Ja, jeg sidder og undrer mig lidt..
Jeg nævnte det kort forleden dag i tråden i Løst Snak, men har været i sommerhus næsten uden internet, og dermed fuldstændig mistet overblikket..
Men på turen i sommerhus, har jeg bemærket lidt adfærdsændringer ved min Bassehund?
I og for sig er det normal hundeadfærd, men ikke normal Basseadfærd, så jeg tænker jo om det blot er et tegn på at hun er ved at være moden (hun er lige fyldt tre) eller om det er et tegn på at noget er galt..
Under alle omstændigheder skal hun snart til dyrlæge, hvor jeg vil få hende tjekket grundigt igennem, men måske havde nogle herinde nogle guldkorn eller observationer?..
Sagen er den at Basses ven mopsen Zoe, elsker at ligge og slikke ører på Basse. Ofte kan hun gerne lide det og hygger, og nogle gange vil hun ikke. Når hun ikke vil, plejer hun at rykke hovedet, og vi fjerner så Zoe.
Den første aften i sommerhuset, knurrede hun dog af Zoe, frem for blot at rykke sig. Jeg sagde intet til hende, for det er jo ikke forkert. Men det er anderledes..
Dagen efter skete samme scenarie, og hun lavede en markering i luften..
Vi sørgede selvfølgelig for at Zoe så fjernede sig, og Basse fik den fred hun jo bad om. Intet større der.
Fadia og Zoe er alarmhunde, og de løber ned til hegnet og skælder ud på enhver der passerer. Både hunde og mennesker.. De stopper dog kort efter, men der skal advares.
Basse løber altid med, og løber tilbage igen. Hun gør aldrig, og lader overhovedet ikke til at fatte hvad der foregår. Sådan har det været i næsten to år nu.
Men igen skete der noget anderledes. Da nogle af de andre beboere deroppe, gik forbi med deres hund (som Basse flere gange har hilst på) spottede hun ham omgående, rejste alle børster og løb gøende ned til hegnet. Det var simpelthen hende der STARTEDE det hele!
Jeg gik ned og fik hende til at stoppe med at gø, og fulgtes med hende langs hegnet mens jeg sagde "det er bare Nanok". Hun havde stadig rejste børster, og gjorde flere gange optræk til at gø, men gøede ikke mere..
Jeg ved ikke om det burde have været håndteret anderledes? Det er en meget ny situation for mig jo, og jeg har altid været så glad for at have en hund der ikke gør..
I går aftes da vi var kommet hjem, og skulle gå tur, var der nede for enden af Haven (det område vi bor i) en dame og hendes kat. Hun lufter altid kattene i snor, og Basse kan godt af og til rejse lidt børster af dem, men er oftest nysgerrig og legesyg overfor den hvide kat.
Damen sad på en stol, og katten lå i græsset ved siden af (i snor).
Ca. 50 meter derfra spottede Basse dem, og gav sig til at gø, med hele kammen rejst. Jeg gik ind foran hende og blokerede synet, og fik kontakt. Hun stoppede med at gø, og lagde børsterne ned.
Da vi gik videre rejste hun børster igen, og lavede optræk til at gø, men gøede ikke. Så vi gik bare pænt forbi (dog med rejste børster)..
Det blev rigtig langt, men jeg synes egentlig det skal fortælles ordentligt..
Jeg studser meget over de oplevelser? Hun er helt sikkert blevet brugt meget i sommerhuset (afsted med de to bedste venner) men kan hun have været så træt at hendes adfærd bliver SÅ meget anderledes? Hun har jo været passet hos dem enkeltvis flere gange over en weekend, uden nogle problemer nogensinde?
Eller er det blot en mental modning? Det ER jo ikke unormal adfærd for de fleste hunde, men det undrer mig virkelig..
Som sagt vil jeg snakke med dyrlægen, og få hende følt godt igennem, for at se om der kunne være noget, men har I måske en klog vinkel eller et input?..