AnjaCS

Ja. Sådan leger de med bamser. Men jeg tror du læste forbi mig. Det jeg egentlig forsøgte at drage lidt opmærksomhed mod, var at flere af terrier-typerne er opdrættet til rottekamp. Til at samle en rotte op, og knække nakken på den med et rusk.. Og sådan virker det egentlig til at det er foregået i de nævnte eksempler? Det er ikke fordi jeg kalder din hund for en rotte - men det lader til at nogle af de større hunde har svært ved at se forskellen?.. Jeg har i øvrigt ingen kvaler ved at lade min hund hilse på en chihuahua - men jeg ville aldrig lade dem lege. Basse er for voldsom i sin krop til at jeg tør lade hende mosle med sådan en lille fætter. Jeg tror aldrig hun ville bide eller dræbe, men en pote på ryggen er nok ikke helt af vejen, og det kan ende meget galt.. Mht. den empati du eftersøger. Jo, selvfølgelig er det skidesynd for de hunde og deres ejere. Og jeg er selv virkelig bange for at stå i en lignende situation en dag. Men de specifikke episoder du nævner gør ikke synderligt indtryk på mig. Måske fordi jeg har læst og hørt og læst og hørt om dem på andre fora tonsvis af gange?.. Jeg har set ejeren udtale sig meget usmageligt, og ja, de er nok bare blevet lidt for udvandet og slidte, til at gøre indtryk på mig længere..

Jeg fik intet ud af at læse den rapport. Det virkede ikke sagligt, og jeg følte ikke rigtig jeg lærte noget. Til gengæld bandede og svovlede jeg over at de ikke har læst korrektur, og dermed forsøgt at få det til at virke bare en smule professionelt..

Noget af det jeg hæfter mig ved, er faktisk de meget forskellige oplevelser folk har med disse hundetyper? Jeg bor i Taastrup, så her er rigeligt af den slags hunde. I min lille bolig-forening er der vel omkring 15 hunde. 5 af dem er amstaff-blandinger. Derudover er der "almindelige" hunde. Og jeg har ALDRIG oplevet et problem med nogle af amstafferne.. Alle de andre er så også hanner, så udgangspunktet er at de elsker min tæve. Men der er heller ikke problemer indbyrdes. De ved godt at deres hunde ikke skal hilse.. Til gengæld holder jeg vejret hver gang jeg passerer om et hjørne, for der er en schæfer der vil gøre alt for at æde min hund, og den har før væltet sin ejer i forsøget. Der er en sheltie som bare gør og skaber sig af alt der bevæger sig, og jeg kan ikke finde ud af om det er frustration eller arrigskab. Der er en Westie der hader min hund, og helt sikkert ville sidde i nakken på hende, hvis den fik lov. Der er en cairn terrier som gør og slæber hen mod min hund. I ejerens øjne vil den hilse, men sidst den "hilste" bed den i mundkurven.. Det kunne have været snuden. Og så er der den unge labrador-mix, som bed ud efter hende i går, men jeg tror det skyldtes at hun havde svært ved at læse igennem mundkurven.. Og så er der nogle få hunde som jeg ikke kan sætte en finger på. En lidt gammel hund, der ikke gider os. Det er fint. Naboens cavalier, som gerne vil hilse men bliver skidesur når Basse forsøger at lege. Det er også fint. Og labbedellen som vi tit lufter tur med - han er deejlig.. En af amstafferne i området har haft en episode med en anden hund. Det hedder sig at den bed hunden (som dog ikke kom til skade) og jeg har fået flere historier, så jeg ved ikke hvad der er sandt. Har hørt at de forsøgte at lege og det gik lidt galt, og har hørt at hunden bare bed? Slutningen på historien er i hvert fald at den hund nu går med mundkurv efter aftale med boligforeningen, og begge hunde har det fint.. Ellers har jeg aldrig hørt om nogle episoder. Og det samme når jeg møder andre kamphunde på mine ture.. Jeg oplever intet negativt? Oplever ejere der fra lang afstand råber "er det en tæve?" for at se om der er grundlag for at hilse eller ej, og har også mødt nogle Brian-typer som ikke giver et godt indtryk, men dog stadig havde kontrol over deres hunde.. Derfor synes jeg det er pudsigt, så forskellige oplevelser man har med disse hunde? Og jeg bor jo ellers et sted hvor de i den grad ses i gadebilledet..

Jeg håber det gode fremskridt vil fortsætte for jer Det er godt nok ærgerligt det andet.. Og ja, når han alligevel skal under narkose, kan de lige så godt gøre alt der skal gøres. Negle, tjekke tænder grundigt, evt. rense ører og den slags..

I øvrigt så er min holdning til listehundene nok soleklar: Jeg nærer stor stor kærlighed til dem! Jeg elsker kamphunde, og de store molosser. Jo mere muskuløse, brede og korthårede de er, jo sværere er det at holde mig væk!.. Jeg hilser altid hvis jeg kan komme til det. Og har jeg ikke hunden med, er det stensikkert at jeg altid hilser (hvis jeg får lov selvfølgelig) De har virkelig en fast plads i mit hjerte, og det er nogle af de få typer som jeg aldrig oplevet problemer med her i nærområdet, som jeg ellers gør med en hel del andre racer, så dem foretrækker jeg.. Ejerne er mere forberedte på at det nok ikke er alle der kan lide dem, så de er ikke så påtrængende og ligeglade med hvis hundene skaber sig.. Det er skøøøønt!

Nu vil jeg lige forholde mig til selve startindlægget, inden jeg går ind og læser hele tråden igennem.. Der der springer mig meget i øjnene, er kombinationen af stor terrier og lille chihuahua. Ud fra den måde du beskriver det er gået til (og flere af tilfældene kender jeg jo i forvejen fra andre fora), virker det meget tydeligt for mig, til at den store hund ikke aner at den lille hund er en hund. En chi ER en meget lille, lidt sjov hund. Og en amstaff, eller andre store terrier-blandinger, er jo meget velegnet til at dræbe rotter. Det at de omgående har taget hunden og rusket den, siger mig en hel del. Sådan gør min hund med bamser.. Jeg kan godt forstå at man tager sine forbehold, og det bør helt sikkert gå begge veje!.. For ikke så længe siden læste jeg en ejer på et andet forum, berette om sin hønsehund, der havde været med ude at gå, og så havde taget stand overfor en chihuahua. Det var hun bestemt ikke blevet glad for - hun var faktisk blevet skræmt, og skyndte sig at få snor i den (veltrænede) hund og komme væk derfra.. For mig lyder det som om at det er noget i den stil der er gået galt i de nævnte tilfælde? At hundene simpelthen har taget fejl? Det berettiger jo ingenting, men kan måske forklare hvad der er foregået?

Men, helt nede på jorden, bør vi så ikke være lidt mere bange for de hunde der "sakser"? Dem der bider 2-4-8 gange samme sted, frem for dem hvor det er skidebesværligt at skille hundene ad igen, fordi de bider fast? Nu tænker jeg i forhold til hvor stor skade hunden kan gøre? For årsagen er vel at ingen af os ønsker at vores hund kommer til skade..

Ja, så hjælper det nok ikke så meget For 1½ års tid siden, tog jeg til jydeland og mødtes med en flirt. Som selvfølgelig havde hund. Han vidste godt at Basse overhovedet ikke ville lade mig klippe negle, og at de i øvrigt er hamrende lange.. Inden for de første ti minutter, satte han sig på gulvet. Hunden kom hen til ham, og han bad hende lægge sig. Så vendte han hende stille om på ryggen, så hun lå i hans skød, hvorefter han klippede alle neglene. Hun var ikke trykket, ikke bange, og bagefter hyggede og nussede de.. jeg følte mig bare SÅ dum, for det var SÅ let for ham!.. Jeg bestikker mig til en negl af gangen, med godbidder, og max to om dagen, før hun pure nægter.. Ja ja, der er forskel på folk!..

Nu må I ikke blive sure, men mon ikke problemet ligger hos jer? her er det i hvert fald 100% MIN fejl at Basse går helt i panik hvis jeg vil klippe hendes negle. Har ellers altid gjort det, og aldrig forkert, men hun gakker helt ud. Sidste gang spjættede hun, så jeg klippede for langt, og besluttede at det gad jeg ikke mere. Fik en tid hos en hundesalon, og forklarede at hun ikke brød sig om det, og at det var vigtigere hun fik en god oplevelse, end at alle neglene blev pæne. Jeg ville hellere komme igen efter en uge, end at hunden blev utryg. De sagde det ville tage 5-10 minutter når hunden var utryg, og bad mig gå imens (for ikke at køre hende op). da jeg kom tilbage efter ti minutter, trissede hun bare rundt og hyggede sig. Det havde ikke taget dem to minutter at ordne alle kløerne. Og hun trækker derned af på hver gåtur, så en dårlig oplevelse har det ikke været. Her er det altså udelukkende min fejl, og alle andre må gerne!.. Det er skide-frustrerende, men bør måske være en anledning til at jeg (og evt. andre med samme problem) kigger lidt indaf?

Du kunne også overveje at respektere at jeg forsøger at trække mig fra en tråd, inden den løber helt løbsk? Hvad med lige at fremhæve hvor jeg har skrevet at jeg ved mere om hunde end andre?

Nu har jeg tidligere i tråden fremhævet at det er når vi snakker frygt for hunde, hvor det hverken drejer sig om hundens adfærd, menneskets adfærd, manglende line, eller tidligere erfaring. Men blot udseendet. Jeg synes du bør læse alle mine indlæg igennem igen. Og så droppe det der med at læse gennem linierne - det dur ikke når kun den ene part gør det.

Hvis du vælger at det skal virke nedgørende, så kan jeg jo ikke gøre noget ved. Jeg kan ikke gøre noget ved hvordan du vælger at tolke det jeg skriver. Eller om du læser ting mellem linierne, som ikke står der. Jeg ved kun det jeg læser. Men jeg trækker mig her, det er meget tydeligt at folk ikke længere læser det jeg mener at skrive - hvor fejlen ligger, kan så diskuteres.

Ja? Mener du virkelig det er nedgørende? Jeg synes det er et forsøg på at forklare hvad mine tanker er, omkring når folk er bange for hundene?

Hvad er det, der gør det nedgørende?

Ja?

Tjoeh, der har du nok fat i noget.. Men så er det bare en nem konklusion (omend den måske ikke altid er korrekt) at tænke at vedkommende nok har læst for meget EB.. Altså, kan man ikke argumentere for det, kan det være rigtig svært for os andre at forstå!

Forskellen er den vi lige er blevet enige om: At en frygt skyldes en årsag. F.eks en basal viden (vi ved alle at ild er farligt, det samme er havet) eller en tidligere erfaring. Hvorimod en fobi er en ubegrundet frygt. Altså en frygt der ikke er nogen grund til, og som måske nok skal respekteres, men ikke er "rigtig" i mangel af bedre ord. F.eks araknofobi - vi ved jo alle godt at den almindelige danske husedderkop egentlig ikke kan gøre nogen som helst skade på nogen. Alligevel er frygten (altså, fobien) for den meget udbredt. Jeg viser den hensyn jeg altid har gjort i forbindelse med mit hundehold. Hverken mere eller mindre. At folk har en frygt (ubegrundet eller ej) er i virkeligheden overhovedet ikke mit problem..

Jo, sikkert.. Men så mener jeg bare ikke det er det samme? Så er vi som udgangspunk enige i at det er en ubegrundet frygt? Men når folk er bange for kamphunde, uden en årsag, må man ikke stille spørgsmålstegn ved det.. Det kan godt være lidt irriterende af og til.

Du tænker på fobier.. En fobi er en ubegrundet frygt.

Jeg håber ikke du læser det som om jeg mener du skal synes om kamphunde? For det gør jeg ikke. jeg synes bare det virker lidt omsonst at frygte dem, når der ikke er basis for det. Altså, når det ikke baseres på en tvivlsom ejer, dårlig adfærd fra en hund, eller at dyret er løst - men udelukkende på hundens udseende. Det er der jeg hopper lidt af. Jeg er fuldstændig ligeglad med om du kan lide hundene - det er jo irrelevant.

Og derfra er det jo svært at få en ordentlig debat. For jeg ser din angst som ubegrundet og ja, i mangel af bedre ord, uvidenhed. Og det er vitterligt ikke for at fornærme dig, det er bare min instinktive tanke. Jeg er ikke trygge ved schæfere, og lader ikke min hund lege med sådanne hunde. Men jeg er kun bange for en schæfer - og det er den der altid prøver at æde min hund. De andre undgår jeg blot kontakt med, men der er jo ingen grund til at frygte dem, når ikke de udgør et problem?

Så mener at hundens og ejerens opførsel er fuldstændig irrelevant? Jeg har i øvrigt absolut intet nævnt med at hundene skal påtvinges folk, blot at de fleste folk med hunde, godt kan læse en hund, og se om den vil udgøre et problem eller ej..

Jeg tror også det handler rigtig meget om folk med hunde og folk uden hunde. Som udgangspunkt oplever jeg primært at folk med hunde, godt kan se udover racen, og se om min hund (og mig) virker flink eller ej. De læser hundens sprog og mig som person, og tager en vurdering derfra. I hvert fald størstedelen af dem - der er jo nogle der blot ser KAMPHUND og tilnærmelsesvis løber skrigende bort.. Men det er desværre også de folk hvor det lyser ud af deres egen hund, at de altså ikke forstår sig særlig meget på den slags dyr.. Men når det kommer til folk der ikke har hunde, og altså ikke har såå meget forstand på normal hundeadfærd, tror jeg at de tænker "ingen røg uden ild" - og ja, man kan jo egentlig ikke betænke sig dem. Jeg ville nok også tænke om ikke der nu var noget om det, når en lov var påkrævet. Jeg er nok lidt overbærende med ikke-hundemennesker der dømmer, for jeg tænker at de ved ikke bedre. Til gengæld så bliver jeg virkelig skuffet når folk som virker til at have forstand på hunde, snakker om kamp-gener, og ubetinget voldsom aggression, samt "manglende" hundesprog. Jeg synes helt ærligt at det virker en anelse fordummende..

Jeg er meget meget enig.. Er også derfor jeg ville ønske et tavlepåbud på visse racer..

Og kan det ikke lade sig gøre, bliver beboerne vel smidt ud? Man underskriver jo en husorden..