halfdan fylder snart 7 måneder, og han bider stadig. er så småt begyndt at indse, at vores bidehæmningstræning er fejlet miserabelt
vi har ikke gjort det helt store nummer ud af det, synes jeg, men sat vores lid til det vi har læst - det går over efter tandskiftet osv. halfdan har skiftet sine tænder nu, undtagen et par hjørnetænder, der nok skal fjernes operativt, men det er IKKE stoppet. vi har fra start gjort "alt det rigtige" (og det har vi så tydeligvis ikke alligevel), dvs. ignoreret, tilbudt andet at bide i, pevet når det gjorde ondt, sagt nej, vendt ryggen til osv. måske har vi ikke været konsekvente nok, sådan nogle babytænder gør jo ikke den store skade, og vi har ingen børn at beskytte el.lign.
han har en grim vane med, at når han møder et sødt mennesker, der hilser, så bider han dem i hænderne. det er helt forsigtigt, ikke så der kommer mærker eller noget, men det er jo ikke noget, jeg er interesseret i, at han bliver ved med. han bider både på den måde - dvs. kærligt/nysgerrigt, han bider i leg, lidt hårdere, og han bider også noglegange i frustration/overskudsenergi/hvalpeflip/legeopfordring - og der kan han altså godt bide lidt mere til.
og vi er såååå trætte af det, føler på en måde, at vi har mislykkedes totalt med den helt basale opdragelse. og fatter det ikke, jeg kender så mange, der har fået hund med hovedet under armen, og ikke sat sig spor ind i opdragelse - alligevel har de da formået at lære deres hund at ikke bruge tænderne.
jeg håber, at nogle har et bud på, hvad vi kan have gjort forkert, og måske endda en idé til ny fremgangsmåde.
(undskyld, at det blev lidt langt)