Må lige prale lidt af den antikverede vuffer. Det kan godt være man er gammel og ikke kan høre, men intelligensen fejler altså ikke noget. Han vil helst være lige ved siden af mig, HELE tiden, men når man ikke kan høre kan det jo være svært at holde sig til, hvis man lige tager en lur, mens mor sidder ved computeren. Men så har han da fundet ud af, at hvis han lægger sig sådan, at han totalt blokerer min kontorstol, så kan jeg på ingen måde bevæge mig nogen steder hen uden at vække ham.
Han er tit med i stalden, men ikke hver gang. Og nu har han fundet ud af, at hvis jeg ikke tager en snor i hånden, når jeg går, så gider han da ikke følge med helt ned til lågen (han får først snor på ved lågen, når han er med), nej så bliver han tættere på huset og venter på at jeg kommer tilbage. Og så kommer han mig i møde med det ene legebuk efter det andet. Elsker altså den gamle sag.
Og så er jeg imponeret over hans syn - der er absolut intet der går hans øjne forbi. Tit reagerer han på ting, han får øje på, før de yngre (eller ejeren ) har opdaget det.
Det bliver hårdt når han skal herfra. Lige nu er der ikke noget der tyder på at det er snart, men med sådan et oldtidslevn kan det jo ændre sig fra dag til dag, så det er bare om at nyde hver dag vi får sammen med ham. :hjerte: