jeg tror måske, at det kan være svært for folk at forstå problemet, hvis de selv er vant til at problemfrit lukke deres hunde væk i kortere eller længere perioder. de fleste hunde vil vel også finde sig i det uden at kny. men det gælder ikke alle. halfdan kan ikke være bag en lukket dør - overhovedet. han går i akut, højlydt panik. og jeg har vurderet, at det vil tage så meget arbejde at lære ham (mindes med gru alene-hjemme-træningen), at jeg ikke orker det. når jeg f.eks. har mødregruppe, er han med min mand på arbejde.
jeg siger ikke, at det ikke kan læres, slet ikke. men jeg magter det ikke, så jeg forstår godt, hvis en 93-årig heller ikke lige kan overskue projektet.
når det så er sagt, må man, selv om det er trist, lidt acceptere, at når man ikke længere er selvhjulpen, er ens hjem ikke kun ens hjem - det er også andres arbejdsplads. så jeg er hverken forundret eller forarget over, at hunde skal lukkes væk. jeg tænker, at det kan sikre mod mange utrygge episoder for både plejere og hunde, sådan set.
så på et generelt niveau, synes jeg slet ikke, at det er krænkende eller grænseoverskridende. men når der så er en sjælden hund, der ikke kan, så må man jo hjælpe, på en eller anden måde, udvise en eller anden form for fleksibilitet. eller hjælpe med at købe et babygitter, det må kunne gøre tricket for de fleste, selv en hystade af halfdanske dimensioner, vil jeg tro.