Hewlett

Søster Lagkage, jeg kan godt sende en føler ud i forhold til min søsters svigerforældre, som han jo endte med at blive passet af størstedelen af tiden, fordi han, ja netop , var ved at dø af stress over den killing min søster og hendes kæreste næsten lige havde fået hjem dengang. Jeg kan huske at han sagtens kunne være alene-hjemme når han var i underetagen sammen med de to store hunde, som han jo i øvrigt fungerede supergodt sammen med. Jeg kan selvfølgelig ikke love noget - men vil meget gerne spørge Edit: Nu så jeg lige at I nok har taget en beslutning - ellers må du sige til

Ja, Ninja gør ikke nær så meget længere, som før vi fik Mollie. Det kunne f.eks. være af lyde i opgangen. Mollie reagerede meget på det i tiden efter hun kom hjem til os, og så var det ligesom om at Ninja tænke at hun ikke gad besvære sig, når nu der var en anden der klarede jobbet Det har så hængt ved, men nu gør Mollie sjældent af lyde, så nu har vi to stille hunde

Jeg forstår ikke helt... Din søster synes at du er doven fordi du ikke tager hunden med til undervisning og binder den af på et komplet fremmed (for hunden) sted? Jeg synes tværtimod det tangerer til dovenskab, når hundeejere slår lufteturen sammen med indkøb, fordi de ikke gider gå to ture. Edit: Og så lige for at svare på spørgsmålet - jeg er helt enig med de andre. Jeg synes det er uansvarligt og i øvrigt også meget, meget synd for hunden, hvis den skulle stå bundet, især i så lang tid

Enig med Doberfan - jeg anser heller ikke udfald mod skræmte/angste mennesker som normal adfærd. Jeg oplever tit at folk går i en stor bue udenom, når jeg kommer gående med Mollie og Ninja. Nogle kryber nærmest langs husmuren - pigerne er bedøvende ligeglade. Jeg har også oplevet især børn, som først opdager dem når vi allerede er i gang med at passere (næsen i mobilen osv.), og som så bliver vildt forskrækkede og hopper en meter ud til siden - her er reaktionen fra pigerne lidt logren med halen og måske lidt snusen i luften med retning mod personen - 2 sekunder efter er det glemt igen.

Tillykke med ham Jeg er enig med de andre, men ville bare tilføje at det I oplevede hvor han pludselig farer rundt i huset også kaldes "ulvetimen". Det er hvalpens måde at afreagere på alle de nye indtryk, og er altså helt normalt Nogle vælger at blokere hvalpens "rute" hvilket ofte får dem til at stoppe op og andre lader hvalpen løbe færdigt - uanset vil I opleve at den går helt død efter sådan en tur

Hej De aktiveringsøvelser I laver med hende - indebærer de samvær/jeres involvering? Hvis ja, så prøv at finde på nogle alternative øvelser som kræver lidt mere selvstændighed fra hendes side, f.eks. fodersøg. Desuden er det altid en god idé at have en halv times tid inden I går fra hende, hvor I er kedelige at være omkring - se tv, læs avis, drik kaffe - bare forhold jer roligt og lad være med selv aktivt at opsøge hende. Det er meningen at hun skal synes at I er kedelige/uinteressante at være sammen med, inden I går fra hende. Rigtig meget held og lykke med træningen!

I min verden er møbler noget hunde inviteres op i. De har deres sove/hvile-pladser, og der kan de være i fred. Hvis mine hunde kunne finde på så meget som at knurre af mine gæster når de sætter sig i sofaen, så var det godt nok hundene som røg ned på røv og albuer - indrømmet at det måske ikke ville være den allermest optimale reaktion, men det kan jeg ligeså godt være ærlig at sige. Min gæster skal ikke gå på listetæer hjemme hos mig - mennesker er første prioritet i de møbler der nu er beregnet til mennesker. Hundenes sovesteder er så deres. Nej, men der er hunde som har et så stort personligt "space" at de ikke fungerer i sammenhænge med mennesker. Vi kan ikke forvente at alle vi får på besøg/møder på gaden har viden og kendskab til hundeadfærd -og sprog.

Mollie var også understimuleret og sikkert også stresset over hele flytningen hjem til os. Det havde da overhovedet ikke givet hende fripas til at bide gentagne gange i en fremmed person OG dennes hund, og da slet ikke når hverken mand eller hund har haft en truende adfærd (jeg har heller ikke set afsnittet, skal det lige siges). Meget kan man tillægge stress og understimulering, men da aldrig bid i en sådan grad at der går hul, og så flere gange? Jeg ville ikke stole på min hund efter sådan en episode og ville vælge at få den aflivet.

Vi har lært vores to hunde at de må komme i sengen ligeså meget de vil, men når vi mennesker skal sove, så bliver de smidt ned på deres egen madras. Det forstår de begge fint :5up:

Mollie gør noget lignende med Ninja, men synes det er ret tydeligt at det er for at få Ninja til at flytte sig (eller, det er det ihvertfald blevet til, for Ninja rykker sig med det samme). Vi stopper det, især hvis Ninja rent faktisk ligger og sover, og Mollie gerne vil have hendes varme plads. Så beder vi hende pænt stoppe og lade Ninja være. Så går hun surmulende hen ved siden af og lægger sig mens hun udstøder et utilfreds grynt

Da vi fik Mollie startede vi også HELT forfra med alene-hjemme træning, ned til sekunder af gangen (dog med Ninja hjemme hos hende). Hun kom fra et hjem hvor hun havde udviklet noget der måske/måske ikke var seperationsangst, og vi valgte derfor at starte fra bunden - og faktisk i et langsommere tempo end vi gjorde med Ninja dengang hun var hvalp. Dette fordi vi vidste at Mollie kom hjem til os med dårlige erfaringer omkring dét at blive ladt alene. Hun var urenlig, og så ødelagde hun ting - og det blev vi advaret om af den tidligere ejer. Smådimser, magasiner og generelt alt hvad der mindede om papir. Det blev fuldstændigt splittet ad til atomer. Så vi tog en beslutning om at "Mollie-sikre" hjemmet inden vi forlod hende. Vores tanke var, at hun ikke skulle have mulighed for at aktivere sig selv på en, synes vi, ikke særlig konstruktiv måde, når vi forlod dem. Første prioritet var at lære hende at forholde sig til at vi gik uden hende, sådan at hun lærte at håndtere situationen - hun skulle lære at være i situationen uden at føle et behov for at aktivere sig selv gennem destruktion, indtil vi kom tilbage. Lejligheden var bogstavelig talt ryddet for ALLE flytbare genstande fra Mollie-højde og ned, når vi gik hjemmefra. Jeg er helt sikker på at hvad der før var en "legeplads" for Mollie, meget hurtigt blev dødssygt. Da hun var stabil på 8 timer, men stadig en sjælden gang imellem havde været opfindsom og alligevel fået fat i noget vi ikke havde fået ryddet godt nok af vejen, købte vi en kurv og lagde 2-3 stykker "kedeligt" legetøj i kurven (reb, tøjdyr uden piv osv., ikke bolde eller andet som kunne virke ophidsende). Efterfølgende når vi kom hjem, lå der altid mindst 1 stykke legetøj uden for kurven - altid savlet lidt til, men aldrig ødelagt eller splittet ad. Så at gennemgå lejligheden med "Mollie-øjne" og simpelthen fjernet ALT hvad vi bare overvejede hun kunne finde interessant, tror jeg har hjulpet et godt stykke. Ninja har altid været enormt inaktiv når hun er alene hjemme, så hendes ro har helt sikkert også smittet af. Jeg håber du får styr på det, det kan være virkelig frustrerende når ens hund pludselig begynder på uhensigtsmæssige ting, når den er alene hjemme :ae:

Mange tanker til jer begge, Shii Jeg ved det er en ringe trøst, men jeg tror at I tog den rigtige beslutning :ae:

Jeg vil lige pippe lidt omkring Fransk Bulldog (som jeg kan forstå at I er lidt lun på). De er disponeret for en række sygdomme som kan komme til at koste i dyrlægeregninger; Allergi, hudsygdomme samt diverse fysiske skavanker som resultat af at racen er avlet så ekstremt. Er vejret meget varmt skal der tages hensyn til dette i form af ophold i skygge, samt kortere ture. De trækker ikke vejret særlig godt, hvilket også kommer til udtryk i form af grynten og andre lyde forårsaget af besværet vejrtrækning. En anden ting som jeg må sige har gjort sig gældende for samtlige Franske Bulldogs som jeg har mødt/kender; De har en meget "her kommer jeg" tilgang til andre hunde, som ikke altid bliver accepteret. De er nogle bulldozere når de leger, og forstår sjældent selv at stoppe mens legen er god, hvilket ofte gør at de får ørerne gevaldigt i maskinen og ofte læner sig op af en gedigen skideballe fra hunde som ikke finder sig i dette. - Min søsters Bulldog er sådan. - Min stedmors Bulldog er sådan. - Et vens Bulldog er sådan. - De Bulldogs jeg har mødt på fritløbs-områder er sådan. Jeg tillader mig derfor at generalisere De leger så til gengæld supergodt med andre Bulldogs, fordi der ligesom er en intern forståelse for hvordan legen skal foregå, tænker jeg. Men hav det med i overvejelserne, hvis I gerne vil have at jeres hund skal komme godt ud af det med andre hunde. Mine to hunde er enormt meget på tæerne i mødet med andre Bulldogs, fordi de aldrig har oplevet andet end at deres grænser og pæne hentydninger er blevet ignoreret. Selv min mest blide hund har givet en Bulldog en verbal lussing, fordi den ikke forstod at den skulle lade hende være. Til gengæld er Bulldogs nogle puttetrolde og er ENORMT glade for mennesker

Den eneste forskel jeg mærker på Mollie og Ninja er at de fælder mindre om vinteren. Jeg kan hverken se eller mærke forskel på deres pels. Ninja har en del underuld - Mollie har stort set ingen. Nu har vi ikke nået at have Mollie i en vinter hvor temperaturen kom rigtig langt ned, men der har været nogle vintre, hvor vi så det nødvendigt at give Ninja en dækken på, på trods af at hun har fået labradorens "fedtlag" og underuld. Hun stod og rystede af kulde ligeså snart vi ikke var i bevægelse på gåture med snor på. Det ser jeg ikke rigtig nogen grund til, så hun fik dækken på. Gik vi så hen til et fritløbsområde tog vi det af hende, og så fik hun det på, på gåturen hjem igen.