Hewlett

Ninja og Mollie har skruet lidt ned for aktivitetsniveauet, men de vil gerne med ud og gå tur, selvom det foregår med tungen ude af halsen. Mollie ligger ude på altanen i solen og gisper indtil jeg mener det må være nok, og smider hende ind på det kolde køkkengulv. Ninja ligger og sumper inde i sengen. Tog vi ud på en længere tur ved skov eller strand tror jeg de ville være en smule mindre aktive end normalt, men de ville bestemt løbe rundt, lege og snuse.

- En høj, bredskuldret og tatoveret fyr som lufter en hund der maks går ham til midt på skinnebenet, er under tøflen derhjemme. - Gravhunde-ejere er nogle værre sladdertanter der stikker næsen i alt. - Folk med blandinger ved ikke særlig meget om hunde generelt. - Enlige ældre mænd som går i jagttøj inde i byen har ikke styr på deres hunde. - Alkoholikere tror deres hunde er de blideste væsener i verden, der aldrig kunne finde på at gøre en flue fortræd. - Hjemløse har sorte hunde. - Schæferhunde er ikke ordentligt skruet sammen oppe i hovedet. - Mindre hunde der bliver luftet af børn under 12år er uopdragne.

Da Casper og jeg var en uge i Polen var vejret virkelig kedeligt, og det regnede konstant. Vi valgte så at bruge mange af vores aftner i den lokale biograf (som iøvrigt var utrolig flot). En dag sætter vi os så ind for at se REC 2 (gyser) fordi vi havde set 1'eren, og pludselig går det op for os at filmen selvfølgelig er spansk, ligesom 1'eren var det, men med polske undertekster. Lad mig bare sige at det var en lidt flad fornemmelse Iøvrigt er polakker UTROLIGT dårlige til det der med at sætte sig på de rigtige sæder inde i salen. 2 gange måtte vi bede folk om at flytte sig, for vi ville da ikke give afkald på vores pladser lige midt for skærmen

Hårh Hårh !

Når vi har hundene med ude og løbe tager vi som regel i skoven. Her hedder reglen at vi ALTID stopper op ved mødet med andre hunde, så der er tid til at hilse. Viser især Ninja tegn på utryghed ved den/de fremmede hund/e, løber vi uden at stoppe op. Ninja placerer sig selv på plads på den side af mig der vender væk fra hunden, sådan at jeg er imellem, og vi passerer uden problemer. Løber andre hunde med os, stopper vi op og giver ejeren en chance for indkald eller afhentning af hunden, medmindre hundene leger. Sker dette ikke, fortsætter vi. Så må de selv finde deres hund når den er træt af at løbe efter os. Generer hunden Mollie eller Ninja får den besked på at smutte. Herinde i byen passerer vi andre hunde uden at stoppe op. Dog sørger vi altid for at have hundene på modsatte side af os, så de er længst væk fra den fremmede hund, og også har plads omkring sig ved overhaling. Vi har aldrig oplevet problemer ved at have hundene med på tur, men jeg kan selvfølgelig ikke vide om andre hundeejere har bandet og svovlet af os, og mener vi har fået forlagt hjernen

Jo, gylden/rød og hvid. Ej, det lettede altså en smule på bekymringerne. Det havde ellers været en køn flok, Ninja og Mollie, den ene med urininkontinens og den anden med allergi:stupid:

Mollie er meget lys, hendes hud er lyserød og hun har en pigmentløs plet på snudeskaftet. Hun er hvid og gylden Ja, Mollies pels ud over er også hvid. Hun er lidt over 1½ år nu. Det vi studsede over var at hun nærmest begyndte at få dem fra den ene dag til den anden efter foderskift og sterilisering. Vi gik hende igennem igår de typiske steder hvor rødmen viser sig ved allergi, og der var intet at se. Hendes ører blev tjekket for ca. 1 måned siden uden anmærkninger, og de så også fine ud :5up: Det er da værd lige at holde øje med, når nu I er to der har oplevet jeres allergihunde få det, vi har jo måske givet Mollie mange fødevarer som hun ikke har fået i sit tidligere hjem, så det er da værd liiiige at have i baghovedet Ja! Hun har ikke ligeså mange som Johna, men det kan da være det kommer? Hun har jo faktisk samme farver som Johna

MEN! Nu hvor jeg tænker over det ligger hun sådan en ... 2-3 gange om ugen med sine bagpoter inde i munden og gumler på dem. Ikke noget hysterisk eller noget der ser ud til at genere hende, det ligner faktisk bare at hun ligger og hygger sig med at 'vaske' dem, og det er da først nu hvor I nævner allergi at jeg kommer i tanke om det .... :hmm:

Se, det var ikke lige det jeg havde håbet at høre Nej, jeg synes ikke hun har allergi-symptomer. Hverken skaldede pletter, overdreven kløe eller rødmen i huden eller omkring øjnene/i ører. Hendes pels er helt fint og blank - faktisk flottere og tykkere nu end da hun var på det andet foder synes vi. Hun har været på foderet i omkring 3 måneder nu. Men det er måske værd at spørge dyrlægen om næste gang vi alligevel skal derned og have klippet hendes negle - så kan dyrlægen da lige tjekke hende igennem, selvom det ikke er lang tid siden hun sidst blev det.

Let me google that for you On the Tom Hanks movie "Castaway", what was in the box he never opened? - Yahoo! Answers

Jeg tror simpelthen jeg har set for mange mislykkede selvbrune-resultater til at jeg nogensinde kommer til at turde. Jeg har selv overvejet spraytan når vinterhuden er liiiiige bleg nok, men har ikke fået prøvet det endnu. Der tror jeg man skal være OBS på at finde et ordentligt sted, men jeg har så til gengæld set virkelig flotte og naturlige resultater. En 'behandling' koster ikke meget mere end de dyre selvbrunermærker, så måske det var en mulighed ?

Okay, nu har Casper og jeg undret os i ret lang tid over de her pletter Mollie har fået mens vi har haft hende. Da vi hentede Mollie havde hun kun de meget små sorte prikker som også kan ses på billedet. Min veninde, som læser veterinærsygeplejerske, kommenterede dem og kaldte dem komedoner, en form for 'hudorme' og ufarlige. Vi valgte så at køre Mollie over på et andet foder (eukanuba), og efter det har hun færre komedoner, men er i stedet begyndt at få de her pletter som vises på billedet. Hun har dem på hele kroppen. Vi har over flere omgange været til dyrlægen af andre årsager, men ingen har kommenteret dem, så er ikke bange for at det er noget farligt. Nu er vi egentlig bare nysgerrige efter at vide hvad det er, og om det har et navn ? Herhjemme går de under navnet leverpletterne Nogen bud på hvad det er og evt. hvad det kommer af ?? EDIT: Ok, komedonerne er ekstremt svære at se, men det er ligesom bare en masse bitte bitte små sorte prikker.

Lige Nicolai tror jeg måske godt jeg ville kunne kende, men han har også en meget speciel og let genkendelig næse synes jeg Ja .. Joo det skal de også have lov til de der kendisser, at ældes altså

Sandt. Men jeg synes faktisk stadig at David O'Hara har ændret sit udseende meget - om det så er plastik eller alder ved man jo ikke

Vi sad netop og snakkede om hvad der mon var blevet af ham (skuespilleren), for vi synes da ikke vi havde set ham i noget andet. Så finder man så ud af at han har været med i en række store film og biografhits Men synes altså heller ikke der er meget lighed mellem skør irer og David O'Hara idag? Men ok .... Braveheart er også ved at være en gammel film

Kunne det måske være en ide at få en adfærdsbehandler ud og se på hende ?

Altså jeg tænker sådan virkelig at der ikke sker noget, heller ikke kælen med hunden? Jeg mener heller ikke at det bare er et par timer der ikke sker noget, men sådan mere en hel dag-agtigt, hvor roen kun bliver afbrudt af tisseture. Kører hun sig selv op når hun skal finde eller søge efter noget ? Det har jeg nemlig selv en hund der gør, og det nytter ikke meget, hvis formålet er at få noget ro på hunden.

Totalt bedste scene i 1'eren (De første 7 sekunder får mig til at flække af grin HVER gang ) Sjovt, den så Casper og jeg igår. Jeg synes den såkalde 'alien-intruder' var hysterisk åndssvag, og så synes jeg at plottet er set før (I Moon). Men i aftes så vi Braveheart :hjerte: Og som altid så jeg ca. sådan ud mindst to gange i filmen. Men det er helt ok, får jeg fik et gensyn med den skøre Irer :hjerte: (Han har uden tvivl den fedeste rolle i filmen ... Efter Mel ... Ej, Ireren HAR den fedeste rolle i filmen )

I skriver at I træner med hende, så udover den mentale stimulering, har hun så nogensinde oplevet at der bare overhovedet ikke sker en dyt? Jeg synes det lyder som stress.

Her bliver der uddelt to stk. meget tynde tyggeben til hver af tøserne. Det er ligeså meget blevet et 'alene-hjemme'-ritual, som det er tiltængt noget de lige kan beskæftige sig med idet vi går ud af døren. Begge hunde ved og afventer tyggepinde når de ser at vi tager sko på - så er fokus flyttet hen på godbidden, fremfor det forfærdelige ved at vi går fra dem. (det er mest Mollie der har brug for et fast ritual, så hun er klar over at nu skal de være alene hjemme). De skal ikke have noget større som tager dem længere tid at gnaske sig igennem, for så bliver Mollie slet ikke trænet i at være inaktiv når vi ikke er hjemme.

Det markerede: Er det noget du baserer ud fra din egen erfaring ?

Min svigermor har altid været bange for hunde. Efter vi fik vores første hvalp og efterfølgende Ninja er hun ikke længere som sådan bange for hunde. Hun har respekt for dem, men går ikke længere over på den anden side af gaden når hun skal passere en hund (som hun gjorde før i tiden). Da vi så fik Mollie var det jo lidt spændende, for hun var jo en voksen hund, godt nok ikke en stor en af slagsen, men altså heller ikke en sød og nuttet lille hvalp. Men svigermor har bare fra dag 1 taget imod Mollie, og man ville ikke gætte at hun engang havde en frygt for hunde. Hun har helt styr på at give dem godbidder og betragter dem måske nok lidt som en form for børnebørn En anden historie er min kærestes niece - hun er autist, og har en mor som er skrækslagen for hunde. Dette smittede desværre over på niecen, men min kærestes bror og kone gik fra hinanden, så nu er niecen kun i selskab med hundene uden hendes mor er der til at påvirke hende. Hun bryder sig stadig ikke om hvis hundene pludselig er omkring hende, men hvis hun ser dem komme er hun ikke længere bange, og lader dem gerne snuse til hendes hænder

Kan ikke like fra mobilen, men er fuldstændig enig.