Ang begreber: du kan tage en blodprøve og konstatere at en person er inficeret med en bestemt bakterie/ virus. Vi kan kalde sygdommen AIDS eller Slim Disease, men blodprøven vil vise det samme. Når vi opfinder begreber som Alpha eller passive agressive, er det for at sætte en label på en mængde adfærd, som vi dermed også siger har en sammenhæng. Vi kan imidlertid putte hvadsomhelst i den kasse. F.eks. er der ikke en officiel definition på hvad en alkoholiker er i DK, sidst jeg tjekkede, så din definition vil sikkert være en anden end min.
Ja, forhold mellem individer i en flok er meget spændende:-) Personligt synes jeg samspillet mellem hunde er vigtigere i mit liv end forholdet mellem ulve, fordi jeg ikke mener man kan trække direkte paralleler. Det kan være anderledes for andre.
Carl Safina der har skrevet artiklen, skriver om mange forskellige emner. Han har så interviewet en forsker der bl.a. har studeret en bestemt gruppe ulve et bestemt sted. På baggrund af det studie, kan man ikke sige at sådan opfører alle ulve sig. De lever over store dele af jorden, på forskellige måder. Hvis jeg ønskede blive rigtig klog på ulve, ville jeg læse nogle artikler af de folk der har studeret ulve.
Ja, mange hundeliv kunne spares hvis folk var klogere. Jeg synes det giver mere mening at se på hund/ menneskerelationen end ulv/ ulv relationen, dels fordi en hund ikke er en ulv, dels fordi en hund sagtens kan kende forskel på en artsfælle og et menneske og vi vil aldrig kunne kopiere hundens/ ulvens adfærd, ikke engang halvgodt.
Hvis nogen bliver inspirerede af Safinas artikel, til at behandle deres hund godt, så er det skønt, Du spørger hvad vi andre mener og jeg mener det er lidt en omvej og jeg er generelt lidt skeptisk overfor hvad mere eller mindre valide teorier om ulve har inspireret folk til at mene om hundetræning:-)
Giver det mening? Jeg forventer ikke at vi bliver enige, men en fordel hvis vi forstår hvad hinanden siger.