Doberfan

Du skriver at haven er gjort hvalpesikker, men din kæreste er bange for at hvalpen kommer til skade? Så din kæreste er ikke enig i, at haven er hvalpesikker? Hvori består jeres uenighed omkring det? Jeg kan ikke personligt forestille mig at man kan gøre en have 100% hvalpesikker, men lad os nu antage, at der ikke er nogen som helst risiko for at hvalpen kan komme til skade. Så ville jeg ikke have problemer med at lade hvalpen være der alene et stykke tid, så længe hun nyder det og ikke føler sig forladt/leder efter jer.

Forstår jeg det korrekt at dine døtre bor hos dig 7 dage og hos deres mor (formoder jeg) 7 dage? Og at Cooper bor hos pigernes mor, når pigerne er der? Hvis det er rigtigt forstået, så synes jeg det ville være mest hensigtsmæssigt, at Cooper bliver hos pigernes mor, også når pigerne er hos dig. Det er ikke retfærdigt overfor hunden at flytte den rundt hver uge, og det er forståeligt, at den ikke kan finde ro når den bliver smidt et nyt sted hen, hvor der oven i købet også er en anden hund, der bor der fast.

Jeg er i øvrigt også gået over til Nexguard og det håndterer Scoop helt uden bivirkninger. Men til TS, mener du at neglene falder ud af sig selv, eller er det fordi nerverne til neglene får hunden til at bide dem ned?

Godt husket. Det var Scoop der fik “idiopathic head tremors”.

Kondolerer. Er sikker på at Charlie havde et fantastisk hundeliv hos dig.

Fantastiske billeder, Umulia! Du burde kunne sælge dem! Vil du afsløre hvilke billeder der er taget med hvilket kamera/linse?

Hjemme fra stævne. Det er første gang jeg nogensinde har sagt, at hvis den dommer skal dømme igen, så tager jeg ikke afsted. Der var simpelthen så mange "uretfærdige" fælder på alle hendes baner og jeg har aldrig set så få fejlfrie løb. Hun var også enormt striks med at dømme refuseringer. Der er en del af især sheltierne der drejer rundt om sig selv under deres løb, og det dømte hun som refusering selvom det ikke var lige foran en forhindring. Det lykkedes os dog på en eller anden måde at få to 2. pladser i hhv AG og T2B. I dag var vi fejlfri i et SP løb men nåede lige akkurat ikke i mål inden for den fejlfri tid.

OK, tak for svar.

@Camilse bruger du aldrig håndsignaler? Det ser ud som om han læser dig super fint. Jeg tror ikke jeg kunne slippe afsted med ingen håndsignaler. Især ved fx blindkryds.

Uanset hvad hun er blandet af, så er det jo alle brugshunde/arbejdshunde og opdragelse/træning varierer ikke videre fra race til race eller blanding til blanding, undtagen hvis der er en speciel disciplin man vil deltage i. Jeg ville nok anbefale et grundlæggende lydighedskursus/holdtræning, og så sørg for at hun får brugt både næsen og hjernen hver dag. Folk her undrer sig over sætningen "hun reagerer ikke på smerte" fordi det var umiddelbart efterfulgt af "hun forstår ikke hun bliver sat på plads". Hvad gør I for at "sætte hende på plads" hvis det ikke indebærer smerte?

Jeg synes også Greta er afsindig smuk på det billede. Men jeg har bare en ide om at de sorte er klogere. Jeg har oplevet at især hos hanhundene, der er de røde altså nogle værre klovne. Jeg har ikke kendt så mange røde tæver udover Greta og Dini, så jeg ved ikke om det samme gør sig gældende for tæverne. Men hvis opdrætteren kommer og siger, at det er en rød tæve der egner sig bedst til mig, så vil jeg ikke tøve med at tage den.

Ja, er i høj grad stadig med i rescuen og det var aldrig faldet mig ind at jeg skulle have hvalp fra en opdrætter, men så blev jeg bidt at det der agility... Leah havde en svær start i livet og var derfor meget bange i starten til stævner. Scoop skulle have været min næste agilityhund, men han kan ikke holde til det fysisk. Og sådan er det med rescue, man ved aldrig hvad man ender med fysisk eller mentalt, så beslutningen blev taget mht hvalp. Jeg har selvfølgelig snakket med rescuen om det og der er fuld forståelse for min beslutning. Og så længe jeg har en agilityhund, så vil andre hunde altid komme fra rescuen.

Nu har de to her været på date. Så skulle der gerne være en lille tævehvalp til mig i maj måned.

Enig med de andre - adskillelse er den bedste løsning. Og jeg tror heller ikke, at det er pga dødsfald i familien og/eller påvirkning fra dig, men pga kønsmodning. Men hvis du beslutter dig for at bruge mundkurv (det håber jeg nu ikke) så er det ikke nok at give den yngste en på. Hun kan stadig lave udfald mod den ældre, og så kan den ældre lave skade på den yngste hvis hun forsvarer sig. Det er super at du får en adfærdsbehandler ind over. To tæver sammen er ikke altid et problem. Jeg har haft 2-3 tæver sammen de sidste 17 år og har aldrig haft det mindste problem. Og sidst men ikke mindst, kondolerer for dit tab, det må være sygt hårdt.

Det er jo helt individuelt. Der er ingen regler. For mig har det også været meget forskelligt. Da vi mistede Dini var vi klar på en ny med det samme. Dengang havde vi også Sadie og hun havde aldrig været alenehund. Og så var vi jo involveret i rescue så vi syntes at når vi nu havde tid, plads og hjerterum, så var der ingen grund til at vente, når nu der var så mange hunde der manglede hjem. Så Greta flyttede ind mindre end to måneder senere. Da vi mistede Cash, da var jeg personligt IKKE klar til at få en ny, min sorg var overvældende og jeg blev nærmest påtvunget at tage Chase som en udfordring, og det viste sig at være noget af det bedste der kunne ske både for ham og for mig. Siden da har jeg nok altid været klar til en ny når vi har mistet en, men jeg tror også det gør en kæmpe forskel hvis man altid har flere hunde af gangen. Men du skal bare gå efter hvordan du føler. Der er ingen skam i at vente - og der er ingen skam i at anskaffe en ny, selvom du har mistet for nyligt. Det er jo ikke en erstatning. De er alle forskellige individer med forskellige personligheder, og hver ny hund er et nyt "forhold" hvis man kan kalde det det.

Så er weekendens stævne overstået. Fredag lagde vi ud med to perfekte løb til en af de eftertragtede QQs med hhv en 4. og en 2. plads. Lørdag var det hundekoldt, så i første løb som var AG gik Leah amok og opfandt sin egen bane. I SP løb hun perfekt og fik en 2. plads. Kun 0,07 sekunder langsommere end vinderen. Det er ret vildt for hende! I dag løb hun super i AG, men fik taget et spring for meget. Det var en lille cirkel med tre spring hvor vi kun skulle tage to af dem. Ellers super godt. Men så i SP som jeg havde glædet mig til at løbe fordi det var en super bane der passede godt til hende, da satte hun sig sgu til at tisse på startlinien! Hun havde ellers været ude mindre end 5 minutter tidligere. Det er godt nok aldrig sket før! Men pyt - alt i alt en rigtig god weekend.

Hvem har skrevet artiklen? Jeg synes lidt at eksemplerne på racer der let fryser er ret mangelfuld og misvisende. Chihuahua findes i både kort- og langhåret udgave, gravhund findes i kort-, lang- og ruhåret udgave, så det er lidt useriøst at sammenligne dem i pelstyper. Og som andre skriver så har labben underuld. Jeg synes boxeren er et godt eksempel, og racer der har lignende pelstype inkluderer doberman, vizla, weimaraner, greyhound (inkl. italiensk), whippet, dalmatiner, rhodesian ridgeback, grand danois, miniature pincher og manchester terrier. Og så er der de helt hårløse som chinese crested. Men jeg er nysgerrig mht bulldog typerne. Jeg troede egentlig at deres bredde og typiske fedtlag gjorde dem ret hårdføre overfor kulde. Det er noget jeg gerne vil lære mere om.

Greta var hos dyrlægen i fredags for en bagatel, men da de lyttede til hjertet fandt de, at hun har en mislyd (murmur). Det har hun aldrig haft før, og hun er nok den sundeste dober vi har haft. Det var ikke vores sædvanlige dyrlæge på klinikken, men den nyeste. Hun anbefalede (eller nærmest insisterede på) at vi fik taget røntgen for at se om hjertet er forstørret. Men helt ærligt, Greta er 13 år gammel! Jeg er tilbøjelig til at sige nej tak og bare lade Greta leve så længe hun kan, bare hun virker frisk. Hun fangede et egern i sidste uge! Og hun er stadig vild i varmen, når snorene bliver fundet frem og hun skal på gåtur. Men hun er på smertestillende dagligt pga gigt i ryg og poter. Jeg er ret sikker på at hendes sædvanlige dyrlæge ville sige, at vi kunne tage røntgen hvis vi ville, men at han sikkert ikke ville gøre det, hvis det var hans hund. Vi har erfaring med "dilated cardiomyopathy" som Chase havde. Der findes medicin der kan give dem lidt ekstra tid, men jeg synes bare ikke der er nogen ide i at gøre det med så gammel en hund, og jeg tvivler på at det er dcm da hun ikke nogen af de andre symptomer på det. Min tanke er at hun bare er gammel og hjertet er begyndt at vise tegn på slitage. Hvad ville I andre gøre?

Wow, 12,5 år for en GD, det er godt nok imponerende. Dejligt at se dig herinde igen, selvom det selvfølgelig er triste omstændigheder. Men godt du har mod på at få hund igen, hvad du så end ender med. Held og lykke med det!

Først og fremmest, så er det dejligt at se dig herinde igen! Mht problemstillingen - hvorfor har din bedre halvdel noget imod at holde fødselsdage på restaurant fremfor i jeres hjem? Det lyder da for mig som den ideelle løsning hvis hundene ellers er OK med at være alene hjemme. Min grundlæggende holdning er "mit hus - mine regler", og der er det altså ikke hundene der skal lide under at nogen ikke kan håndtere at de er der, men selvfølgelig kommer sikkerhed i første række, både for hunde og gæster.

Det er så svært, specielt når man ikke ved præcist hvad der var skyld i hans smerter. En forklaring på det kunne måske gøre det mere acceptabelt. Jeg håber du får mod på at få hund igen - der er ingen tvivl om at du har meget at give en hund.

Interessant diskussion. Hunde, katte og heste er vist de eneste dyr der traditionelt er domestikerede. Hos heste er det normen at kastrere hingste der ikke er helt exceptionelt velegnet til avl. Der er konkurrencer hvert år for at bestemme hvilke af dem der skal avlsgodkendes. Hos katte er det vist også ret udbredt at neutralisere dem for at formindske populationen. Jeg har lidt svært ved at se hvorfor det er så problematisk at kastrere hanhunde der ikke skal bruges i opdræt? Det er et minimalt indgreb og jeg er lidt forfærdet over hvor mange hundeejere der bare synes deres dejlige lille hund skulle have et kuld hvalpe bare fordi det kunne være "hyggeligt" - og så se hvor mange hunde der bliver aflivet hvert år? Og især hvor mange der bliver aflivet i internater.

I dag var næsten en sand kopi af i går. Disk i AG pga en ekstra tunnel, 4. plads i SP og 1. plads i T2B. Det bedste ved det her stævne var, at hun virkelig så ud til at have en fest. Så er det meget nemmere at grine af vores fejl end når hun virker trykket eller bare doven.

Kom endelig afsted til stævne i dag. Vi skulle have været afsted torsdag og fredag også, men en lækage herhjemme i huset tvang mig til at blive hjemme og håndtere det. Vi fik så en koldfront over natten - fra at have 22 grader i går havde vi 7 grader her til morgen, og det var godt nok noget der påvirkede hundene! I vores første løb, AG, var Leah helt vild og spurtede afsted. Hun tog den forkerte ende af en tunnel, men ellers var hun alligevel rimelig styrbar, selvom jeg måtte lave bagkryds alle de steder jeg havde planlagt for- eller blindkryds. I SP var hun super og fik en 3. plads og så vandt hun sin T2B. Det skulle ikke blive meget varmere i morgen - eller jo det skulle varme op til omkring 17 grader, men med en virkelig kold start på dagen, og da solen ikke når ind i hallen vi løber i, så forventer jeg at det bliver ret køligt derinde igen. Jeg er stiv af kulde - må vist have et boblebad i aften!

Det er måske ikke en dårlig ting at hun ikke er begejstret for diæt foderet når nu hun er overvægtig? Går ud fra at hun skulle holdes i ro efter operationen - og hvis du ikke satte hende ned i foder af den grund, så er det logisk at hun har taget på. Det er i mine øjne en skrøne at steriliserede hunde tager på, bare fordi de er steriliserede. Jeg har/haft fire steriliserede tæver og ingen af dem har nogensinde været overvægtige. Hvis du fortæller lidt mere om, hvordan/hvornår du fodrer hende og hendes aktivitetsniveau, kunne det give et bedre billede og gøre det nemmere for os at komme med råd.