AnjaCS

Som alle de andre siger Det der med lederskab er noget underligt gammeldags noget... Tænk på at når du straffer det uønskede (at hunden trækker) frem for at belønne det ønskede (at hunden IKKE trækker) så bruger du helt vildt meget energi på at fremhæve det uønskede. Og det er jo spild af tid.. Så hellere bruge helt vildt meget energi på at fremhæve det du GERNE vil have hunden til.. Det giver bedre resultater, og et bedre samarbejde mellem jer to, da hunden motiveres via ros og godbidder og ikke straf og skideballer..

Jeg forstår også godt kommentaren.. Men forstår til gengæld slet slet ikke holdningen bag :damn: Ja, selvfølgelig er de søde. Det er jo babyer? Alle babyer er dunede og søde, og designet til (åbenbart) at vi mennesker synes de er de søøøøøødeeeste i hele verden, og at vi slet ikke kan leve uden at hygge om dem.. Det bliver deres undergang en dag..

Jeg er enig!.. Blæs på dem og gå over.. Medmindre de ejer det, eller har fået tilladelse af ejeren, kan de ikke gøre en skid.. Og var jeg dig ville jeg ringe til foreningen/kommunen/hvem der nu end ejer den grussti, og spørge om du og din søde velopdragne hund i snor, virkelig ikke må gå få minutter der, når I skal ud at gå tur..

Jeg haaaader at gå i røven af andre hundeluftere! (eller folk der blot er ude at gå en tur). Og det er uanset om det er i skoven, eller på en almindelig asfaltsti.. Så stopper jeg hellere op, og står og venter lidt.. Det andet gider jeg simpelthen ikke, jeg får alt for lange patter af det..

Øøøhhh, så snart sneen forsvinder.. Det andet giver ingen mening..

Oftest.. Er det f.eks i et grønt område væk fra stien, gør jeg ikke. Heller ikke under buskadser o.lign.. Det gids jeg ikke.. Og har oplevet et par gange at sneen "slugte" lorten, så jeg ikke kunne finde den. Jeg gider ikke bruge længe på at grave efter den... Og her for noget tid siden havde jeg noget bøvl med en tandbyld, var hundesyg, kastede op hele tiden og havde det af helvedes til. Der sked Basse i kanten af grusstien (og udenfor vores boligforenings område), der skubbede jeg altså pænt sne over, kiggede mig rundt og gik videre :pift: Men der er RIGTIG mange der ikke samler op her i boligforeningen, på trods af trusler om bøder, og stativer med poser og spande ved hver 20. meter.. Og så snart sneen kommer VÆLTER det frem med lorte alle steder

Og at en baby ikke er planlagt, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med at den ikke er ønsket

Tjaaee, det er der selvfølgelig noget om. Men jeg har ikke lyst til at fortælle en 15-årig, at jeg i en alder af 22 år, alene og som kommende arbejdsløs planlagde en graviditet... Vi har altid været klar over at min søs var et uheld, det har næppe påvirket noget.. Udover en sjov historie om min rødstrømpe-mor som NÆGTEDE at gifte sig med sin far, bare fordi hun var gravid.. Indtil hun så "Pige født Jensen. Fader ukendt" i journalen.. Så fik hun hurtigt sagt ja, så mine forældre har bryllupsdag en måned og 20 dage efter min søsters fødselsdag..

Haha.. Der skulle også kun en enkelt brandert til her, før jeg var knocked up looool!

Eller også bor den i tæt befolkede områder. Rådyrene oppe ved vores sommerhus, er så tamme at de står pænt foran døren og venter, mens man går ind efter brød til dem... Samme rådyr/andre fra lokalbestanden har flere gange stået i haven og gloet på min hund, som i den grad stirrede tilbage. Heldigvis har Basse ikke et specielt velbevaret jagtinstinkt, men når sådan et tamt rådyr står 8-10 meter fra hunden, og blot kigger forundret, ville det i teorien ikke tage en amstaff mange sekunder at splitte dyret ad. Havde hun forsøgt på det var der dog omgående faldet brænde ned - det skal der ikke herske tvivl om.. ------ Tilbage til selve historien, så er det godt nok grimt :S Utroligt så lidt styr man har på sine dyr.. Føj hvor er det grimt altså! Jeg håber i den grad at hundene er kommet hjem smurt ind i blod, og at ejerne forhåbentlig har fattet noget af det. Kan man ikke forhindre sine vilde dyr i at flå vildtet, må man i den grad sørge for at holde dem i haven!! Kan godt være det er deres instinkt, men det bør ikke være nødvendigt for tamhunde at jage vildt. Stakkels stakkels rådyr, og godt I fik det aflivet, når nu hundene ikke engang formåede at tage livet af det inden de åd det (jeg troede egentlig at rovdyr oftest instinktivt hurtig dræbte byttet)..

Præcis. Det andet er useriøst og spild af tid

Nååårh ja, mere skal der jo ikke til.. Men een gang er da også noget

Jeg tænker at i stedet for at prøve med en lille bog, så find noget større? Så det er et større område der skal trædes på?

Nårh ja, dit egentlige spørgsmål: Nej, nej, er enig med Berner her.. Ikke noget med at trække i linen eller alt muligt.. Og de der gå-pænt-seler er vist en nødløsning til når man VIRKELIG ikke kan få det til at fungere... For mig er det lidt hip som hap om man bruger sele eller halsbånd.. Nogle foretrækker det ene, nogle det andet. Så længe hunden ikke skal gå og kvæle sig selv ihjel, har jeg ikke rigtig en holdning til det.. Jeg har måske været lidt pædagogisk i min tankegang, men da jeg fik Basse tænkte jeg noget i retning af "hvis jeg aldrig trækker i snoren, lærer hunden ikke at trække i snoren - så det gør jeg ikke" hvorimod at hvis hun altid oplever at den der ting hiver i hende, så hiver hun sq da bare igen.. Jeg ved ikke om hunde sådan rigtigt fungerer sådan, men sådan har jeg i hvert fald tænkt..

Jeg brugte stop-op-metoden, kombineret med godbidder og ros. Når der trækkes i linen, stoppede jeg. Når hunden så stopper trækket, kan man gå videre. Jeg gjorde så det (da vores kontakt på turen i den grad haltede) at jeg belønnede al kontakt. Så når jeg stoppede op (uden at sige noget selvfølgelig) vendte Basse sig om og kiggede på mig og jeg sagde "det var goooodt" og tog en godbid op af lommen. Godbidden skulle hun så selv komme og hente (hun stod jo lidt foran mig) for jeg besluttede hurtigt at jeg ikke ville komme med belønningen, men at hunden selv burde hente den. Det har virkelig hjulpet hos mig, og medmindre vi går med nye spændende hunde, så går Basse som en drøm. Men det er noget der kræver ro og tålmodighed og i starten kan man måske gå en tur på en halv time, og kun bevæge sig ti meter... Den måde at træne i at gå pænt, hjælper også på kontakten mellem hund og ejer, da hunden belønnes for at søge kontakt. Det har også hjulpet mig i mit indkald.. Basse havde et ELENDIGT indkald... Så for at afhjælpe det gjorde jeg dels det at jeg i den grad fokuserede på kontakt HELE TIDEN. Jeg arbejdede med klikker, men du kan også gøre det uden. Hver gang hun søgte min kontakt udenfor, fik hun et klik og en belønning. Var det 100 gange på gåturen, jamen så var det 100 små godbidder. Og det gav resultat. Samtidig så havde vi i laaaang tid aldrig været uden snor, fordi jeg slet ikke turde stole på hende, så jeg sørgede for at finde indhegnede steder hvor hun måtte og kunne være løs (f.eks hundeskove med meget få gæster) og så gik jeg tur der.. Så fik hun lov at løbe rundt og skabe sig vildt og gakke ud og når hun så efter noget tid kom forbi for at tjekke op, fik hun klik og belønning for at søge min kontakt... Hun var så noget ældre end din, men med et umuligt indkald.. Som de andre også er inde på, er din hund en unghund, og de hører med nummeren gør de... Men jeg mener bestemt at kontakt er en af de vigtigste ting for at kunne have et godt samarbejde. Og så snak med hunden.. Jo flere samtaler man fører med hunden, jo nemmere kæder den "så venter vi lige" sammen med at man står pænt inden man går over vejen. Og stopper man op fordi der er en anden hund, og siger "hov, der skal vi ikke hen" så lærer hunden også med tiden hvad det betyder, og man ender med at have "kommandoer" som er indlært helt naturligt, fordi hunden kæder de ord og sætninger sammen med handlinger.. Og så har du en bedre verbal kontrol over hunden..

Hahah!!! Hvor er det genialt! Men bare rolig, I er jo gravide, så mon ikke folk er klar over at I gerne dyrker sex?

Altså, nu er Basse jo en damehund, men hun er nem at få til at vaske sig.. Jeg løfter bare i hendes ene ben, så stikker hun hovedet ned mellem benene og gør sig ren.. Brugte det meget dengang hun var intakt, og havde sin første løbetid.. Hvis hun liiige glemte det, guidede jeg hende.. Så jeg tvivler ikke på at du kan lære ham det...

Jeg kender til en sort schæfer med 1½ øre. Som lille hvalp så moderen (som var alt for ung) sig sur på hende, og hapsede hende... Men, kan reelt ikke se relevansen. Ser det mere som eksempler på hunde der aldrig burde være avlet på, frem for en sandfærdig repræsentant for racen..

Men, de bider jo kun hul hvis de vil?? Altså, hvor har du fra at terriere altid bider hul, når de forsøger at markere?.. Jeg har aldrig læst eller hørt at terriere ikke evnede at kontrollere styrken af deres bid..

Præcis.. Og selvom der uden tvivl kan være individer der IKKE lærer det ordentligt som hvalp, synes jeg det virker vildt at en hel race, eller hel gruppe (for der er immerværk mange terriere) ikke formår det.. Måske det var en fortalelse?.. Eller måske sidder Ascha og skriver et uddybende svar mens vi skriver

Hvordan kan man overhovedet fremavle en hel race uden bidehæmningerne i behold? Er det ikke noget hvalpen lærer fra moderdyret? Med bidehæmninger læser jeg det som evnen til at kontrolle styrken af biddet. Som f.eks betyder at når dyrlægen klipper negle på Basse, lægger hun munden blidt om dyllens hånd uden at lave den mindste rødmen i forsøget på at "skubbe" hånden væk. Og samme evne bruger hun når hun får et helt lammeben, og bare bider det direkte over..

Labbedelle = Labrador :blink: Regnede heller ikke med at der var noget om det der med at de var angstbidere, men har bare hørt det så ofte.. Men altså, en vis procentdel af ALLE hunde, vil jo bide unde pres.. Det kan dyrlægen skrive under på..

Har du set en amerikansk GR? Jeg har kun set en dansk version, men altså af dem som nogle opdrættere kalder "amerikanske". Deeeejlig hund, men voldsomt kønsaggressiv, reserveret overfor tæver og KÆMPESTOR.. Jeg ved jo ikke med 100% sikkerhed om han har nogle gener tilfælles med de amerikanske, men de boede på landet, og havde ikke haven hegnet ind. Så Balou en hund 200 meter nede af vejen satte han i LØB og jumpede hunden... Ikke hvad jeg normalt forbinder med en GR.. Men alene var han en virkelig dejlig hund.. Er de amerikanske nogenlunde sådan, kan der jo godt være noget om det du siger.. Og folk siger altid at retriverne som labbedellen og goldenen er angst-bidere, og altså nemt "kommer til" at bide mennesker.. Dog ved jeg ikke heeeelt om det passer...?

Jeg er blevet bidt to gange. Den ene gang 100% selvforskyldt, og den anden lidt effy.. Begge gange af andres hunde, og jeg var barn i begge tilfælde. Den ene var min nabos hund. Jeg forsøgte at give den et kram, men det var den ikke med på, så det sagde haps i mit øre.. lidt blod, men intet alvorligt. Den anden var min venindes gravhund da vi var børn. Jeg kan ikke huske anledningen, andet end at vi luftede den (og at vi var ALT ALT for meget alene med den hund). Den bed mig i hånden og det gjorde skideondt og blødte lidt, men jeg lovede veninden ikke at sige noget, for hvis hunden bed igen, ville hun aflive den.. Basse har aldrig bidt-bidt mig. Men hun har tit fået forkert fat i et eller andet, hvilket har kostet mig et hul eller en blå negl..

Mht. goldens kan det jo også tænkes at de folk som sidder her i landet og siger "LABRADOR BIDER OGSÅ" måske sidder lidt stærkere derhenne, og har fået noget gennemtrumfet?.. Når jeg ser Cesær Milan og Wictoria Stillwell arbejde i USA, undrer jeg mig virkelig over de forhold folk har hunde under derhenne.. De finder virkelig ofte familier med 4+ hunde hvoraf INGEN er trænede.. Når man så lægger amerikanernes forkærlighed for skamavl oven i hatten, og deres til tider ekstreme væsen, undrer jeg mig ikke over at deres liste over "farlige hunde" er langt større end vores..