Inkognito

Min allergihund kunne tåle og måtte få disse samt de andre produkter af Rawhide: Rawhide Chips De er ikke i familie med de billige fra Brugsen osv. selvom de ligner. Men du skal nok lige kontakte dyrlægen om du må give ham dem. Rosie kunne ellers ikke tåle okseprodukter særligt godt, men disse havde hun ingen problemer med. Og de har en fantastisk tandrensende effekt. Chips-udgaven kan klippes i mindre stykker, så de også passer til en lille hund.

Nej, så kan det ikke være chippen. Jeg tror måske jeg lige ville give dr. dyr et ring og bare lige høre hvad det kan være og om de vil se hende eller om du bare skal have lidt is i maven.

Kan det være hendes chip? Jeg fik engang fat i Mollies chip og jeg ringede i panik til dyrlægen med beskeden: Min hvalp har fået en knude.... Jeg så ikke ret tåbelig ud nede hos dyrlægen, hvor denne kunne fortælle, at det var hendes chip jeg kunne mærke Jeg kan stadig få fat i den fra tid til anden på både Mollie (bliver 7 i december) og på Jessie (bliver 3 til næste år).

Jeg fik det lavet til Mollie i april, da vi er begyndt at færdes meget på Lolland og gerne vil have muligheden for at tage til Tyskland. Jeg gav 220 for passet, 175 for en gang rabies og så en halv konsultation + moms - alt i alt endte vi med at betale ca. 850 kr. for den omgang. Mollie skal så kun med til Tyskland, så en rabies var nok og hun skal ikke blodprøvetestes. Jessie fik sit lavet, da hun var lille og det var hos opdrætters dyrlæge, så den pris kan ikke sammenlignes.

Mollie har noget af det samme temperament som Dumle og vi/jeg har også behandlet hende, som du/i har behandlet Dumle (Molsen blev dog behandlet hårdt i de første 2 år efter "hunden overtager verdensherredømmet"-filosofien). Mollie har dog ikke ressourceforsvar i samme stil som Dumle. Martin valgte for laaaaaaang tid siden, at han ikke ville have noget med Mollie at gøre - han går ikke med hende uden jeg er med og han laver ikke noget aktivt med hende. Han nusser hende samt giver mad og godbidder, men alt andet "hænger" på mig. Martin og Mollie har voldsomme konflikter ret ofte, hvor Mollie, hvis hun turde, ville knurre af ham, men Mollie vælger istedet at hakke videre nedad og så er der "kun" Jessie tilbage, hvilket igen giver endnu flere konflikter. Molsen og jeg har ikke de samme konflikter og det er på trods af, at (rent faktisk på foranledning af Ninjamor) jeg har strammet gevaldigt op på grænserne - jeg kan praktisk taget få Mollie til alt incl. holde op med at være streng overfor Jessie i sengen om aftenen. Da jeg startede med at stramme op på grænserne, så var det, at Mollie skulle sidde pænt, når madskålen blev præsenteret en hård opgave for os alle. I dag er den blevet så meget til vane, at hun ikke længere behøver at sidde ned, men hun skal stadig forholde sig i ro. Det har været hårdt og er det stadig at leve med en stresshund med udfarende reaktioner og det kræver sit. Når man har to hunde, der har et anspændt forhold til hinanden, så er det vigtigt, at de to hunde får nogle gode kontrollerede oplevelser med hinanden og det gælder også hund/menneske-relationen. Måske skulle du prøve at få nogle superpositive oplevelser med Dumle fremfor konflikterne og så skal du udstråle, at du stadig holder af ham og ikke bliver irreteret.... Jeg forsøger stadig at få Martin til at forstå dette. Det lyder så nemt og jeg ved godt, at det er supersvært, men jeg tror det kan hjælpe jeres indbyrdes forhold og det kan lade sig gøre, selvom du tager skeen i den anden hånd og begynder at blive mere konsekvent overfor ham samtidigt (jeg vil ikke skrive "hård", for det bliver du jo ikke - du stiller bare krav til ham).

Jeg håber sådan du har ret - jeg kan godt leve med at se spøgelser, hvis det betyder, at de kan stadig godt kan sammen

Jeg tænkte jeg ville komme med en opdatering på min hundeflok efter Rosie blev aflivet. For dem, der ikke kan huske det, så er der lige et link http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/13756-3-maneder-efter-nedskaeringen-i-min-flok.html#post344229 Det er 6 dage siden vi krydsede 6 måneder og vi ser fortsat ændringer i flokken. Jessie var i løbetid i april og det var jo min store frygt, for problemerne mellem Rosie og Mollie eskalerede jo altid, når Rosie var i løbetid (Mollie er steriliseret). Det gik egentligt ganske fint i starten; Mollie var interesseret i Jessie og Jessie var meget interesseret i Mollie. Mollie fik lov at slikke hende og humpe hende og Jessie lagde selv op til det - jeg/vi stoppede det dog, når det gik over gevind og set i bagklogskabens klare lys, så skulle vi havde stoppet det hver evig eneste gang de begyndte.... Tror jeg. Den 19/4-10 (præcis på 5 måneders dagen for Rosie og Mollie's sidste slåskamp) var Martin syg og hundene var ude i haven, hvor de legede... Martin var dog lige gået derud, hvor man ikke kan sende andre og hundene var derfor uden opsyn. Lige pludselig kunne Martin så høre, at legen ikke var leg mere og de var oppe og toppes - han fik dem skilt ad og han ringede efter mig.... Jeg skyndte mig jo hjem fra arbejde og frygtede det værste; der var to sår på Jessie's næse, der helede af sig selv og et sår på Mollie's forben, der også helede af sig. Jessie var noget rystet og Mollie var også påvirket, men der var ingen problemer med at lukke dem sammen. Episoden har dog ændret lidt på Jessie's tillid til Mollie i legesituationer og Mollie kan finde på at humpe Jessie, men der er ikke noget mønster i "humperiet" (som jeg kan se ihvertfald). Mollie kopierer stadig meget af Jessie's adfærd og her tænker jeg på hendes verbale sprog og hendes måde at opføre sig på - Mollie snakker meget og de to tøser har efterhånden fået tilnavnet Chip og Chap, fordi de minder meget om hinanden i væremåde nu. Jessie sover tit meget tæt sammen med Mollie (lægger hovedet på hende osv.) og hun vil gerne være tæt på Mollie. Situationen med at lukke dem sammen, når den ene har været væk til træning el. lign. går over al forventning - der er ingen kuethed at spore hos Mollie mere og ingen spillenop fra Jessies side. Det er jo som regel Jessie, der har været afsted og så foregår sammenføringen ved, at Jessie lige får lov at komme ud af bilen og få sin æresrunde i løb og derefter bliver der spredt godbidder ud på græsset til hende, hvorefter Mollie bliver lukket ud og så kan vi hilse på hinanden i fred. Mollie går så hen og hjælper Jessie med at spise godbidder. Martin har dog valgt ikke at være til stede under disse sammenføringer (også grunden til at jeg blev kaldt hjem fra arbejde den 19/4-10). Jeg er lidt usikker på, om de viser begyndede problemer i flg. situationer: - Når de har været adskilt i hver deres rum; f.eks. om aftenen, hvor Martin har siddet på kontoret og har haft typisk Mollie hos sig og Martin + Mollie kommer ind i soveværelset. Jessie hopper naturligvis ned af sengen for at hilse på Mollie og Mollie hilser på hende med "frække ører" på, men mere er der ikke i det. - Nogle aftener, når vi er gået i seng og Jessie lige vader lidt rundt (det er ikke altid nemt for hende at finde den rigtige hvileplads). Her ligger Mollie typisk i sengen sammen med os og ikke under dynen mellem mine ben, som normalt er hendes plads. Her begynder Mollie at knurre på hendes måde af Jessie, når hun begynder at gå rundt i sengen eller er hoppet ned og vil op igen. Det bliver som regel ikke til andet end "knurren" og Mollie holder op, hvis vi be'r hende om det. Problemet er typisk til stede, når Martin er der og sjældent når jeg er der alene. Det er heller ikke hver aften det foregår.... Og det er svært at finde et mønster i det. Jessie er stadig meget besidderisk overfor mig og hun kommer altid rendende, hvis jeg snakker med Mollie. Hun bliver ignoreret i disse situationer og hun accepterer det. Mollie virker stadig til at stole på Jessie, for Mollie har ikke noget imod at ligge på ryggen i sengen og blive nusset med Jessie i nærheden. Mollie vil også stadig gerne lege med Jessie, men Jessie er ikke helt med på den - de kan i situationer med legetøj godt finde på at stjæle fra hianden og leger de trækkeleg, så virker det ikke som leg fra Jessie's side. Jeg kan ikke finde ud om venskabet mellem dem er en stakket frist eller om jeg/vi ser spøgelser hele tiden.... Med hensyn til trimningssituationen med Mollie har vi forsøgt nogle forskellige ting og har fundet ud af, at hun snørrer os; hvis vi er fuldstændig cool og ikke lader os gå på eller giver hende godbidder, så er der ingen problemer med at blive trimmet. Hun er utilfreds, men hun stresser ikke og virker ikke trykket eller bange. Med hensyn til Mollie's dyrlægebesøg, så har vi været afsted til dyrlægen med et udslæt på benet og et besøg, hvor vi skulle have rabies og pas til hende. Der er kommet en ny dyrlæge på klinikken, der er helt med på hvad Mollie er og Mollie har fået en ny oplevelse med en dyrlæge. Mollie får 2 Zylkener en time før besøget og så har vælger vi den nye dyrlæge, der ikke lader sig skræmme eller stresse over hende og så går det lige pludselig meget bedre. Hvad siger I kloge mennesker herinde? Er der nogle faretegn, som jeg har overset eller er jeg for hysterisk eller noget helt tredie? Og nå ja, os mennesker har det stadig ikke helt nemt med tabet af Rosie.

Malaseb virker som et sært valg til behandling af en svampeinfektion. Min allergihund var i behandling med Malaseb, men aldrig nogensinde mod simple svampeinfektioner i poterne - Malaseb virker bedst mod gærsvampeinfektioner. Malaseb indeholder udover produktet mod gærsvampe (der sjovt nok hedder noget i retning af Malacia) også klorhexidin og Malaseb er ekstremt meget dyrere end almindelige klorhexidinshampoo. Jeg ville ringe til dr. dyr igen - især hvis der allerede er mistanke om allergi. Han kan have fået en yderligere infektion i poterne og nogle af disse infektioner hos allergihunde kræver antibiotika f.eks. Stafylokokker, der er meget almindelige hos allergihunde. Ellers virker Atamon ganske udemærket mod almindelige svampeinfektioner.

Jeg har jo også en hund, som ser sød og villig ud lige indtil den anden hund kommer hen til hende (meget tæt endda) og det har i fortiden skabt problemer. Hvad jeg gør anderledes i dag, aner jeg ikke, men det er uhyre sjældent, at jeg må bede andre med deres hund i snor om ikke at komme hen til os. Til gengæld oplever jeg tit, at folk kommer hen for at hilse, når jeg går med Jessie alene og Jessie udstråler rent faktisk, at hun ikke er specielt interesseret i andre hunde. Jeg må udstråle et eller andet, når jeg har Mollie eller dem begge med, der gør, at folk holder sig væk (det gælder dog desværre ikke hunde uden snor). Til gengæld har folk på træningspladser svært ved at acceptere, at Mollie ikke vil/ikke kan hilse på andre hunde, selvom træneren har advaret dem inden.

Sådan havde jeg det også, da jeg læste forordet - jeg har også en hund jeg ikke kan slippe uden en vis risiko. Mollie er sikker i sit indkald, men sålænge alle andres hunde ikke er, så kan jeg ikke slippe hende. Jeg har valgt at skimme bogen igennem og sætte den på hylden indtil videre (jeg er lige igang med 6 andre bøger *GG*), men jeg vil helt sikkert give den en chance på et senere tidspunkt.

Mollie og Jessie er begge chippet fra opdrætteren af - Rosie var også chippet. Mollie er født i december 2003 og Jessie er fra marts 2008. Mollie har netop fået sit EU-pas og der blev hendes chip tjekket; den havde flyttet sig en anelse, men var til at finde uden problemer. Jessie har endnu til gode at få tjekket sin chip. Begge mine tøser render også rundt med det grå skilt fra DHR i halsbåndet og jeg kører vist på nr. 3 skilt (mister man skiltet, så skriver man en mail til DHR og får tilsendt et nyt). Da mine hunde vil komme over grænsen, så har jeg intet at bruge en tattovering til og jeg vil altid vælge chip.

Når jeg går ture med mine tøser, hvor Mollie jo har et noget anspændt forhold til andre hunde, så er jeg proaktiv, når det kan lade sig gøre. Hvis der kommer nogen imod mig med løse hunde, så bliver de råbt an og bedt om at tage hunden i snor eller under fuld kontrol (jeg går på områder, hvor der egentlig er snorepåbud). Hvis jeg møder hunde i snor, så går jeg så langt ind til siden, som det er muligt, men der er nogen, der "jagter" os, fordi deres hund gerne vil hilse og Mollie ser ganske tilforladelig ud, indtil den anden hund er ekstremt tæt på. Jeg har dog desværre fået en del erfaring i at skille to hunde ad, der er i slåskamp, så hvis uheldet var ude, så ved jeg hvad jeg ville gøre. Jeg ville få den uskadte hund væk fra området og så ville jeg bruge min højtelskede læderhundesnor, som altid er med på tur, til at kvæle den angribende hund. Jeg ville forhåbentligt ikke slå den ihjel, men jeg ville forhåbentligt pacificere den. Iflg. min erfaring så hjælper råb, skrig og spark kun meget lidt og jeg ville ALDRIG nogensinde flå hundene fra hinanden. Men det vil jo kun være i den perfekte verden, hvor den anden hund også havde en ejer med, der gad hjælpe - hvis der var flere end to hunde involveret og hvis jeg var alene, så ville jeg ikke ane hvordan jeg skulle få dem fra hinanden, men kæmpe ville jeg.

Jeg kan også anbefale Lone Fabricius - hun er dog ikke dyrlæge. Fordelen ved Lone for mine tøser er, at hun kommer til dig - Mollie ville ikke kunne slappe nok af til behandlingerne, hvis det foregik i en klinik eller et andet hjem.

Mange tak Det er hermed skrevet ned. Det vidste jeg ikke; jeg er jo nok blevet en anelse forkælet i den retning, når man bor i Storkøbenhavn. Tak for beskeden Sidste gang jeg var på Lolland sådan mere fast var i 95/96, hvor jeg var på efterskole i Nakskov og der havde skolen tilknyttet en stordyrsdyrlæge til hestene, men der er jo en anelse forskel på mine hunde og min daværende hest

Nogen der kan anbefale en god dyrlæge ved Rødby? Jeg tager i sommerhus ved Rødby i morgen og vil egentlig gerne have en dyrlæge i baghånden, hvis nu uheldet skulle være ude. Jeg søger derfor en dyrlæge, der har åbent i weekenderne og på helligdage og jeg har ikke det store kendskab til Lolland i den retning.

Hvad med at give ham en refleksvest på, som man bruger til jagthunde på jagt? Den fåes i "flot" skrigende orange og kan tydelig ses på en sort/hvid hund. På den kan man jo skrive "døv hund - vis hensyn" eller noget i den stil.

Mollie var jo vores første hund og selvom vi syntes vi havde tænkt nogle tanker inden, så var vi ikke klar til at vælge selv. Valget var dog temmelig nemt: Mollie var den sidste ledige i kuldet, så det blev hende. Da vi skulle have Rosie, valgte vi at købe fra den kennel, hvor Mollie's far var fra og vi fortalte ærligt om hvordan Mollie var af sind og hvordan vi mente en ny hund skulle være for at bo hos os. Opdrætter lyttede og var meget enig og udvalgte derefter et par tæver, der virkede som egnede. Da vi på det tidspunkt havde fået smag for udstilling, så faldt valget på Rosie. Historien med Jessie er noget anderledes og vi havde egentligt ikke så meget at skulle sige i den henseende. Hun skulle være stamtæven i mit opdræt og hun skulle kunne klare sig godt i en udstillingsring. Der blev valgt 2 tæver ud i kuldet, som tegnede til at kunne leve op til kravet om udstilling. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg mest hooked på den anden tæve, men jeg ved ikke nok om eksteriøret og folk, der ved mere end mig, valgte Jessie over den anden tæve. Så jeg har faktisk ikke rigtigt valgt selv, men har støttet mig meget op af opdrætternes valg - om det har været rigtigt, ved jeg ikke helt idag. Rosie var ihvertfald en hel del stærkere i sind end vi havde forventet og Jessie er ikke så stærk som vi havde forventet - Mollie har slet ikke levet op til vores forventninger om at få hund, men det er der jo flere årsager til. Hvis vi skal have hund igen, så har jeg høje krav til opdrætter, avlslinier og vilkår for køb og vi er næsten 100% sikre på, at vi ikke vælger samme race igen. Mit hundeliv har gjort mig ekstremt kræsen og forsigtig.

Hende som Sonja har brugt googler ihvertfald ikke Hun har haft snakket med mine 3 og hun beskev deres konstellation som værende perfekt - tja, tjo, det var ihvertfald ikke det hun kunne læse rundt omkring på nettet, hvis hun havde googlet. Noget af det hun fandt omkring mine var meget slående og ikke noget, der kunne læses rundt omkring og ja, hun havde i min mailadresse min hjemmeside, hvilken ville have givet hende svaret på hvad det var Mollie elskede at lave, som involverede en lang snor og mig gående bagefter - dette kunne hun ikke sætte et ord på, selvom hun har hunde selv. Jeg ved ikke om jeg tror på det; jeg har prøvet det på hundene (en gang af Alex og Ninjamor snakkede lidt med Mollie under en healingseance (hed det ikke det?)) og jeg har været meget kritisk med de informationer jeg har fået... Men jeg kunne godt finde på at gøre det igen med hundene - jeg ved ikke om jeg tør med mig selv (jeg er en ganske privat person, der ikke lukker ret nemt op for nogen). Jeg har også prøvet det med min hest, men jeg kan ikke rigtig huske hvad jeg fik ud af det udover, at jeg kan huske, at det gjorde mig ekstremt ked af det. I samme moment kan jeg sige, at hun (Alex) snakkede med dem efter en periode med anspændthed mellem Mollie og Rosie og da hun var færdig med at snakke med dem, så var der rent faktisk ro i flokken i ret lang tid (hvilket var meget unormalt på det tidspunkt). Jeg vidste ikke præcis hvornår hun ville snakke med dem, men fik besked på det efter hun havde sludret med dem. Det var forøvrigt også "sjovt" at se Ninjamor sammen med Mollie til healing - jeg kunne tydeligt se en forskel på Mollie, når Ninjamor "fik fat i hende" og hvornår Mollie meldte sig ud. Om jeg er alternativ og stærkt troende på clairvoyance, ved jeg ikke - jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord end hvad vi lige kan se.

Nej, den er ikke i stil med gå-pænt-selerne. Der sidder en ring fast i selen på forbrystet og den skal der så en snor i samt halsbåndet skal sættes fast med en karabinhage. Der er yderligere en ring på ryggen (i stil med almindelige seler) og der skal der også en snor i. Hvis man har en ung hund, en meget stærk hund eller en hund, der har tendens til skuldre, der skal rettes kiropraktisk, så er denne sele en direkte dødssynd at bruge. Den vil trække hunden skæv i fronten, hvis man tager fat i snoren, der er påfæstet ringen på brystet; især hvis hunden er i hård bevægelse fremad. Du drejer hele hundens front skarpt til den ene side og har hunden vægten til den anden side, så risikere man at trække vovsen skæv. Jeg har den liggende derhjemme, da jeg gerne ville bruge den på Mollie, men hun har en svag skulder, der skal rettes med jævne mellem af en kiropraktor og det ville gøre det endnu værre med den sele. Jeg har også set den forsøgt brugt på en Amstaff-han, der gerne ville fremad - den havde absolut ingen effekt, medmindre man slå hælene i jorden og så væltede den hunden om på siden, da hunden kæmpede imod trækket i selen. Jeg ville til enhver tid vælge grimen brugt ultrakorrekt og meget blidt fremfor den sele. Når jeg bruger grimen, så har min hund halsbånd og almindelige sele på; der er så påfæstet en snor i selen og en tynd snor i grimen - snoren i grimen bliver ført indenom halsbåndet og op på ryggen samt igennem ringen på selen, så jeg ikke trækker hovedet voldsomt ud til siden og så er mit greb i grimen uhyre blidt. Derudover er snoren til grimen ALTID 20 cm. længere end snoren i selen=jeg får aldrig hevet i grimen ved et uheld eller hvis hunden pludselig hopper fremad. Jeg bruger grimen på Mollie, hvis jeg ved, at jeg skal gå tur et sted, hvor der er mange andre hunde på meget lidt plads (f.eks. på en gågade el. lign.) og den bliver kun brugt til at minde hende om mig kontaktmæssigt, hvis jeg taber hende og hun går i "den anden hund skal dø-mode". Den bliver ikke brugt til at lære hende at gå pænt. Hvis nogen har lyst til at prøve selen i brug, så kan de prøve min (den ligger bare og samler støv; jeg vil ikke sælge den videre og jeg er for nærrig til at smide den ud ) og danne deres eget indtryk af den.

Jeg har modtaget en advarsel fra Centrum Dyrehospital i Rødovre, der melder om, at de har set mange tilfælde af fransk hjerteorm hos hunde, der er bosiddende i Rødovre og Vanløse på det sidste. Hvad mange tilfælde rent faktisk er hos dem, aner jeg ikke - det skriver de ikke. Jeg tænkte jeg ville give advarslen videre.

Jeg gav 1950 incl. moms + gebyret til DKK for Jessie's HD og AD i 2009 og det blev taget hos en dyrlæge, der også får kunder langvejs fra på grund af hendes ry som værende dygtig til at tage billeder. Jessie blev begavet med A-hofter og 0-albuer. Da Mollie tilbage i 2004 el. 2005 fik taget billeder af en dyrlæge, der ikke helt var med på noderne omkring HD-billeder til DKK gav jeg næsten 1300 og det var jo så kun for HD, så jeg har ikke indtrykket af, at priserne stiger voldsomt på det. Mollie blev begavet med B-hofter på grund af den ene hofte. Rosie fik taget hendes HD-billeder i 2006 og der gav jeg små 1500 for det (hos samme dyrlæge som Mollie, hvilket resulterede i, at hun måtte have taget sine billeder om 2 gange fordi dyrlægen ikke var god nok og billederne blev afvist af DKK). Rosie endte med at få A-hofter. Det er kun Jessie, der også har fået taget AD-billederne (det er ikke et krav for min race).

Stofburet fra Østrand er af en god kvalitet, selvom prisen er "billig". Jeg har haft lånt dem et par gange og de er nemme at sætte op modsat nogle af de andre, hvor mit dårlige håndled og minus fingerkræfter ikke kan. Lige pt. har jeg et stofbur af samme model (se vedhæftede billede); dog købt i Metro og det holder altså også godt, men der er kvalitetsforskel - Østrand forhandlede ikke de stofbure dengang jeg købte mit Metrobur. Jeg har også et af de runde modeller i den dyre ende (jeg kan ikke huske mærket, men det er købt hos en jagtbutik) og det fungerer for os. Der står dog et af Østrands bure på ønskelisten, hvis jeg kan få overtalt gemalen - han kan slet ikke se, hvad jeg skal bruge endnu et stofbur til, når nu jeg har metalbur og vogn til udstillingerne

Min afdøde allergihund gik hos Flemming Kristensen og vi betalte altså kun 3500 for allergitesten, der blev sendt til Tyskland. 10.000 kun for testen er ekstremt dyrt - mon dyrlægen kunne have indregnet en evt. hyposensibilitering i den pris? Når man skal teste en hund for foderallergi (foderallergi viser sig ikke i hverken blodprøver eller priktest særligt pålideligt og giver enten falske positive eller negative), så er det vigtigt, at man vælger et rigtigt allergifoder, da foderet er behandlet på en måde, hvor alle skadelige allergener er væk og jeg har aldrig fået anbefalet Eukanuba. Rosie fik Hills Z/D Ultra i testningsperioden og den varede vel godt og vel et halvt år, men så havde vi også en ide om hvad hun reagerede på. Rosie levede uden problemer på Nutra Nuggets Gold Laks/Kartoffel, selvom hun var lagermide- og støvmideallergiker samt nogle pollen- og skimmelsvampetyper.

Det var heller ikke hende jeg havde i tankerne Det var mine tøsers massør/kiropraktor jeg havde i tankerne, men hun har kun papir på massørdelen. Kiropraktor/ledmanupulationsdelen har hun ikke papir på, men er ikke selvlært. Du kan jo ringe og snakke med hende, hvis det har interesse - vi er meget glade for hende og hun kommer til dig; ikke omvendt. Lone Fabricius Jørgensen - The Touch

Skal der være uddannelsespapirer på kiropraktoren?