Ringen er den motorvej der går rundt om Berlin.
Angående mærker:
Renere luft og bedre miljø: Tyske byer har indført miljøzoner
Fra 1. januar 2008 har flere tyske byer indført miljøzoner, hvor køretøjer kun må køre ind, hvis de opfylder bestemte forureningskrav og er i besiddelse af en miljømærkat, en såkaldt "Umweltplakette" eller "Feinstaubplakette" i farverne grøn, gul eller rød. Reglen gælder for alle, også turister, og det kan koste en bøde på 40 Euro at køre uden mærkat.
Miljømærkaterne fås i grøn, gul og rød, og hver farve angiver niveauet for køretøjets miljøbelastning ud fra Euronormen. Grøn miljømærkat får den mest miljøvenlige kategori med EU-udstødningsnorm IV, V eller VI. Gul miljømærkat får køretøjer, der opfylder kravene til EU-udstødningsnorm III. Rød miljømærkat får køretøjer, der opfylder kravene til EU-udstødningsnorm II. Test selv i den tyske automobilklub ADAC's Eco Test, hvilken miljømærkat, din bil kan få.
Miljøzoner er indtil nu indført i omkring 40 tyske byer bl.a. Frankfurt am Main, en del af byerne i Ruhrområdet, Düsseldorf, Köln, Bonn, Heidelberg, Freiburg og Stuttgart. Hamburg, Lübeck, Rostock, Dresden og Leipzig har endnu ikke indført miljøzoner.
Fra 1. januar 2010 har flere byer skærpet kravene, således at kun biler, der er forsynet med en grøn miljømærkat, må køre ind i centrum. Det gælder byerne Berlin og Hannover. I Bremen og Münster er kun gul og grøn miljømærkat tilladt, og fra oktober 2010 er også kun grøn og gul miljømærkat tilladt i München. Busser med gul miljømærkat har dog tilladelse til at køre ind i miljøzonerne indtil 1. januar 2012.
I Berlin omfatter miljøzonen et område på ca. 88 kvadratkilometer i den indre by inden for S-baneringen. Læs mere om miljøzonerne i Berlin her
I Danmark kan miljømærkaterne købes hos Applus Bilsyn, hos FDM (telefon 70 13 30 40) og tuev-nord.dk. Mærkaterne bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige overalt i Tyskland i hele bilens levetid, men skal dog udskiftes, hvis bilen omregistreres. Mærkaterne koster mellem kr. 140,- og 170,-.
Læs meget mere om miljøzonerne på bmu.de