rally og derudfra kan jeg allerede fjerne ihvertfald en hunderace fra min liste. Martin kan ydermere fjerne 2 eller 3 stykker fra listen, da han kigger mere på udseendet end på det, der er indeni - han skal jo primært kigge på den og ikke arbejde med dem. Jeg tror vi lander på en Cocker, en Welsh eller en Springer som vores næste hund - deres temperament kan snildt opveje deres jagtinstinkt og pelspleje. Meeeeen lad os nu se...... Måske kommer der en "dark horse" ind fra højre lige pludselig.

Tja, min ældste hund bliver 7 til december og grundet hendes hårde liv så er hun begyndt at blive gammel og skrante lidt. Jeg forventer ikke, at hun bliver 10 Når jeg skal vælge hund, så kan der snildt gå op til 2 år med bare at kigge linier og finde en passende opdrætter og derefter skal det passe med at opdrætter har kuld osv. osv., så jeg har ingen problemer med at kigge efter min næste hund, selvom jeg stadig har min ældste. Ydermere har jeg kigget på racer, som er antalsmæssige små og derfor har endnu mere ventetid på den rigtige hvalp. Derudover er der det økonomiske aspekt i det - jeg kan ikke bare rive 10.000 ud af min økonomi til en hvalp, så jeg bliver nødt til at have en ide om prisen på racen og begynde at spare op allerede længe før familieforøgelsen skal komme. Og jeg ønsker ikke at min yngste hund skal være alenehund i mere tid end højst nødvendigt.

Jeg vil lige komme med en opdatering på mit lille problem. Grundet temperaturerne har motionen ikke været på topti-listen og det er ikke blevet til så meget, men til gengæld har min mormor forstået budskabet helt uden at bruge store bogstaver og grimme skrækscenarier. Mollie har siden den 30/6-10 tabt sig 300 gr. - ikke meget, men trods alt en god start på kun 9 dage... Især når dyrlægerne anbefaler 500 gr. om måneden. Hun er ikke blevet sat ned i foder, men har ikke fået så meget udover som hun plejede at få. Min mormor og jeg er kommet til et kompromis: hun har lov til at give dem et stykke krydderbolle eller toastbrød med rejeost af ca. 1x1 cm. ved morgenmaden og ellers kun vores godkendte godbidder eller grøntsager. Jeg har ikke oplevet hende som værende mere sulten end hun plejer, men nu er jeg jo heller ikke hjemme om dagen, hvor de plejede at få....

Hvis de indfører en hundeskat på 5-6000 om året pr. hund, så ville jeg faktisk kunne have hest for den pris mit hundehold koster. Jeg kan holde hest for 2000-3000 pr. mdr. i storkøbenhavn (foder, dyrlæge, forsikring, smed og opstaldning) og jeg sætter 1000 kr. af til to hunde pr. mdr. til foder, dyrlæge, forsikring osv.; hvis jeg yderligere skal sætte 12000 af pr. år til hundeskatten, så vil prisforskellen være latterlig mellem hunde og heste. Holder man hest i løsdrift, så kan opstaldning og månedlige udgifter gøres endnu billigere end 2000 selv i storkbh.. Som min bedre halvdel meget rammende siger: Det var sgu billigere at have hest end hunde selv nu uden hundeskat... Og jeg må med skam indrømme, at han har ret - jeg brugte ikke nær så mange penge på min hest, som jeg gør på hundene..... Jeg synes det er en skam, hvis hundehold skal gøres så dyrt, at kun velhavende eller folk med stramme prioteringer kan have det. Men på den anden side ville jeg gerne betale en skat, hvis den gik til et dyreværnspoliti og ikke til alt muligt andet. Nogen, der sagde dobbeltmoralsk om mig?

Et andet alternativ er at lære at ignorere hundes kiggenmed..... Det er muligt.... Har jeg hørt fra nogen jeg kender Hjemme hos os havde Rosie og Jessie begge svært ved at affinde sig med "pudekampene", da de var små - Rosie lærte det hurtigt og Jessie arbejder vi stadig med.... Gennem total ignorering. Mollie lægger sig bare med ryggen til i et hjørne af sengen og holder sig væk. Jessie kan godt blive lidt anmasende og så bliver hun bare stille og roligt skubbet væk, men hun kigger stadig på, hvilket fra tid til anden godt kan være en anelse irreterende Og ja, hvis det at sove i sengen er ensbetydende med at hundene har overtaget herredømmet, så ligger vi helt sikkert nederst i hierkiet herhjemme... Til gengæld har vores hunde stadig behov for os til at fodre og køre bilen ud til at sjove steder :banan: Nogle gange glæder jeg mig da til, at de selv kan ordne de ting også.... Og hvis de så også lige kan smutte ud og tjene pengene hjem, så jeg kan ligge hjemme i sengen, så vil det være perfekt når nu de har overtaget herredømmet :banan: (ironi kan muligvis forekomme).

Mine hunde lever på Nutra Nuggets Gold. Mollie får Senior-udgaven og Jessie får Laks/kartoffel-udgaven. Jeg har prøvet mange fodermærker efterhånden, men er hver gang vendt tilbage til Nutra Nuggets Gold. Min allergihund levede fantastisk på laks/kartoffeludgaven, selvom hun var støvmide og lagermideallergiker. For mine hunde findes der praktisk taget ikke andet, så min oplevelse med foderet er ovenud positiv. Det er dog kun Gold-versionerne jeg bruger - de andre vil jeg ikke bruge grundet ingredienserne.

Tja.... Mollie besøgte vi vel en gang om ugen i 4 uger sådan ca. og Rosie var også deromkring. Jessie derimod tog jeg selv imod ved fødslen og har været med på sidelinien fra dag 1 - Jessies mor kendte mig særdeles godt i forvejen og var på inden måde stresset af, at jeg/vi kom flere gange om ugen i alle 8 uger. Hvis jeg fik muligheden igen, så var det sådan jeg ville have det, men det gør jeg nok ikke - min næste hund, hvis jeg vælger samme race, vil højst sandsynligt blive hentet hjem fra enten Norge eller Sverige og så vil besøgene ikke være så hyppige. Hvis jeg henter hjem fra udlandet, så vil det nok være et eller to besøg på 8 uger på grund af afstanden. Jessie's og Mollie's opdrætter bor et kvarter væk fra os og Rosie's opdrætter bor i Køge (ca. 25 minutters kørsel).

Det gjorde jeg med Jessie i stor stil fra hun blev vænnet til at gå i snor - hun var endda med hjemme hos os selv et par gange, inden hun flyttede ind. Det skal så også siges, at jeg selv tog imod hende, da hun blev født og har haft et tæt forhold til opdrætter, Jessies mor og hendes søskende fra dag 1. Det var klart en fordel, at Jessie kendte os på den måde, inden hun flyttede ind og vi har ikke haft en trist hvalp på noget tidspunkt. Jeg/vi gik små ture med hende og sad ellers og kiggede på hende, mens hun legede på en græsplæne nær opdrætters hus; nogle gange havde vi en af hendes søskende med og andre gange var vi bare os selv. Den første gang hvor Jessie kom med os ud uden sine søskende, var opdrætter med.

Når jeg skal kalde på dem begge to, så hedder det "tøser" eller "pelsdyr". Når de omtales til andre, så hedder det "tøserne", "pelsdyrene" og "rovdyrene". Mollie har flg. kælenavne, som hun reagerer på: Molsen - stammer fra opdrætter, der kaldte hende MiniMolsen af Danmark for sjov. Bolsen - aner ikke hvor det kommer fra. Molsen-Bolsen - aner heller ikke hvor det kommer fra. Gammelsmølfen - et navn, der er kommet til for nylig, da hun er begyndt at blive gammel. Mollie bliver også omtalt som "dronningen", men dette reagerer hun ikke på og hun kan også blive betegnet som "Tigerdyret". Jessie har flg. kælenavne, som hun reagerer på: Djæs - tja, det minder bare meget om Jessie. Hundehvalpen - folk kunne ikke kende forskel på vores hunde og så var det nemmere at betegne Jessie som en hundehvalp, da hun var lille. Jessie bliver også omtalt som "Kronprinsessen" og "Kingobarnet", men dette reagerer hun ikke på. Derudover bliver de kaldt de almindelige ting som skattebasser, smuksakker osv. i den boldgade eller møghundene, hvis de har lavet noget de ikke må.

Jeg fik testet tøserne for hjerte/lungeorm i sidste uge til 250,00 kr. pr. hund + moms. Det var første gang Mollie blev testet i hendes liv (fylder 7 til december) og første gang Jessie blev testet (fylder 3 til marts). Jeg vil teste en gang om året i forbindelse med vaccinerne - min dyrlæge anbefaler en gang om året, men hvis man vil have det gjort tiere, siger hun ikke nej . Nå ja, begge tøser var negative i prøverne fra sidste uge.

Min mor siger, at vi godt kan på søndag samme sted og tid :banan: Jeg gav hende bare mine store brune hundeøjne og hængeører og så blev hun helt blød Mollie er blevet god igen - min mor siger, at Mollie får tyggeben og alt muligt, når jeg ikke er der. Vejen til Mollies hjerte går gennem hendes mave eller et schweissspor Og min mor har lovet Mollie, at hun skal ud og gå schweissspor på lørdag

Hej Luna Det var altså bare super hyggeligt, selvom du så lidt farlig ud deroppe i bilen Det var godt, at vi turde hilse på hinanden alligevel. Da du var kørt sammen med din mor, så gik min mor og mig ind og hentede Mollie.... Mollie sniffede mig i et helt kvarter og hun støvede rundt på hele grunden, hvor hun så kom hen til mig bagefter og sagde: Jessie, pas på, der har været en fremmede..... Og så sagde jeg til hende, at det da bare var dig, der havde været her og at vi havde hygget med en gåtur og en tur på folden - så blev hun helt mærkelig og surmulende mumlede hun noget om "jeg kommer altså ikke og redder dig fra kamphunden"... Jeg forstår ikke rigtig hvad hun mener Min mor sagde, at Mollie bare var jaloux på mig..... Du må meget gerne komme igen, så vi kan løbe lidt mere Min mor synes også det er så hyggeligt at snakke med din mor. Mange fra Jessie og lidt min mor, siger hun

Mine skulle heller ikke nyde noget af at ligge på bodycooleren; hvis jeg forsøgte at skubbe den ind under dem, så rejste de sig og så sådan cirka sådan ud i hovedet: Til gengæld elsker de at få kølehåndklæderne på og jeg synes de er smarte, da de jo ikke bliver våde - en meget vigtig detalje, når man har hunde med meget pels. Jeg har dog aldrig brugt dem til at tørre dem med, så jeg ved ikke om de virkelig kan tørre en hel hund, som de reklamere med - jeg bruger dem udelukkende til køling.

Mollie er jo en lille springer fysisk, så 23 kg. er alt for meget til hende. Jessie vejer ind med 21 kg. og må ikke blive tungere heller, men hun er langtfra tyk. Jeg kan ikke løbe på grund af mine knæskader, så den form for motion er bandlyst her Jeg giver hende NeVet fra disse: vetcur.dk Jeg ved ikke rigtig om jeg synes de virker - hun får yderligere Zylkene, når hun skal til dyrlægen og jeg har Wolles Rolig liggende uprøvet også til dyrlægebesøg. Jeg tror jeg vil langsomt sætte hende lidt ned i fodermængde og så erstatte noget af det med kogte grøntsager, så hun ikke bliver så ulidelig at være sammen med. Og så selvfølgelig give hende regelmæssig motion. Jeg vil helst heller ikke skifte foder, da vi alle er meget glade for mærket og Mollie trives. Jessie får deres Laks og Kartoffel-variant og hun trives også meget godt. Mollie første 1½ kg.'s overvægt kom efter et foderskift til Regal Leanbites fra Regal Lamb og de 1½ kg. tabte hun igen, da hun kom over på Nutra Nuggets Senior dengang vi stadig boede hjemme hos os selv.

Ja, sammenlignet med dine så kan jeg da godt se, at hun ikke får for meget tørfoder og du har nok ret; det er nok al det, der bliver fyldt i dem (Jessie har dog heldigvis ikke vægtproblemer) udover. Hendes foder bliver afmålt og hendes godbidder er også nøje afmålt, så jeg håber det bliver respekteret. Vi har haft dårlige erfaring med Olivers (inden de smed hvede og majs ud af deres produkter), så min bedre halvdel vil ikke prøve det igen. Der er desuden også et højere fedtindhold i Olivers-produkterne end i det hun får nu, men også et højere proteinindhold hvilket også spiller en rolle. Og jeg vil være meget påpasselig med at sætte motionen for meget i vejret lige pt.. Og så slå lidt på livsstilsygdommene overfor min mormor.... Det vil hun forhåbentligt forstå og at Mollie er lige så glad for at blive nusset på bagdelen, som for et stykke af hendes krydderbolle med smør og sukker.

Body Cooler - Køle måtte Sådan noget i den stil? Jeg har prøvet det og jeg holder mig til disse: Cool 'N Dry - Køle/sugehåndklæde Når det er gjort vådt, så kan det lægges på gulvet eller hunden uden at gøre den våd eller gulvet for den sags skyld og det ville mine hellere have en body-cooleren.

Mollie er en engelsk springer spaniel-tæve født den 18/12-03 og hun har været steriliseret siden november 2008. Mollie burde veje maks 20 kg., men grundet nogle særlige omstændigheder (hun bliver rockerforkælet af min mormor og jeg har ikke mentalt kunnet overskue at motionere hende nok til det grundet nogle personlige problemer) har vægten sneget sig op på 23-24 kg., hvilket generer hende og mig. Mollie har levet et hårdt liv med kronisk stress og bliver masseret og rettet af en kiropraktor hver anden eller hver tredie måned for at holde kroppen i orden. Mollie får flg. at spise om dagen: 150-160 gr. Nutra Nuggets Gold Senior 20 gr. Luposan FlåtVæk 10 gr. Luposan Gelenkraft eller hvad det nu hedder. 1 pumpeslag lakseolie (jeg aner ikke hvor meget det er). 8 "piller" af kosttilskud til den Humørsyge. Hun er en hund, der knokler på, når hun er ude og viser ikke svaghedstegn, før hun vitterligt er ved at falde om=hun skal styres med "hård hånd" i denne sommervarme, når hun er ude og gå. Jeg vil jo gerne have, at hun skal tabe sig, men hvordan skal jeg gribe det an bedst? Jeg har allerede snakket med min dyrlæge, der er meget stor fan af Royal Canin og hendes løsning var at skifte foder - dette er dog langt fra nok og hun fungerer ikke på RC eller produkter, der minder om det i indhold (f.eks. Acana Light and Fit). Jeg vil snakke med min kiropraktor omkring motionen, men jeg havde tænkt noget i retning af dette: - Svømning to gange om ugen maks en halv time; enten på strand, hvor hunde skal være i snor og dette skal respekteres af brugerne eller i en pool i haven (hendes glæde ved at svømme kombineret med en hundesvømmehal er ikke god for hendes stressniveau). - Gåture i snor (hun kan ikke gå i hundeskove og vi har pt. ingen områder, hvor hun kan gå tur uden snor) passende til hendes kondi og vejret=til at starte med en 2-3 km. og langsomt forøges. Jeg vil naturligvis ikke gå i de varmeste timer på dagen og vil naturligvis medbringe vand. - Cykelture på maks. 4 km. maks 2 gange om ugen, når vejret og hendes kondi er blevet bedre (kondien bedre og vejret koldere). Min mormor er blevet instrueret i, at hvis hun vil give dem (både Mollie og Jessie) noget lækkert, så må hun kun give dem godbidder godkendt af os eller grøntsager i små bidder. Det er sket flere gange, at hun har lavet næsten et kilo brasede kartofler til sig selv og hundene midt på dagen uden at fortælle os om det (og hvorfor mon ), så hundene også fik fuld ration tørfoder Hun gør det jo i bedste mening og forstår ikke rigtig hvorfor hun ikke må. Hvordan ville I gribe projekt "tab overvægten" an med en ældre steriliseret tæve? Hun spiser næsten alle former for grøntsager med velbehag - kan jeg erstatte noget af tørfoderet med grøntsager uden risiko for vitaminmangel osv. eller burde motionen være nok? Og I behøver ikke påpege, at det aldrig burde være kommet så vidt - det er jeg fuldt ud klar over og har rigeligt med dårlig samvittighed overfor hende, men det hjælper bare ikke Mollie.

Der er en risiko ved al bedøvelse. Min tæve vejede 3 kilo for meget (hun er en mellemstørrelsehund), da hun blev steriliseret - hun blev hverken intuberet eller overvåget på andre måder end almindeligt øjesyn. Hun lever fint den dag i dag (det er dog ikke en bedøvelsesform jeg vil anbefale). Hvis tanden virkelig er mørk, så er tanden død og så skal den ud - hvis ikke kan den skabe betændelse i tandkød og kæber, hvilket indebærer en meget højere risiko for grimme ting end en narkose. Min anden tæve var 3 måneder, da hun blev lagt i narkose og fik opereret hendes to nederste hjørnetænder ud på grund af de var døde - hun havde på daværende tidspunkt betændelse i kæben, hvilket var ekstremt smertefuldt, men hendes pulpa var også blottet i begge hjørnetænder (=der var direkte adgang til tandkød og kæbe). Det tog rent faktisk min tæve et halvt år, før vi måtte røre ved hendes underkæbe uden hun trak sig - det viser lidt hvor ondt hun har haft. Jeg ville tage en meget seriøs samtale med dyrlægen omkring risikoen for narkosen med hundens "skavanker" taget i betragtning og hvad dyrlægen mener, at der er galt med tanden. Måske du skulle kigge dig om efter en dyrlæge, der er vant til at lægge hunde i narkose med de problemer, som din har, men der vil altid være en risiko ved narkoser også for hunde/mennesker, der er normalvægtige. Og måske også en dyrlæge, der har videreuddannet sig i tænder eller laver meget tandarbejde.

Da jeg var 12, flyttede der en hest ind i mit liv og fra den dag og 17 år ud i fremtiden var mit liv heste, så mine venner har altid været vant til at byture og des lige ikke var på min hitliste. Til gengæld er jeg blevet mobbet grelt af min familie over, at jeg altid hang derhjemme, hvis jeg ikke var hos hesten og jeg ikke var synderligt interesseret i en kæreste. Da jeg/vi ville have hund, så kom de almindelige indsigelser: "I bliver låst på hænder og fødder" og "Skal I ikke have nogle børn?", men det blev noget lettere accepteret end hesten af familien. At min familie synes jeg er lettere sindsyg er så en anden sag for "hvem gider at have mere end en hund?". Men prøv at sige til andre, at man ikke ønsker børn og ikke kan se hvad man skulle med dem....... Uhada, hvor bliver man øjeblikkeligt stemplet som dum, mærkelig og umoden..... Hvis man så samtidigt svarer sådan på spørgsmålet "har I/du børn?": "ja, men ikke menneskebørn - de har 4 ben og pels...." At mine begrundelser for ikke at ville have børn er helt private grunde, der ALDRIG nogensinde vil blive talt om foran min familie, er en helt anden sag - jeg har vænnet mig til at min familie synes jeg er dybt mærkelig og ikke holder sig tilbage for at fortælle mig det..... Sjovt fremmer den opførsel ikke min lyst til at få afkom .

Det er ikke sikkert det er samme hjerte/lungeorm. Jeg spurgte engang min dyrlæge, da diverse programmer om dyrepolitiet i USA altid brugte en blodprøve til at bevise/modbevise hjerte/lungeorm hvorfor man ikke gjorde det i DK og fik svaret: Det er ikke samme slags orm:confused: Du kan kun forebygge mod den slags i DK med Advocate, men dyrlægerne vil sjældent være med til det, da det samtidigt er behandlingen i de fleste tilfælde. Jeg ville nemlig gerne have forebygget min allergihund, der ikke ville kunne overleve et sådan angreb, men måtte ikke på grund af resisentrisikoen (staves?). Og held og lykke med behandlingen til Møffe.

Jessie og jeg kommer også for en kort bemærkning, da jeg skal til kandidatfest hos min kusine kl. 17.

Mollie vil aldrig nogensinde komme med sådanne steder - hun kan mentalt ikke klare det og risikoen for en overstresset hund eller bid ville være til stede. Jessie er vant til DKK's internationale udstillinger både indendørs og udendørs og har absolut ingen problemer med kørende forlystelser, børn, mange mennesker og hunde. Jessie ville jeg ikke have nogen som helst skrubler ved at tage med på Bakken, Tivoli, diverse sommerland osv. - Jessie har lært, at man holder sig tæt på mit ben, når der er mange mennesker og man søger tryghed hos mig, hvis nogen er farlige. Hun har dog "kun" været med til Hundens Dag i Tivoli og på Bakkeskuet - min familie er ikke hundemennesker, så på alle andre udflugter bliver hundene hjemme. Når hun er med, så foregår alt på hendes præmisser - er hun træt, så kører vi hjem og vi tager hensyn til hende med vand, skygge og beskyttelse så vidt muligt mod varm asfalt. Jeg har faktisk oplevet at måtte redde min hund flere gange på en udstilling fra at blive kørt over eller trådt på end jeg måtte på Hundens Dag i Tivoli eller på Bakkeskuet. Mollie tilbringer sådanne udflugter hos min mormor med masser af godbidder og fred og ro - Mollie er meget glad for min mormor; hun kan ligge på en seng og kigge ud i en kæmpe have med masser af liv og hun bliver forkælet ud over alle grænser.

Problemet kan vel være, at Laki vil få en masse løse hunde lige op i hovedet og det kan være en meget ubehagelig oplevelse for en hund. Når jeg går i hundeskov, så kan jeg da godt mærke en lille irretation, hvis jeg møder en med snor på, men jeg kunne aldrig finde på at sige det til vedkommende. Mine hunde kommer, når jeg kalder, så det er egentligt bare min dovenskab, der får irretationen op i mig, fordi jeg bliver nødt til at kalde min hund til mig - det er fuldstændig og totalt egoistisk og dovenskab og jeg burde jo istedet takke den anden hundeejer for at give mig en mulighed for at træne mit indkald. Jeg ville aldrig gå ind i en indhegnet hundeskov med min hund i snor - min erfaring med indhegnede områder, at indkaldet ikke sidder fast i de andre hunde og min derfor er i højrisikogruppen for at få en masse hunde lige op i hovedet. Her i storkøbenhavn/den københavnske vestegn er det ikke nødvendigt at have sin hund under kontrol, når man går i en indhegnet hundeskov iflg. min erfaring

Mollie bliver 7 til december og hun kan stadig genkende opdrætter og hendes hundeonkel - onklen er den eneste, der er tilbage af de hunde opdrætter havde, da Molsen var hvalp. Mollie kan sågar genkende opdrætters stemme på bånd. Jessie kan også stadig genkende opdrætter, hendes hundemor og hendes hundetante samt naturligvis hundeonklen - Jessie's hundemor bliver også ekstremt glad for at se Jessie. Jessie bliver 3 til marts. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har købt hund hos en af de bedste opdrættere i landet Mollie og Jessie kommer fra samme kennel. Rosie kunne ikke genkende hendes hundemor, hundemormor og hundeonkel, men kunne godt genkende hendes opdrætter, når hun så hende. Det var dog ikke i samme stil som Mollie og Jessie, men Rosie var også en meget anderledes hund end de to og det kan sagtens have spillet ind. Rosie's opdrætter er også en jeg sagtens kunne se mig selv købe hund af igen, hvis jeg vil beholde racen.