måske kunne en tibetansk terrier også være en mulighed. praktisk størrelse, småtfældende, og dem jeg kender er virkelig søde, gode familiehunde og kvikke - uden at have helt samme aktiveringsbehov som f.eks. spaniels, som jeg nok også ville holde mig fra. når det er første hund, og i er en travl familie, er der efter min mening ingen grund til at gabe over noget som man kun liiiiige akkurat har tid og overskud til, man kan ligeså godt gøre det lidt nemmere for sig selv og vælge en hund, hvor man VED, at man kan imødekomme dens behov. og så betyder det nok mindre på sigt, at det ikke lige var den type, man i første omgang havde forestillet sig.
sådan tænkte jeg i hvert fald selv, da jeg skulle have første hund, og valgte at hoppe over "hvor gærdet er lavest" (på nogle punkter) og få en lille selskabshund, selv om jeg både ville gå lange ture hver dag og gå til træning - og det gør vi skam også, men jeg er virkelig glad for, at jeg var superrealist og har en hund, der også trives på travle dage, hvor der ikke lige er overskud til det vilde. det var bare lige en sand historie fra den virkelige verden. men held og lykke med familieudvidelsen, jeg håber, at det bliver alt det, som i håber på