Doberfan

Du skriver at haven er gjort hvalpesikker, men din kæreste er bange for at hvalpen kommer til skade? Så din kæreste er ikke enig i, at haven er hvalpesikker? Hvori består jeres uenighed omkring det? Jeg kan ikke personligt forestille mig at man kan gøre en have 100% hvalpesikker, men lad os nu antage, at der ikke er nogen som helst risiko for at hvalpen kan komme til skade. Så ville jeg ikke have problemer med at lade hvalpen være der alene et stykke tid, så længe hun nyder det og ikke føler sig forladt/leder efter jer.

Forstår jeg det korrekt at dine døtre bor hos dig 7 dage og hos deres mor (formoder jeg) 7 dage? Og at Cooper bor hos pigernes mor, når pigerne er der? Hvis det er rigtigt forstået, så synes jeg det ville være mest hensigtsmæssigt, at Cooper bliver hos pigernes mor, også når pigerne er hos dig. Det er ikke retfærdigt overfor hunden at flytte den rundt hver uge, og det er forståeligt, at den ikke kan finde ro når den bliver smidt et nyt sted hen, hvor der oven i købet også er en anden hund, der bor der fast.

Jeg er i øvrigt også gået over til Nexguard og det håndterer Scoop helt uden bivirkninger. Men til TS, mener du at neglene falder ud af sig selv, eller er det fordi nerverne til neglene får hunden til at bide dem ned?

Godt husket. Det var Scoop der fik “idiopathic head tremors”.

Kondolerer. Er sikker på at Charlie havde et fantastisk hundeliv hos dig.

Fantastiske billeder, Umulia! Du burde kunne sælge dem! Vil du afsløre hvilke billeder der er taget med hvilket kamera/linse?

Hjemme fra stævne. Det er første gang jeg nogensinde har sagt, at hvis den dommer skal dømme igen, så tager jeg ikke afsted. Der var simpelthen så mange "uretfærdige" fælder på alle hendes baner og jeg har aldrig set så få fejlfrie løb. Hun var også enormt striks med at dømme refuseringer. Der er en del af især sheltierne der drejer rundt om sig selv under deres løb, og det dømte hun som refusering selvom det ikke var lige foran en forhindring. Det lykkedes os dog på en eller anden måde at få to 2. pladser i hhv AG og T2B. I dag var vi fejlfri i et SP løb men nåede lige akkurat ikke i mål inden for den fejlfri tid.

OK, tak for svar.

@Camilse bruger du aldrig håndsignaler? Det ser ud som om han læser dig super fint. Jeg tror ikke jeg kunne slippe afsted med ingen håndsignaler. Især ved fx blindkryds.

Uanset hvad hun er blandet af, så er det jo alle brugshunde/arbejdshunde og opdragelse/træning varierer ikke videre fra race til race eller blanding til blanding, undtagen hvis der er en speciel disciplin man vil deltage i. Jeg ville nok anbefale et grundlæggende lydighedskursus/holdtræning, og så sørg for at hun får brugt både næsen og hjernen hver dag. Folk her undrer sig over sætningen "hun reagerer ikke på smerte" fordi det var umiddelbart efterfulgt af "hun forstår ikke hun bliver sat på plads". Hvad gør I for at "sætte hende på plads" hvis det ikke indebærer smerte?

Jeg synes også Greta er afsindig smuk på det billede. Men jeg har bare en ide om at de sorte er klogere. Jeg har oplevet at især hos hanhundene, der er de røde altså nogle værre klovne. Jeg har ikke kendt så mange røde tæver udover Greta og Dini, så jeg ved ikke om det samme gør sig gældende for tæverne. Men hvis opdrætteren kommer og siger, at det er en rød tæve der egner sig bedst til mig, så vil jeg ikke tøve med at tage den.

Ja, er i høj grad stadig med i rescuen og det var aldrig faldet mig ind at jeg skulle have hvalp fra en opdrætter, men så blev jeg bidt at det der agility... Leah havde en svær start i livet og var derfor meget bange i starten til stævner. Scoop skulle have været min næste agilityhund, men han kan ikke holde til det fysisk. Og sådan er det med rescue, man ved aldrig hvad man ender med fysisk eller mentalt, så beslutningen blev taget mht hvalp. Jeg har selvfølgelig snakket med rescuen om det og der er fuld forståelse for min beslutning. Og så længe jeg har en agilityhund, så vil andre hunde altid komme fra rescuen.

Nu har de to her været på date. Så skulle der gerne være en lille tævehvalp til mig i maj måned.

Enig med de andre - adskillelse er den bedste løsning. Og jeg tror heller ikke, at det er pga dødsfald i familien og/eller påvirkning fra dig, men pga kønsmodning. Men hvis du beslutter dig for at bruge mundkurv (det håber jeg nu ikke) så er det ikke nok at give den yngste en på. Hun kan stadig lave udfald mod den ældre, og så kan den ældre lave skade på den yngste hvis hun forsvarer sig. Det er super at du får en adfærdsbehandler ind over. To tæver sammen er ikke altid et problem. Jeg har haft 2-3 tæver sammen de sidste 17 år og har aldrig haft det mindste problem. Og sidst men ikke mindst, kondolerer for dit tab, det må være sygt hårdt.

Det er jo helt individuelt. Der er ingen regler. For mig har det også været meget forskelligt. Da vi mistede Dini var vi klar på en ny med det samme. Dengang havde vi også Sadie og hun havde aldrig været alenehund. Og så var vi jo involveret i rescue så vi syntes at når vi nu havde tid, plads og hjerterum, så var der ingen grund til at vente, når nu der var så mange hunde der manglede hjem. Så Greta flyttede ind mindre end to måneder senere. Da vi mistede Cash, da var jeg personligt IKKE klar til at få en ny, min sorg var overvældende og jeg blev nærmest påtvunget at tage Chase som en udfordring, og det viste sig at være noget af det bedste der kunne ske både for ham og for mig. Siden da har jeg nok altid været klar til en ny når vi har mistet en, men jeg tror også det gør en kæmpe forskel hvis man altid har flere hunde af gangen. Men du skal bare gå efter hvordan du føler. Der er ingen skam i at vente - og der er ingen skam i at anskaffe en ny, selvom du har mistet for nyligt. Det er jo ikke en erstatning. De er alle forskellige individer med forskellige personligheder, og hver ny hund er et nyt "forhold" hvis man kan kalde det det.