Vi har brugt "timeout" i en enkelt situation hvor vi simpelthen var ved at rive håret af os selv.
Når vi satte os i køkkenet for at spise, hoppede Ninja op af os for at snuse og kigge (og sikkert også mere hvis hun havde kunne nå).
Skubbede vi hende ned med et "nej", blev hun helt vild og begyndte at bide os i hænderne, gø og skabe sig tosset.
Vi prøvede på anbefalinger af vores hvalpetræner at fryse og stirre på maden. Ingen effekt. Det så ud som om hun tænkte "Heeey, fedt - nu sidder de stille, så hopper jeg lige op igen".
Det endte med at jeg rejste mig, samlede hende op, satte hende ude i gangen, lukkede døren og talte til 10, åbnede døren og lod hende kommer ind igen - hver gang hun hoppede op af os.
Det tog under 10 ture ud i gangen, så forstod hun at hvis hun hoppede op af os mens vi spiste, så blev hun sat ud i gangen.
Ellers har vi aldrig brugt timeout hvor hun er blevet isoleret fra os.
Vi har dog guidet hende ind i soveværelset hvis vi skulle åbne for gæster/postbud/håndværkere, men det er mere for at spare dem for en hund der står og gør op ad dem.
Det er ikke for at straffe hende.