Størrelse
Hvilken størrelse pudlen havde fra starten, strides der også om: Nogle mener, at den hvide, lille pudel var den første, andre at storpudlen er den ældste af de fire varianter. Sikkert er det, at de større pudler for flere hundrede år siden blev fremavlet som jagthunde – vandapporterende andehunde. De var fremragende i vandet, og det er denne funktion, der har medført de klipninger, vi også ser i dag:
Meget pels på forkroppen til at beskytte brystkassen, pomponer om leddene for at beskytte mod gigt, to pomponer bag den store manke til at beskytte nyrene, dusk på halen, så hunden var let at få øje på. Resten af pelsen var klippet ned for at mindske vandmodstanden. Den klippede pudel steg i popularitet og har ført til de velfriserede pudler, vi ser i dag: Mange forskellige ”frisurer”, men alle med baggrund i den gamle klip.
Intelligent og lærenem
Pudlen er en yderst intelligent og lærenem hund, som man stort set kan anvende til alt. Det er ikke tilfældigt, at det netop er pudlen, man altid ser som cirkushund. Ud over af være en fremragende selskabshund er den blevet brugt som redningshund, førerhund o.l., og den er ideel til forskellige former for hundesport, f.eks. lydighedsdressur og agility.
Ved også at den er brugt til at fange småfugle. Jeg ved der er mange Pudler som gerne vil bære og jage små fugle, har selv en af slagsen
Der er nogen her i landet der bruger Pudel til jagt, og der er også nogle der er redningshunde.