Mht. leg så tænker jeg sådan på min afdøde Basse og min venindes tæve Fadia.
Basse var en amstaff fra maj 2008 og Fadia var en rottweiler fra maj 2009. Der var præcis et år mellem dem, og de mødtes første gang da Fadia var 10 uger. Hun var ret bange for Basse til at starte med, men kom hurtigt efter det og efter få møder var de gode venner.
I det næste lange tid mødtes vi regelmæssigt, mindst en gang om ugen. Fadia er efter brugslinier og er en meget meget skarp tæve. Der er avlet på høj drift, og det skinner i den grad igennem.
Basse var derimod en særdeles blød tæve. Vi antog stærkt at det ville gå fint mellem dem, men var alligevel ret spændte.
Der var ingen tvivl om at Basse var den dominerende, og heller ingen tvivl om at det ville skifte. Spørgsmålet var bare HVORDAN det ville skifte.
Og det gik for sig, fuldstændig uden at vi bemærkede det. En dag, da Fadia var mellem 1 og 1½ år, var det hende der bestemte. Ethvert møde startede lige med at hun råbte røv, og Basse tog initiativ til leg, og derefter var alt fint..
Det var lidt spøjst, for vi kunne på ingen måde sætte fingeren på hvad der var sket, hvordan eller hvornår, men der var ingen tvivl overhovedet om at rollerne var klare som altid, men nu ombyttet..
En underlig og spøjs ting, som de hunde ordner helt ubemærket.. gennem leg må det vel næsten have været??