søster lagkage

undskyldningen er accepteret her er også så mange løwehvalpe for tiden, at det må være svært at holde styr på! du må lige holde os opdaterede om, hvordan mødet går :blink:

det ka' godt være at halfdan ikke ligefrem er maskumandig, men jeg tror s'gu han ville være ked af at blive kaldt en tæve

lidt julispam fra besøg i mine forældres have: [ATTACH]29141[/ATTACH][ATTACH]29142[/ATTACH][ATTACH]29143[/ATTACH][ATTACH]29144[/ATTACH][ATTACH]29145[/ATTACH][ATTACH]29146[/ATTACH][ATTACH]29147[/ATTACH]

hvis du kan bruge en historie fra den virkelige verden, så kan jeg fortælle, at jeg har gået med nogle af de samme overvejelser, fordi mine forældre har en hanhund. han er en halvgammel sag, ikke overdrevet godt socialiseret, og så er han terrier - sød og mild over for damehunde, men det er bestemt ikke alle hanhunde han accepterer - og hvis der kom én ind i hans have, ville han også reagere skarpt. han har accepteret min (han)hvalp, helt uden problemer. det gik over al forventning, og indtil videre er mine bekymringer gjort til skamme. de har mødtes to gange af et par dages varighed. han gider dog ikke, hvis hvalpen hopper op og vil lege. den fangede hvalpen hurtigt, efter et par venlige men bestemte henstillinger fra hanhunden. det er meningen at de skal ses så tit som muligt, især her i starten. og så håber jeg bare, at de blir ved med at acceptere hinanden

jeg tror, at det vigtigste er, at de mødes jævnligt mens hvalpen vokser op, så de får etableret et fornuftigt forhold, og i ikke skal "starte forfra" hver gang. hvis ikke luffe har tendens til egetkønsaggression, kan jeg ikke forestille mig, at der opstår problemer, hvis de har mødtes ofte gennem hvalpens opvækst.

holddaop, hvor er der bare nogle dygtige fotografer her på hf! fantastiske billeder synes jeg! hvis i nogen sinde får brug for et nyt motiv, stiller halfdan gerne op som frivillig. jeg kan tilbyde at tage nogle rystede, ufokuserede, under- og/eller overbelyste billeder af jeres vapser til gengæld

og hvis hun er lidt som halfdan, smitter det lynhurtigt af på hendes holdning til andre hunde - det håber jeg :blink:

hun er noget af det kæreste! og hun ser lillebitte ud på sofabordsbilledet :hjerte: jeg er glad for at høre, at hun rigtigt er ved at falde til

god bedring til lille louie! jeg håber, at behandlingen virker hurtigt og effektivt.

der er billeder på estrids hjemmeside til jer fodfetischister :blink: (det ser ret vildt ud!) og velkommen til

måske de der drømme, der vist nok f.eks. gjorde at halfdan stod som reserveret til mig uden at jeg vidste det ... i så fald vil jeg absolut anbefale at stole på drømmeriet

tilslutter mig de andre. jeg led også af akut præ-hvalpe panikangst. sådan skal det åbenbart være. og det er altså gået over

jo, heden er hård for en lille hvalp. måske derfor, at der er mest gang i ham tidligt om morgenen og sent om aftenen i hvert fald er han ikke generelt utryg eller stresset, det er jeg sikker på. han er fyldt med gå-på-mod og nysgerrighed når vi er ude, og bliver meget sjældent nervøs eller bange for noget. stille ville jeg nok heller ikke lige kalde ham, han kan være temmelig vokal, når vi eller andre hunde er for kedelige, og han synes der skal gang i gaden og så er han forresten allerede begyndt at lette ben så jeg tror godt, at vi kan forberede os på, at teenageballaden så småt er under opsejling

sikke mange piger du får i år de er søde

vi er skam også på venteliste til et agilityhold næste forår, så jeg gør forsøget :blink: det er mere sådan .. når vi er til hvalp f.eks. der er mange af de andre hunde sådan helt sitrende "klar", og nu, nu, nu, NU sker der noget spændende! halfdan er mere sådan "gaaaab, mor, hvor længe vil du have mig til at traske rundt efter det der stykker pølse? jeg tror altså lige, at jeg lægger mig lidt her og roder i græsset istedet, ik?"

og ja, der går også gerne lidt længere tid før komaen indtræffer, hvis vi er afsted om aftenen, hvor halfdan normalt er ret klar på sjov og ballade. måske fik jeg det til at lyde lidt mere drabeligt, end det egentlig er :stupid: (men bekymringen var altså reel nok, og den er nu delvist ryddet af vejen. resten håber jeg dyrlægen kan hjælpe mig af med) sov godt derude

ja, han har altid været meget mageligt og roligt anlagt. og det er dejligt, også selv om vi nok ikke lige kommer til at vinde dm i agility og den slags. men. jeg havde faktisk lige præcis planlagt, at tage til dyrlægen og få tjekket for hjerte-/lungeorm, for nu at være på den sikre side. så be'r jeg hende også tjekke hans stofskifte. så er der i hvert fald ikke det at bekymre sig om. tak for alle de gode råd, nu vil jeg lægge mig til at sove, ved siden af min hvalp, som selvfølgelig lige præcis nu er fuld af spræl. godt timet

tak! det er hårdt at være pylremor

jo, vi har haft ham i 6-7 uger nu. jeg har lige prøvet at tænke lidt tilbage, det er overraskende svært at huske. i starten var han jo ikke nær så meget ude. men der syntes jeg også, at han tog det meget roligt. han sov dog ikke tungt, som nu, når han var fremmede steder. og en gang eller to måtte vi lige tage snor på ham, og sætte os med ham på tæppet, så han kunne få lidt ro. så egentlig lyder det måske som om, at han bare nu er blevet tryggere? jeg håber det. når der kommer gæster hilser han fornøjet, men mister hurtigt interessen, og går så tilbage og passer det han er i gang med. om det så er middagslur, tyggen på ben eller afgnavning af min ene hånd (). nogle gæster eeelsker han, det kommer selvfølgelig lidt an på deres interesse i ham. generelt er han ret upåvirket, synes jeg.

tak for alle de gode svar og inputs, jeg skal vist lige tygge lidt på det hele... jeg er stadig ret meget i tvivl :hmm: jeg vil ikke sige, at han trækker sig ind i sig selv. jo, altså han sover jo, men når man går hen og nusser, strækker han sig, vender sig, så man kan klø ham lidt de gode steder, og logrer med halen. han har jo en meeeget rolig hverdag. vi er to lidt kedelige voksne, der sidder ved vores computere, eller i sofaen, eller laver mad, og han tuller bare rundt og følger med. hans gåture er næsten altid i meget kendte lokale områder (man har jo ikke så mange muligheder, her inde i byen), altså steder han kender ud og ind. derfor havde jeg nok tænkt, at han ville have mere overskud til, og glæde af/behov for, socialiseringsmæssigt, oplevelser uden for hjemmet, end hvalpe der f.eks. bor i store larmende familier, med masser af gæster og aktivitet. og det skal siges, at jeg selvfølgelig er meget obs på, hvor jeg tager ham hen. vi er kun hos folk, som han har mødt flere gange hjemme hos os selv, og de fleste steder har han været et par gange. det er altså ikke sådan, at det er 2-3 nye steder hver uge. og en dag med megen aktivitet følges næsten altid af en dag uden. men jeres indlæg har sat mange tanker igang. måske er jeg ikke helt hensynsfuld, forsigtig, nok over for min hvalp. det er simpelthen så svært, at finde en balance. og når han nu er så tilsyneladende rolig og afbalanceret, og jeg aldrig rigtigt har oplevet ham stresse op, kan man nok nemt komme til at tro, at han kan klare hvadsomhelst. hmm... :hmm:det er vist sådan, når man får sin første hvalp, at ligemeget hvad man gør, kan man ikke undgå at tænke, at man måske skulle gøre noget andet. nåja, og angående hvalpeflip: jo, dem får han, men bestemt ikke særligt udpræget, og ikke som jeg ser dem beskrevet nogle steder. af og til går han bideamok, og springer rundt, men han er lynhurtig at aflede med lidt øvelser, lidt legetøj eller total ro, afhængigt af, hvad det virker som om, han trænger mest til. nå, men, ja, tak igen. det er dejligt at have hundeforum :5up:

ok, jeg håber virkelig bare, at jeg ser spøgelser. jeg har jo halfdan på 18 uger. han er en glad, ret selvstændig, som regel modig og meget rolig, på grænsen til det flegmatiske, hvalp. han er tit med mig og min kæreste ude. nok 2-3 gange om ugen. på arbejde, eller hos venner. alle steder er rimeligt rolige, og kun med voksne mennesker. han har været en del med os rundt, stort set fra starten. nu synes jeg, at jeg er begyndt at ane et mønster: så snart halfdan kommer til et nyt sted, går han sig lige en snusetur, og lægger sig så ellers til at sove i en dyb nærmest komatøs søvn. han gider ikke sidde på skødet (det gider han aldrig ), men han søger heller ikke væk. han finder et sted - under en stol, eller i et godt hjørne. og så går han i brædderne. alle synes bare han er sådan en skøn og rolig hvalp, men jeg er ærligt talt knap så imponeret. for jeg er selvfølgelig blevet bange for, at det er sådan en slags afmagtsreaktion, når der er en situation han ikke helt kan overskue. han gør det f.eks. også altid i offentlig transport- han var f.eks. stort set bevidstløs i 3.5 timer i et ic3-tog, da vi tog til jylland... jeg er så bange for, at jeg gør vold mod min hund, og at han er helt stresset eller deprimeret, når vi er ude. jeg håber selvfølgelig, at det bare er et anfald af hysteri og overdreven bekymring fra min side. hvad siger i?

min hvalp gik også og nøs ret meget for et par uger siden. jeg ringede til dyrlægen. han sagde, at det nok var en luftvejsinfektion af en slags, men at hans immunforsvar nok kunne klare det selv. jeg skulle vende tilbage, hvis han begynte at hoste og/eller fik farvet udflåd fra næsen. i løbet af nogle dage gik det over. det her fandt jeg i min research: " Nysen I de senere år har hundene været plaget af en tredje form for infektion, hvor de får en kraftig nysen. Hundene nyser i 7 - 14 dage, hvorefter sygdommen begynder at aftage. Hunden kan være nedstemt med svingende appetit og udflåd fra næseborene. " det er herfra: Kennel hoste/nysen hos hund god bedring til lille leffe

ja, jeg har jo været på banen, men jeg tager den alligevel lige en gang til for prins knud, eller hvordan det er man siger. for jeg synes det er synd, hvis i bekymrer jer for meget. det blir bedre! vores hvalpe kommer jo fra en stor tryg flok, som altid var om dem. jeg kan huske, da jeg besøgte halfdan på en udstilling. der var mennesker, hunde og larm over alt, og en skør fremmed dame (ja, øhmm..), som ville have ham på armen hele tiden. men han var helt kold og rolig. og så pludselig, da vi fik ham hjem, skulle der bare en hund på afstand til, så gik han helt i panik. han havde jo aldrig før prøvet, at skulle forholde sig til sådan en, helt alene. nu ved han, at han kan selv. fordi, at det blev han bare nødt til. sørg for, at jeres hvalp kan komme i tryghed mellem jeres ben, og vis den ellers, at det der med at møde hunde, bare er helt okay, almindeligt, og positivt. gå måske et sted hen, hvor folk ikke bare er på vej videre, men er lidt længere tid. parker og den slags. de skal jo først til at lære det, lige som at de skal lære alt det andet nye. og de skal nok hurtigt fange pointen :5up:

kan du ikke huske, at jeg skrev til dig, og også faktisk var ret ked af det, fordi jeg syntes halfdan virkede voldsomt utryg, nærmest panisk, når der var andre hunde? jeg var simpelthen så bange for, at det aldrig ville blive bedre. det gjorde det! mere eller mindre af sig selv. vi fandt nogle steder, hvor folk luftede hunde, og der satte vi os bare. nogle timer nogle gange. og holdt afstand til de andre hunde, og sagde til ejerne, at han ikke turde hilse. jeg gjorde ikke så meget. sad bare lidt med ham. jeg gav ikke godbidder eller noget, så langt tænkte jeg slet ikke. nærmest fra den ene dag til den anden stoppede det. han begyndte selv at opsøge de andre hunde, og så småt stoppede hans voldgøeri. nu er han jo en total selskabspapegøje. hun skal jo lige vænne sig til, at der ikke er nogle voksne hunde omkring hende til at passe på. og at i er hendes flok, og godt kan passe på hende. jeg lover, at det nok skal komme. kan i ikke finde en eller anden apatisk-agtig voksenhund, der gider gå og ignorere hende i en lidt længere periode? så hun kan nå at vænne sig ordentligt til den, og opdage at den ikke er farlig. det havde vi mere succes med, en de der hurtige og tilfældige møder. held og lykke! og skriver du ikke, når i oplever lidt fremskridt? for det er jeg helt sikker på, at i kommer til at gøre :blink:

hmm ... hvad sagde apotekeren om imodium? umiddelbart synes jeg, at det lyder som en dårlig idé at give hende det, med mindre hendes diarre er akut og voldsom. imodium virker jo nærmest som en prop, det stopper ligesom bare al tarmfunktion. hvis hun har spist eller drukket et eller andet som irriterer, skal det gerne ud af hende igen, så diarreen har jo en funktion.