Vi startede med Ninja, labrador-Tysk korthåret hønsehund-Kleiner münsterländer-blanding, til PH træning, fordi det tænkte vi kunne være sjovt, og måske også adde noget selvsikkerhed til Ninja.
Vi nåede dog kun afsted omkring 6 gange, og så blev det december, og sæsonen sluttede. Men vi regner da stærkt med at møde op igen til første træningsgang
Ved ikke om det som sådan er 'på trods' af race, for mange af øvelserne ligger for det meste ret nemt til jagthundene. Spor og apport f.eks. (eller ihvertfald velviljen mod at tage noget i munden.)
Vi mærkede ihvertfald at Ninja bare var PÅ ude på banen, og hun klarede det faktisk supergodt hvis jeg selv skal sige det. Det eneste som godt kan spænde lidt ben er hendes forsigtige væsen. Den døde genstand skulle nærmes langsomt, og hun turde ikke rigtig at gø af den.
Med rundering nåede vi op på to skærmbrædder, sådan ... nogenlunde. Martin som gemte sig med bidepølsen var bare THE MAN! i Ninjas øjne. Da Casper så tog afsted sidste træningsgang, var Martin gået på ferie, så i stedet stod en kvindelig træner for runderingen.
Dét kunne Ninja ikke forstå. Hende gad hun hverken gø af eller tage bidepølse fra. Hun var jo ikke Martin !