Nogen husker måske at jeg skrev en tråd om Mira og hendes problemer med fremmede hunde og mennesker, og jeg ik ikke lige opdateret da mit net har været nede længe.
Nu er det kommet så vidt, at jeg er noget bekymret.
Mira er en græker på ca. 6 mdr, og kom til DK for 2½ måned siden. Hun har boet hos os i 1½ måned nu.
Hun har selvfølgelig nogle knap så heldige oplevelser med i bagagen, og da hun boede i pleje, blev hun som sådan ikke socaliseret (Bare for at have baggrundshistorien med)
Hun er en super dejlig hund herhjemme. Min søn på knap 5 trives hun også rigtig godt sammen med. I det hele taget, går hun bare godt i spænd med familien.
Desværre er alt langt fra fryd og gammen når vi bevæger os uden for hjemmets fire vægge, eller der kommer gæster.
Hun reagerer aggresivt overfor både hunde og mennesker - tydeligvis af frygt - såvel børn som voksne.
I dag gjorde hun udfald mod et barn, som var mange meter væk, men hun har åbenbart været skræmmende. Det var rejste børster, dyb gøen og ørene tilbage. Jeg bad dem selvfølgelig om at gå væk, mens jeg ihærdigt prøvede at kontakte hunden - uden resultat.
Sådan er det hver dag. Den ene dag er det måske en hund - som er meget langt væk! - og den næste dag er det mennesker.
Et eller andet gør vi jo tydeligvis forkert, siden hendes angst er forværret ()
Jeg har fulgt rådene fra sidst; Forsøgt så vidt muligt, at undgå andre hunde. Lader ikke mennesker komme truende mod hende. Roser hende når der ingen reaktion er.
Jeg ved godt, at det tager tid og tålmodighed. Men jeg er virkelig ked af det, nu hvor det åbenbart går baglæns.
Før oplevelsen i dag, har jeg ikke tvivlet på at kunne magte opgaven. Men da der lige pludselig stod en far og sagde "Du må ikke kigge på hunden, den er meget farlig!", så sprang tårene altså ud af øjnene på mig.
For ja, hun er jo potientelt farlig. Selvfølgelig er jeg altid over hende, og undgår situationer der kunne blive farlige, men jeg ville jo gerne have at min hund - en eller anden dag - kunne deltage i nogen ting, som hun på nuværende tidspunkt er udelukket fra.
Jeg føler mig rustet erfaringsmæssigt til opgaven, men jeg kan godt mærke, at det pt. går mig meget på, at hun har det så skidt. Jeg ved ikke..
Hvordan ville I tackle det her?