Hewlett

Ej, hvor ser det grimt ud med den kæbe Er det muligt at det ville mindske hans smerter via vådkost ? Jeg tænker at der skal han ikke tygge så meget/kraftigt som ved tørfoder? Og hvor burde den kennel bare lukkes ned, føj at de kan se sig selv i øjnene når de avler den ene syge hvalp efter den anden, som skal have så smertefuld og omvæltende start på livet :evil: Thor er heldig at han har fået et hjem hos jer!

Hej Det lyder som om I har gjort jer rigtig mange tanker omkring det at få hvalpe på jeres hund. Jeg håber ikke du tager det som et angreb, for det kan meget hurtigt føles som om folk kun vil se alle de dårlige ting, når man laver sådan en tråd om blandingshvalp og generelt avl på tavleløse hunde. Jeg tænker meget om jeres tæve, som jo har 3 forskellige racer i sig, er blevet tjekket for diverse arvelige sygdomme, som netop de 3 racer, der er i hende, er disponeret for? Du skriver nemlig selv, at du tidligere har mistet en hund, godt nok til kræft, men du kender uden tvivl til frustrationen og sorgen når ens hund lider af noget som måske kunne være undgået, eller i det mindste haft mulighed for at nedsætte risikoen ved. Når I vælger at lave hvalpe på en blandingstæve og en ren hanhund (har han stamtavle?), så risikerer I faktisk stadig at videregive eventuelle sygdomme til hvalpene, og så er det jo hvalpekøberne som en dag måske står med en meget syg hund. I kan ikke vide hvilke gener og sygdomme der løber i jeres hunds familie, og selvom hun er 'sund', så kan hun sagtens videregive sine forældres sygdomme til sine egne hvalpe. Jeg har selv to blandingshunde, begge røntgen og albue-tjekket for vores egen skyld (de er begge steriliseret) og fik flotte ord med på vejen af dyrlægen. Vi kunne så i realiteten godt have tænkt, at vi så kunne finde en ligeså sund hanhund, og lave hvalpe på dem. MEN! Vi kender ikke til forældre og videre ud i generne, og strengt taget kunne min ene hunds 'mormor' være blevet aflivet som 3-årig pga. slem hofteledsdysplasi, som min hund bare har været heldig ikke at arve. Som jeg skrev før, er det virkelig ikke ment som et angreb, men mere som en oplysning. Jeg tror uden tvivl at du er en super dedikeret hundeejer, som kun vil din hund det bedste, men jeg synes selv det er værd at overveje, når man er ejer af en blandingshund, om man tør tage 'chancen' med hvalpe, når man ikke aner hvilke sygdomme eller temperamentsproblemer der ligger tilbage i din hunds familie.

Lidt billeder fra forårs-klargøring af altanen, beklager skyggerne på billederne. For filan det er svært at tage billeder af to hunde Var ude for at købe blomster idag, og tænkte at det kunne jeg da godt lige nå på 20min., som er det tidsinterval vi træner på lige nu. Nå, men køen til blomsterboden i Superbrugsen var virkelig lang, og jeg stod og trippede og kunne ikke huske præcis hvad klokken var da jeg gik fra pigerne, så jeg satsede .... stort! De endte med at være alene i 42min. Jeg styrtede op af trapperne med favnen fuld af blomster, jord ud over det hele og en 50L plantesæk over skulderen, og så gad Mollie ikke engang komme ud for at hilse! Næh, hun var ikke færdig med sit ben, og det var altså lige lidt vigtigere end mig ... Så virkelig god succes, tror dog lige vi venter lidt inden vi laver sådan et stunt igen :stupid: Sidder og hører optagelsen igennem nu, er kommet på 22. minut, og indtil videre er Ninja færdig med sit ben, men kan høre at Mollie stadig ligger og hygger med sit, og ingen piv! EDIT: Hun gør 3 gange ved 28. minut - det er tydeligt at hun hører noget eller nogen ude på opgangen. Hun stopper dog selv, og de 3 gø varer ikke mere end 10sekunder, og vender derefter tilbage til sit tyggeben, SÅDAN! (Og Ninja er bare stille, kan høre hun lige kommer ud fra sengen for at tjekke ud, men går så ind igen )

Hvorfor kan du ikke gå modsat vej af alle andre? Og hvorfor kan du ikke have en line på ham? Der findes lange liner på 10-15 meter, så han stadig kan føle at han har noget frihed, hvis ellers problemet er at han løber over til andre hunde, som du ikke vil have han skal løbe hen til. Udover det er han jo ved at blive voksen. Min egen hund er selv blevet meget mere selektiv i hvem hun gider hilse på, og især lege med. Hunde forandrer sig, og man kan ikke forvente at ens hund altid vil være en lille underdanig hvalp, som blotter mave når andre hunde hilser.

Er det ikke anden gang at man hører om dehydrerede hunde efter de har være til pasning i Måløv hundepension? Mener det var en beagle, hvis nyrer desværre havde taget permanent skade?

Jeg ville skyde på noget labrador, blandet med et par andre racer jeg ikke lige kan tyde.

Sikke en forfærdelig situation den minder utroligt meget om den måde vi mistede Nike på, og jeg ved hvor hårdt det tog på Casper psykisk - kan slet ikke forestille mig hvordan et barn ville tage det! Dog er der flere ting der irriterer mig ved den artikel - hvalpen kan da umuligt kun være en blanding med dansk/svensk gårdhund og gravhund? Der må da være noget pincher/dobermann i den, men hvis de havde skrevet det, havde det måske også været en potentiel 'farlig' hund i folks øjne, og så havde man ikke haft så ondt af familien, eller hvad? Og så kan der da være alt muligt andet i den 'kamphund', end lige præcis de ulovlige racer? Og hvorfor gør politiet ikke noget? Oven i alt det med schæferhunden Thor, virker det fuldstændigt absurd, at en så 'skyldig' hund bare får lov at fortsætte ned ad gaden ??? Thor lavede jo slet ikke i nærheden af samme skader, men stod til aflivning? Jeg forstår intet

Skal nok

Haha, ej hvor er du sød - ja, det er I allesammen Hun er også helt vildt dejlig Vi er netop lige kommet hjem fra en næsten 2 timer lang strandtur med Franziska og Maya, og hun var bare så god til at komme når jeg kaldte :hjerte: Hun opførte sig næsten mere eksemplarisk end en hvis anden hund :hmm:

Ops Håber ikke jeg ødelagde noget for nogen, hader selv når det sker.

Tusind tak alle sammen

Men hvis hundene aldrig har været oppe at slås, ved de vel ikke at ejeren ville blive gal?

Jeg har fået feriepenge idag, så der skulle shoppes lidt ting som jeg har sukket efter i længere tid Asos er farlig. Jeg kunne seriøst bruge alle mine penge derinde, men tør ikke rigtig satse mere nu hvor det nærmest koster 300kr. at sende en pakke retur til England

Vores dyrlæge har selv en kooiker, og lige ved første øjekast udbrød hun 'næææææh, det er jo en lille kooiker'. Ja det har du ret i, og jeg overvejede også om jeg skulle gøre det, men jeg kom frem til at jeg faktisk syntes at tidligere ejer af Mollie selv skulle have lov til at fortælle, at Mollie var blevet omplaceret. Der er uden tvivl mange følelser involveret, og jeg ville selv synes det var underligt hvis jeg ikke selv fik 'lov' til at lukke tråden om min egen hund.

Ja, lydigheds-træning - var det ikke også det jeg skrev ?????? :drille: Ja, nemlig lige præcis det du siger dér. Man kan meget nemt føle sig en smule forpligtet til at opdatere, og hvis vi stod midt i et mareridt, så ville det være rart, lige præcis, at man ikke havde omverdenen hængende på skulderen. Ja, det er fantastisk. Jeg kan mærke at følelserne bliver stærkere og stærkere for hende hver dag - jeg tror stadig ikke helt jeg forstår at hun er vores?

Jeg er glad for at du har fundet vej ind til denne tråd, så kan du selv holde dig opdateret når du føler for det Jeg har fuld forståelse for savnet, vi ser jo stille og roligt den hund I har kendt folde sig ud herhjemme, og jeg må sige at hun får os til at grine hver dag - hun er virkelig skøn og har en stor personlighed! :hjerte: Jeg giver hende en masse kys og kram fra jer

Jamen jeg studerer og er kun på skole onsdag+torsdag hver anden uge. Jeg skal så mødes med min gruppe en gang imellem, men de er så smaskforelskede i Mollie at de blev skuffede over at jeg en dag ikke havde hende med, fordi Casper havde ferie Ninja er så alene når jeg tager Mollie med, men synes det er meget godt lige at holde hendes helt-alene-træning ved lige også. Men ja, jeg læser så hjemme i hverdagene, og Casper har så kunnet tage fri de to dage jeg er på skole indtil videre. Hans arbejde skylder ham virkelig mange timer, så vi regner ikke med at det bliver et problem for ham, og kan han tage de to dage fri, giver det os 14 dage mere at træne i. Hveranden lørdag har jeg arbejde, men der er Casper så hjemme.

Åååh, det har også været svært, men vi havde aftalt med tidligere ejer at hvis det ikke gik med os, så måtte vi gå den tunge vej til dyrlægen. Vi var enige om at vi er sidste stop. Så valgte ikke at skrive noget herinde, for hvis tøserne af en eller anden grund ikke kunne tåle synet af hinanden efter en uge, eller Mollie havde svær seperationsangst, så havde det ikke fungeret og dét havde ikke været sjovt at annoncere herinde

Tak allesammen - det varmer virkelig at I synes hun har fået et dejligt hjem :hjerte: Når jeg lige sidder og tænker tilbage må jeg igen sige, at jeg er ... VIRKELIG imponeret over at Mollie er faldet så hurtigt til, taget i betragtning at vi er hendes 3. hjem (uden opdrætteren). Jamen, jeg fatter slet ikke at det er gået så nemt Selvfølgelig er der alene-træningen, men det skal bare tages i små skridt. Hvis hun havde haft seperationsangst havde det jo vist sig med det samme, og det gør mig rolig at vi kan støtte os til adfærdsbehandleren. Jeg tror også at Ninjas måde at håndtere det hele på har været med til at hjælpe Mollie til rette fra dag 1. Hun deler gladeligt sine sovepladser, og der har slet ikke været noget ressourceforsvar fra hendes side af - dygtige pige Og så har det bare været en bonus for Ninja at have fået en legekammerat - de giver den godt nok gas når vi er ude, og heldigvis er Mollie med på vild leg, og siger selv fra når Ninja bliver for voldsom. Søster Lagkage: Mollie er ½ Dansk-Svensk gårdhund og så Golden Retriever samt Border Collie. MM: Haha, ja nu må vi se. Vi er nok ikke typerne der tager land og rige rundt for konkurrencer, og agility-ventelisterne herinde i København er jo urealistisk lange (ihvertfald ved de gode steder). Jeg tror vi kommer til at træne meget grund-lydighed - en god omgang kontakt og 'vi-mennesker-er-sjove-at-være-sammen-med'-øvelser vil være en god start. Så kan vi lave vores egen agility i naturen. Hendes balance er helt håbløs, så der er også masser af sjove øvelser at tage fat i dér

En lille (lang) historie: Casper og jeg havde snakket om at skulle have hund nr. 2 i 2014. Denne skulle ikke nødvendigvis være en hvalp, men allerhelst med stamtavle for at have en sund hund, ihvertfald på papiret. Jeg oprettede endda en tråd herinde hvor folk var søde til at komme med forslag til hvilken race der kunne passe ind i vores hverdag (tak til dem som gav sig tid til at svare ) Skæbnen ville dog at der et par dage efter min tråd, blev oprettet en anden tråd nede i omplaceringen. Dér sad Molly og kiggede ud bag fra skærmen. Jeg var helt solgt og tænkte, at jeg virkelig måtte gå i tænkeboks for at få hende præsenteret ordentligt for Casper, som på visse punkter kan være en smule sortseer. Ejeren lagde ikke nemlig skjul på at Molly ikke brød sig om at være alene hjemme. Til at starte med afslog Casper blankt - NEJ! Og desuden snakkede vi jo først hund nr. 2 i 2014? Men Molly havde sat sig fast, og jeg fik næsten ondt i maven af at tænke på hende, og til sidst blev han så træt af at høre på det, at vi lavede en aftale. Vi ville køre til Jylland med Ninja, møde Molly og hvis han derefter stadig sagde NEJ!, ville der ikke komme så meget som en pip fra mig om Molly. Vi aftalte med ejeren at komme og besøge Molly. Først var Molly en smule bange for Casper, men det gik over efter ca. 5min., og derefter valgte vi at hente Ninja ind. De to kom bare så godt ud af det med hinanden. De var lidt vilde/stressede til at starte med, men da de kom ud i haven kunne de sagtens rende rundt lidt for sig selv, når de da ikke løb rundt i haven og legede. Vi sagde derefter tak for besøget og begyndte på den lange tur hjem til Sjælland igen. Jeg sad som på nåle i bilen, men turde ikke slå hul på isen, og spørge Casper hvad han tænkte om det hele, nu hvor vi havde fået lidt mere af vide samt mødt skønne Molly. Casper startede heldigvis selv samtalen, og da han begyndte at snakke rent praktisk ifh. ferie osv., vidste jeg med det samme at det ikke længere var helt udelukket at vi skulle have Molly med hjem. Men han holdt mig på pinebænken, næsten en hel uge!, før han kom med sin endelige beslutning - Molly skulle herhjem, hvis ellers ejeren også synes vi var et godt match (og det gjorde hun heldigvis) :banan: Så 14 dage efter satte vi os endnu engang ind i bilen for at starte den næsten 4 timer lange køretur (denne gang blev Ninja passet af min bror, som også skulle hjælpe os med sammenføringen af de to tøser). Køreturen hjem med Molly var en smuuule lang, og det tror jeg også hun syntes :ae: Men hjem kom vi, og min bror stod og ventede på os i parken, så de lige kunne få hilst på hinanden med plads omkring sig. Siden da er det bare gået ud over alle forventninger, og det er nu lidt over 1 måned siden vi hentede hende 'hjem'. Molly (som vi har valgt at omdøbe til Mollie) har klaret det hele med bravour - hun er fra dag 1 faldet helt til, og vi havde ellers troet at de første nætter ville være lidt urolige, men nej - hun sov igennem, og det var endda Ninja der vækkede os om morgenen, da hun syntes det var ved at være op-tid :hjerte: Tøserne imellem er det også gået glimrende, det kan tælles på en hånd hvor mange 'konflikter' der har været imellem dem, og de har været overstået på sekunder hvorefter der intet har været. Mollie har en smule ressourceforsvar, men det accepterer Ninja fint, og Mollies radius er blevet markant mindre - Ninja skal nu næsten stikke snuden helt tæt på før Mollie skælder ud. Det hele med at flytte fra land til by har hun også bare taget i stiv arm. Der var lidt mennesker der lige skulle gøs ad, men det er gået i sig selv som hun er faldet mere og mere til. Folk i opgangen er desuden imponerede over at vi har to hunde, så lidt som de larmer Vi har desuden haft adfærdsbehandler tilknyttet til lige at hjælpe os godt på vej her det første stykke tid, og hun har givet os mange spændende træningsmetoder vi skal i gang med, og mener desuden at vi skal tænke meget i Border Collie-baner når vi træner med Mollie, så det er jo en helt ny verden der har åbnet sig for os Mollie trak ret meget i starten, men nu går hun rigtig fint, og på gaden er de supernemme at gå med alene. Det er virkelig en lettelse Mollie er en lille hjerteknuser og alle i familien, både min og Caspers, har taget rigtig godt imod det faktum at vi nu har to hunde. De er SÅ imponerede over hvor dygtige de to hundepiger er, når vi har dem med ude. Mollie måtte af praktiske årsager med til Caspers mormors fødselsdag, vi snakker omkring 30 mennesker, og Mollie var bare rolig og kælen og smeltede vist et par hjerter til den fest :hjerte: Sidenhen er hun også blevet steriliseret. Det valgte vi at gøre, fordi Mollie virker rimelig 'voksen' i hovedet, og vi ville ikke risikerer noget tøserne imellem i en evt. løbetid. Ninja er den der har bukserne på herhjemme, hun er lidt den overbærende 'storesøster' og tillader meget fra Mollies side, men en gang imellem skal hun liiige vise Mollie hvor skabet står, oftest igennem leg. Alene hjemme-træningen er vi gået i gang med, og det længste de indtil videre har været alene i er 30min., hvor der hverken var piv eller hyl. Ellers går det lidt op og ned med stille piveri og en enkelt tissetår, men indtil videre er vi ved godt mod (Hvis vi sammenligner med at tidligere ejers naboer troede at Mollie var ved at dø når hun var alene, synes jeg hun er rimelig sej :5up:) Udover det ligger der en del arbejde i hende, og hun skal lige lære det der med indkald og kontakt, men jeg synes vi er godt på vej - hun er super lærenem, og er trods alt kun omkring de 15mdr. Det blev lidt langt, så nu får I lige et par billeder som belønning for at have læst med :blink: Mollie fandt hurtigt ud af at sofaen var forbudt, men at sengen er noget man godt må være i Smukke Mollie Venter på far.

Så er der stemt

Men er det så ikke bare at tage en 10-15gram fra foderbolden, og komme det i foderskålen sammen med tilskuddet? :blink:

Vi brugte hvidløgsgranulat fra Olivers sidste år, og regner stærkt med at begynde på det igen snart. Hele sidste år fandt vi én flåt på Ninja, og den kravlede rundt på hende, og havde ikke bidt sig fast. Ninja var både i sommerhus og blev også passet ude hos min far, hvor hun havde været med min fars kone i haven. Hun havde fundet en flåt på sig selv, men ikke nogen på Ninja Yderligere var vi flere i sommerhuset som fik flåter på os, og der fandt vi kun den ene på Ninja, som vi lige kunne børste af hende. Eneste ulempe ved hvidløg er den ånde hun får lige efter hun har spist, men hun lugtede ikke af hvidløg udover det.

Handler den ikke primært om Timon og Pumba?

Jeg tror du rammer hovedet på sømmet