Bingo!..
Tænk på et 4-årigt barn, som bliver sluppet løs i sådan et bold-legeland for første gang, og så står mor efter 5 minutter og kalder.. Forget-about-it!..
Det er rigtig godt at han ellers har et fint indkald, men det vil ikke bare følge med i sådan en dejlig lege-situation. For det er bare så skidehyggeligt..
Jeg ville fortsætte med at træne indkald med ham uden de distraktioner, og så gemme indkaldet blandt de andre hunde, til han kommer selv.
Lad være med at gå og prøve at få ham ind, for 10 mislykkede indkald har han skam registreret. Så hellere lade være, og skal du have fat i ham her og nu, så kald den hund han hænger i røven af ind, så kan du få fat i ham..
Vent til han er godt træt og dermed følger bedre med i hvad I laver. Når han så selv på et eller andet tidspunkt søger din opmærksomhed (f.eks for liiige at få lidt lækkert) så bruger du hans navn eller hvad du ellers gør for indkald, når han næsten er hos dig, og roser ham stort og deler godbidder ud. Og derefter skynder du dig at give ham fri igen, inden han selv vælger at være fri..
Det tager tid, for hunde ER altså sjovere end mennesker..
Jeg gjorde det at jeg sørgede for at finde situationer hvor min hund kunne rende løs med andre, uden at jeg skulle have hende til mig. Hvor de f.eks kunne være i en have, eller en hundeskov på et ubefærdet tidspunkt (måske sent om aftenen) så hun kunne vænne sig til at være fri.. Når hun så var godt træt og leget ud, og havde undersøgt alt, så kunne hun egentlig godt finde ud af at komme.... Men hundene skal lære at være løse sammen med andre, det kommer ikke naturligt, og indkaldet forværres hver gang man kalder nyttesløst - så hellere bare lade være.