Groa bryde sig ikke om folk der bukker sig frem mod hende, heller ikke med Jan og mig. Det undgår vi så.
Men ellers ved hun godt at smil er venligt, vi viser jo heller ikke hele tandsættet frem.
Groa og jeg kan have øjenkontakt meget længe, ofte er det hende selv der tager øjenkontakt, vi snakker så lidt sammen ad den vej.
Hvis hun ligger i sin stol eller sin kurv lader vi hende være i fred, gæster får samme besked. Hun skal have steder hun kan være i fred.