Inkognito

Jeg har også haft en god weekend i Ballerup med Jessie Hun blev 4. bedste tæve med reservecertet om lørdagen og søndag blev hun 3. bedste tæve og da de tre andre tæver allerede var champions fik min dejlige Jessie sit første cert + reserve CACIB'et. Emma havde ikke rigtig heldet med sig; hun fik Excellent begge dage og blev vinder af juniorklassen, men det er lidt svagt at prale med, da hun var alene i klassen begge dage

Hm, så har jeg vel været i Heiligeharfen for det var helt sikkert Das Futterhaus jeg var i. Måske meget godt at jeg aldrig kører til Tyskland uden min mand som chauffør Ellers ville jeg da ende i Italien, når jeg skulle retur til Danmark

Jeg kender det ikke, men uden at være ekspert på tyske kæder, så tror jeg, at Das Futterhaus er det samme som MaxiZoo. De gange jeg har været i Das Futterhaus har jeg købt flåtmidler og Gelenkkraft - det er noget billigere dernede.

I Burg ligger der Das Futterhaus eller nok nærmere lidt udenfor Burg. Jeg kan ikke huske deres udvalg. Burg ligger dog et stykke vej fra færgehavnen just in case man har en af de der tidsbegrænsede billetter.

Frk.Smilla: jeg kan ikke quote fra min telefon Emma spiser hvad som helst når som helst. Hun er en rigtig spaniel i den retning og vi kæmpede med at holde hendes vægt nede på det andet foder. Hun er jo kun 1 år, så hun har kun fået hvalpefoderet og så foderet fra N&D. Jessie er derimod meget kræsen og spiser langt fra hvad som helst, men dette foder spiser hun. Og det har klædt hende med noget mere vægt. Jeg bruger lamversionen om morgenen og vildgrisen om aftenen. Det er ihvertfald et foder, der fungere for mine to, så jeg betaler gladeligt prisen

Jeg er på tøsernes 3. sæk N&D og Jessie har altid været ekstrem svær at holde vægt på. Hun ligger nu stabilt på en vægt på 21,5 kg., hvilket har betydet en klædelig vægtøgning på 1,5 kg. siden første sæk. Hendes vægt fortsætter dog ikke med at stige. Emma har til gengæld tabt 1 kg., hvilket også var klædeligt til hende. Emms gik fra hvalpefoder fra Nutra Nuggets Gold til voksenfoder fra N&D. Jessie har hele sit liv været nødsaget til en fedekur 2-4 gange om året bestående af fløde og leverpostej i foderet, men det har ikke været nødvendigt endnu på N&D.

Jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere i situationer med livsfare for os alle f.eks. brand i huset, en synkende færge osv. osv. og jeg håber godt nok aldrig jeg finder ud af det. Jeg ville da gerne kunne sige, at jeg ville hjælpe andre incl. mine hunde i sådanne situationer, men jeg ved det ikke og vil ikke undervurdere krybdyrshjernens indflydelse på min egen overlevelse, selvom jeg ikke er udelt begejstret for mit liv eller tænker på alle de mennesker jeg efterlader i sorg over min evt. død. Jeg er hoppet i vandet efter min hund, der ikke kunne svømme, men det indebar på ingen måde en risiko for mig selv og jeg har stået på kanten af en tilfrosset sø og råbt mig hæs efter møgkræet, der jagtede en lavtflyvende and, men min fornuft sagde mig i det tilfælde, at Mollie havde bedre overlevelseschancer uden mig på isen også og hun gik heller ikke igennem isen. Så det korte svar: Jeg ved ikke om jeg ville sætte mit eget liv på spil for redde mine hunde eller andre mennesker incl. familie og jeg håber aldrig jeg får muligheden for at give svaret.

Jeg springer så FDA over :blink: Men det kunne da være, at jeg skulle springer Allerup over og tage FDA næste år, for Allerup og jeg har aldrig været specielt gode venner, når det kommer til placeringer

Kan det ikke have været varmen, der har taget lidt af hendes bevægelser? Især hvis det er første gang hun har fået den kritik? Mine var ihvertfald ikke i samme tempo, som de plejer, men for mine to er det kun en fordel, at tempoet bliver sat ned og derfor fik vi ikke nogle ukendte bemærkninger på bevægelserne. Jeg ville tænke varmen fremfor alt muligt andet; med min begrænsede viden om Welsh'er så lignede hun bare en hund, der synes varmen var lige i overkanten og derfor hængte lidt i fremdriften.

Nu skriver jeg fra telefonen, så ingen citater eller fancy smileys Rikke: mit trimmebord med hjul er det fra Amalie, som Østrand sælger og som du selv linker til i startindlægget Sig lige til hvis du finder en måde at spænde alt ens l*** fast på, der virker og ikke involvere et spændebånd rundt om det hele. Elastikker har været afprøvet uden succes.

Jeg har sådan et fra Amalie, som Østrand sælger. Jeg har ikke oplevet, at det ikke kan komme frem i underlaget på en udstilling. Til gengæld synes jeg det er generende at have med, da man skal finde på en eller anden fiks anordning, der kan holde ens ting fast på det og jeg bruger praktisk taget aldrig et trimmebord på en udstilling, da mine tøser er trimmet hjemmefra og det de skal på selv udstillingen er en gennembørstning, der ligeså godt kan foregå på jorden som på et bord. Lige pt. benytter jeg mig af et stålbur med en træplade (tynd) på toppen og en vogn med de samme slags hjul på som trimmebordet - det dækker fint mit behov for et trimmebord på en udstilling og der har jeg ikke problemer med at tingene skvatter af, selvom det er bundet fast. Men jeg har da kastet min kærlighed på en offroader.... Det har min pengepung og mand bare ikke

Jeg har gået til træning med en kastrat af en stor race, som var Danmarks største bløddyr i temperamentet og han var stærkt plaget af andre hundes interesse i ham. Her forsøgte ejerne også i starten at hjælpe ham ud af alle situationerne (jeg var vidne til en situation, hvor 5 hunde havde omringet ejer og hund og der kunne ejeren jo ikke gøre ret meget uden hjælp fra de andre hundes ejere og den kom ikke), men til sidst begyndte deres hanhund at blive deprimeret og ville ikke med ud af huset, da de boede i et rigtig hundeområde og altid mødte andre hunde. De valgte at få hormonindsprøjtninger hos dyrlægen, som gav ham lugten af intakt tilbage/fjernede lugten af kastrat uden at give ham kønsdriften tilbage såvidt jeg forstod. Det er mange år siden og jeg så dem kun få gange efterfølgende, men der sagde de, at indsprøjtningerne havde en effekt. Jeg kender dog ikke årsagen til, at denne hanhund blev kastreret og jeg kan forestille mig, at man ikke skal begynde at give hormoner, hvis årsagen til kastreringen er hormonelt, men det må dyrlægerne kunne fortælle om.

Jeg tror godt et almindeligt pighalsbånd kan lave den slags skader uden at vovse er vokset ind i halsbåndet eller halsbåndet har fået filet spidserne til. Dengang i starten af min hundekarriere med Mollie blev jeg rådgivet forkert og lærte den forkerte brug af en almindelig kvælerkæde samt at det var det eneste halsbånd, der duede Jeg stolede på trænerne, der fortalte det og lærte mig brugen af det. Stakkels lille Mollie blev helt ukontatkbar af den behandling, hvilket bare fik dem til at rådgive om endnu hårdere behandling. Vi blev inviteret med på en jagt for begyndere og der havde hun jo naturligvis også kvælerkæden på..... Hun trak som en hest hele dagen og var ekstremt ophidset. Da jeg tog halsbåndet af hende ved hjemkomsten, havde det lavet "fine" klemmesår/brændsår hele vejen rundt om halsen incl. nakken Den jagt var første kæmpeskridt på min vej mod en blidere behandling af hende og kvælerkæden kom aldrig på igen. Havde hun haft et pighalsbånd på, så tror jeg hun ville have haft de samme sår som den DDB.

Mollie skulle egentlig have været en retriever Men jeg arbejdede sammen med hendes opdrætter og hun fortalte om racen samt inviterede os på besøg for at besøge hendes 3 voksne hunde og 4 hvalpe, hvoraf der var en tilbage. Derfor blev der krydset af i privat kontakt for hende. Rosie fandt jeg både på hvalpelisten og ved at følge med på opdrætters hjemmeside. Rosie's mor kom fra samme kennel som Mollie's far og var Mollie's fars kuldsøsters datter. For Rosie dækker krydset i privat kontakt også lidt for hende og jeg har krydset af i hvalpelisten også. Jessie kommer fra samme opdrætter som Mollie, men ud af nogle helt andre linier og jeg faldt meget hurtigt for Jessie's mor, da hun kom til landet fra Sverige som 8 ugers. Jessie's mor gik tom ved første forsøg, så sammenlagt ventede jeg vel ca 3 år på Jessie, da jeg havde besluttet mig for en hvalp fra hendes mor, da moren var ganske ung. Jeg fik så til gengæld lov til at være med til fødslen Krydset for privat kontakt må også gælde for Jessie. Emma er en historie for sig selv; jeg skulle ikke have en ny hund og jeg skulle slet ikke have en springer igen, men Jessie havde det meget svært ved at være alene og en veninde blev ved med at stikke til mig om Emma's kuld. Emma's mor er nok den mest vindende springer-tæve i udstillingsverdenen lige pt. og har været det i nogle år og jeg har altid sagt at skulle jeg have hund fra den kennel, så skulle det være fra den tæve. Opdrætteren har normalt, qva deres succes i udstillingsringen, hurtigt udsolgt af hvalpene, men det må været skæbnen for opdrætter havde parret Emma's mor og hendes voksne datter samtidigt, da de normalt kun får 4 hvalpe hver.... Begge tæver fik bare 8 hvalpe hver i dette tilfælde og da jeg ringede 14 dage før de var leveringsklare, var der stadig en tævehvalp tilbage til en dansk udstiller. Min veninde havde også lagt et godt ord ind for mig/os. Da vi tog over for at hilse på hvalpene, var vi ikke sikre på hvilket kuld vi ville få fra, da opdrætter ville finde nogle egnede tæver frem til os at vælge imellem. Jeg havde indstillet mig på, at vi nok ville få fra tævens voksne datters kuld, men da vi kom derover meddelte opdrætter, at hun kun kunne finde en egnet og det var Emma, som jo var ud af den "rigtige" tæve. At Emma så også er super nuttet i temperamentet og en rigtig kærlig hund samt en super træningshund er bare et kæmpe plus. Jeg tænker at mine krydser i "privat kontakt" og "hvalpelisten" også dækker Emma

Jeg havde et nært venskabsforhold til Mollie og Jessie's opdrætter (samme opdrætter), men det endte meget brat af andre årsager end hunde og siden har vi ikke haft kontakt. Jeg sendte hende en mail omkring Mollie's aflivning og fik et pænt svar retur, men ellers har vi ingen kontakt haft i nogle år. Hun kender min hjemmesideadresse og kan derpå følge med i Jessie's udstillingskarriere. Hvis hun stadig var aktiv opdrætter af racen, så ville jeg også stadig anbefale hende som opdrætter. Rosies opdrætter havde jeg ganske god kontakt med; jeg skrev til hende efter hver udstilling og hun gik langt for at hjælpe mig, da Rosie blev allergiker. Hun synes det var ærgeligt og trist og hun undersøgte sin tævelinie til bunds efter det. Emma's opdrætter ser jeg til alle udstillingerne og hun spørger altid interesseret til hvordan det går; jeg er mildest talt rigtig dårlig til at få sendt opdateringsmail til dem, hvilket jeg er noget flov over. Jeg har på intet tidspunkt følt, at jeg har ikke har kunne henvende mig til mine opdrættere, hvis jeg havde behov for hjælp. Jeg har altid HD-fotograferet mine hunde og både Rosie og Jessie blev også AD-fotograferet. Emma vil både blive HD- og AD-fotograferet og jeg kan også godt se en øjenlysning i hendes fremtid. Jeg har også udstillet mine hunde; Mollie kom kun på et par skuer, da hun hadede det som pesten og hun ville aldrig have fundet sig til rette i ringen. Jeg kan godt fra tid til anden føle, at jeg skylder dem nogle prøveresultater udover udstillingerne, men jeg egner mig ikke til prøvedeltagelser. Både Jessie og Emma er virkelig dygtige på et schweissspor og mange synes det er en skam, at jeg ikke tager en prøve eller to med dem, men det er virkelig ikke mig.

Og jeg vil så lige stjæle Drentsches besvarelse til at korrigere omkring den engelske springer What she said gælder også for den engelske springer. Mange ser kun den engelske springer, når den er udenfor eller når de er gæster i dens hjem og så forstår jeg godt hvorfor man får tanken om en aktiv hund. Mine tøser giver maks gas, når de bliver sluppet af snoren og kommer du som gæst i mit hjem, vil du opleve to overstrømmende glade hunde, der så gerne vil dig, at de ikke kan rumme det, men ellers ligger de med alle 4 stænger i vejret på sofaen og er parate til nus på maven. Jeg laver en brøkdel af hvad den gennemsnitlige bruger herinde med mine tøser og de er alligevel meget velafbalancerede. Det er IKKE en race, der kan anbefales til en familie med børn, hvor der arbejdes fuldtid og ungerne skal transporteres frem og tilbage hver dag til arrangementer og vovse er efterladt derhjemme en stor del af døgnet. Det er en hunderace, der skal være en del af familien og der skal være tid til hygge og socialt samvær med dem; om det så "bare" er at komme med ud og se lille Peters fodboldkamp fra sidelinien en lørdagformiddag.

Jeg bor sammen med to springere og de er henholdvis nr. 3 og 4 springer i mit hus. Det er en jagthund og der er stadig meget jagt i dem, så man skal være meget opmærksom på det lige fra starten; især skal der lægges stort arbejde i at lære dem at gå pænt i snor og blive indkaldssikre fra dag 1 ellers bliver livet med en springer noget op ad bakke. Psykisk er det en blød hund, der godt kan ligge højt i stress og der kan ses aggression i dem, men det er primært hvis de er blevet behandlet for hårdt. Jeg har levet sammen med en springer, der havde tendens til stress og ikke havde nogen slukknap - det er ikke sjovt. Det er en hund, der gerne vil være tæt på deres familie og hellere end gerne vil med alle steder fremfor at være alene derhjemme. Mine tøser løber frit hver dag; nogle dage 20 minutter og andre dage 1-1,5 time ellers går de ture i snor. Jeg dyrker schweissspor med dem en gang om ugen og det tilfredsstiller deres jagtdrive. Og jeg har sjældent begge sko i et par stående samme sted - springeren elsker at bære på ting; om det er dine hjemmesko, avisen, indkøbene eller en dummy til træning kommer ikke så vidt. Jeg går ikke ret meget til træning med dem og jeg aktivere fra tid til anden med fodersøg, men ellers klarer vi træningen på de daglige ture. Til gengæld ligger vi tæt i sofaen om aftenen og sover tæt om natten. Og så kommer vi til pelsplejen: der skal påregnes trimning minimum 4 gange om året og tit og ofte mere end det, da nogle linier har meget pels. Der skal sættes ca. 1 time af om ugen til gennembørstning af hunden. Det er smart og billigere hvis man lære at trimme selv. Jeg vil ikke anbefale springeren til hvem som helst og kan kun anbefale at møde nogle voksne hunde af racen, inden man beslutter sig - det er en race, hvor man skal kigge linier, da der er stor forskel på temperamenterne. Kan man opfylden springerens behov for strække ud, bære på ting, bruge næsen og være en stor del af familiens daglige liv, så er det en fantastisk hund.

Jeg har brugt det i perioder til Jessie, når hun har skulle op i vægt. Det har hun fungeret perfekt på, men hun tog for så vidt ikke væsentligt på af det. Hun holdte vægten og blev mere markeret i musklerne=hun tærede ikke på muskelstyrken. Det eneste hun har taget på af er kaffefløde iblandet stryhns leverpostej over hendes tørfoder. Når jeg snakker om at Jessie skal op i vægt, så er det ekstra fedt på kroppen hun skal have og ikke muskler, så hun har noget stå imod med ved f.eks. sygdom.

Nu tænker jeg lige sådan lidt på tværs af alle jeres svar og har derfor ikke quotet Jeg skal først og fremmest have fat i følgende: - Gode godbidder i stangform. - Et videokamera. - En træningsmakker udover vovsen. Mit "dygtig" er allerede betinget som belønningsmarkør. Herefter tænker jeg, at vi skal filmes, så jeg kan se hvordan mit kropssprog er. Jeg kan måske godt forestille mig, at jeg bliver noget anspændt i ringen og det kan være årsagen til, at min opvarmning altid går godt. Om det også er årsagen til tempoet ved ringtræning? Tja, måske. Jeg føler mig dog ikke anspændt til træning, da jeg jo godt ved, at det bare er træning. Og jeg skal finde vovsernes ideelle tempo. Der tænker jeg, at et videokamera også kan være en hjælp, men at jeg nok skal forsøge mig med en cykel eftersom jeg jo ikke ligefrem er i super form og har lidt svært ved at multitaske med lungerne hængende ud af munden. Og så er det "bare" at starte blidt ud med gåtempo og langsom øgning af farten, hvor jeg ikke acceptere et for hårdt udlæg af hunden (her tænker jeg specielt på Jessie) og hvor jeg bruger godbidderne til nedsætning af tempoet samt belønning med både "dygtig" og godbidder. Jeg tror dog ikke, at jeg vil kunne holde godbidder og snor i venstre hånd, da hundene så måske kan tænkes at ville hoppe op efter hånden, hvilket så bare vil erstatte en dårlig vane med en anden. Jeg er ret langt væk fra tøsernes snude, men det vil komme an på en prøve. Mange tak for jeres svar. De har givet mig nogle ideer til den videre træning

Jeg udstiller jo begge tøser ved hver given lejlighed og nu er jeg rendt ind i træningsproblem, som jeg har svært ved at finde løsninger til andet end "hiv i snoren", som jeg bliver anbefalet af praktisk taget alle. Både Emma og Jessie løber for stærkt i ringen og det indvirker negativt på deres bevægelser; rigtig mange siger: "Sæt tempoet ned"..... Jaja, det er så nemmere sagt end gjort, for hverken Emma eller Jessie sætter deres tempo ned, hvis jeg gør det og så bliver de jo hængt i snoren. Dette er ikke noget jeg vil gøre af flere årsager: 1. det er ubehageligt for hunden og mine hunde skal elske at være i ringen og 2. det indvirker endnu mere negativt på deres bevægelser, at de bliver hængt i den. Emma viser et korrekt tempo, når vi træner for os selv eller under opvarmning, men løber for stærkt i ringen og til ringtræning. Jessie er så udstillingsvant i det høje tempo, at det er en vane for hende og jeg er ikke helt sikker på hvor meget ned Jessies tempo reelt set skal. De forskellige ringtrænerne jeg har trænet hos gennem tiden lader ikke til at have andre forslag end at hive i snoren, men det kan da ikke være den eneste løsning? Så kære HF: kom med jeres bud på en anden løsning til nedsættelse af en hunds løbetempo end "hiv i snoren" eller "hold tilbage i snoren".

Vi er godt nok trætte efter to udstillingsdage, men det har været nogle gode dage Emma fik Exc. med CK idag og da hun var alene i klassen, så kan hun også kaldes sig klassevinder for anden dag i træk. Hun var heller ikke utryg i ringen idag, hvilket var suverænt Jessie, der ikke burde kunne klare sig imod dansker-typerne, blev igen idag 2. bedste åbenklassetæve med Exc. og CK. I BTK gik Jessie i ringen med en sød svensker, der gerne ville hjælpe mig med mit logistiske problem med to tæver med CK.... Jessie er meget morsyg, men alligevel så prof at hun showede perfekt ind på BTK4 med reservecertet igen godt støttet af min svenske handler. Jessie fik også hilst på Fox og PMan, der var et smut forbi

Så er vi vel hjemme igen Og vi flader alle ud på sofaen; mig nyvasket og solbrændt i hovedet og hundene flader bare. Emma fik Exc. uden CK, men til gengæld som bedste juniortæve og en fin kritik omend noget kort. Hun opførte sig godt i ringen og var slet ikke utryg som hun plejer. Jessie fik Exc. med CK og blev to'er i klassen. Hun gik videre til bedste tæve og kvitterede med at blive 4. bedste tæve og hun fik reservecertet. Hun opførte sig professionelt præcis som hun plejer Vi mødte ikke nogen, men så Ulla på afstand. Imorgen skal jeg afsted uden gemalen og vil være i ring 15 i et lysegrønt Visant-telt, hvis det da stadig står det imorgen.

Hvis du kigger på Taastrup, så kig også på Høje Taastrup Agility. Klubben har netop fået arealer af kommunen og i den forbindelse var der et interview med dem i lokalbladet. Det lød ganske udemærket, men deres hjemmeside er håbløs og jeg ved ikke om de er konkurrence nok for dig.

Og nu hvor DKK har sendt PM'er rundt: Lørdag er vi i ring 3 som 4. race efter 13 Cao de Agua Portogues, 1 Cheasapeake og 13 clumber spaniels og vi efterfølges af 6 Field spaniels, 1 Irsk vandspaniel, 5 Sussex spaniels, 12 welsh spaniels og 1 Barbet. Emma er på som hund nr. 37 i ringen og Jessie som hund nr. 41. Søndag er vi i ring 15 som sidste race efter 2 russiske sorte terriere, 28 engelske bulldogs og 10 clumber spaniels. Emma er på som hund nr. 47 i ringen og Jessie som nr. 50 i ringen. Søndag er vi i ring 3

Hårforlænger? Ja, det ville være dejligt... Gad vide om hun kan få lidt fra Jessie (min vovse og ikke Emma's opdrætter *GG*).... Emma er lige præcis fra Kaj og Jessie og hun er godt nok en af de mere kreative hunde jeg har haft Lige nu har jeg forsøgt mig med Bitter Applespray - den tog hendes kærlighed for vores paneler i entreen og der står i den, at den kan bruges på hunden også. Jeg har dog været meget præcis og kun brugt den på hårene og ikke huden just in case huden ikke kan tåle det. Kabler er lukket fint inde bag en aflåst dør Kommoder har ikke Prinsessens smag... Men lædersko eller løbesko... Uhm, de er gode Jeg har fundet min humoristiske sans frem ellers havde hun vist været leveret tilbage på nuværende tidspunkt Jeg truer stadig med, at hun skal retur, hvor hun kom fra, men som alle i familien siger: "Helt ærligt , lad dog være med at true med en tom trussel - en hund, der kommer ind på din matrikel bliver jo kun båret ud"...... Jeg så også alderen trykke på Mollie i en alder af kun 7 år (hun havde et hårdt liv med meget stress og smerter), men hun samlede dog ikke ting op, der ikke kunne spises - hun sov bare meget dybt og virkede meget kropsligt hæmmet det sidste halve år. Det er aldrig sjovt at se alderen trykke. Oki, jeg foretrækker så alligevel Emma's skofetich.... Regnorme *adr* Jeg døde en smule indvendig, da Rosie engang spyttede en fin lille levende museunge ud i min seng *adr*