Doberfan

Ja, jeg glæder mig helt vildt.

Kan godt forestille mig, at nogen hunde vil mene, det er ren tortur. Med Sadie forventer jeg lidt skepsis, men man gør jo hvad der gør mor glad, dog sandsynligvis med et lettere fornærmet udtryk. I hvert fald indtil hun vænner sig til den.

Det får vi se på mandag! Hun fik hæfteklammerne taget ud i dag, og det ser rigtig fint ud. Genoptræningen starter som sagt på mandag. Skal nok huske kamera!

Dejligt du kunne finde herind igen - smukke drenge! Var der ikke noget med, at Gismo vandt et eller andet? Den historie måtte du da gerne fortælle.

Super hamrende dejlig update at vågne op til. :banan:

Nu tør jeg godt opdatere, da han har det helt fint igen, men hvor troede jeg bare han var ved at tage herfra i weekenden. Lørdag eftermiddag kastede han op - det tog vi ikke så højtideligt, det gør hunde jo af og til, og han lod til at have det fint. Men så lørdag aften kastede han op igen, og det lignede overhovedet ikke hans foder han kastede op, men et eller andet grøn-brunt og ubestemmeligt, og så begyndte han ellers at hive efter vejret helt vildt på sådan en hvæsende måde. Jeg var helt klar til at tage på hundeskadestuen (for anden gang på en uge, tidligere var det dog med Chase -som i øvrigt også har det fint nu), men så synes jeg lige jeg først ville ringe til mine naboer som begge er dyrlæger, omend ikke mine dyrlæger - og de lyttede til hans hvæsen i telefonen og sagde, at det lød mere som om han havde fået lidt mavesyre op i næsen eller bihulerne. De bad mig løfte hans hoved op for at dræne bihulerne og tilbyde ham en isterning at slikke på, men forhindre ham i at drikke en masse vand. Og ganske rigtigt, der gik ikke ti minutter før han faldt til ro og lagde sig til at sove. Stor lettelse! Så søndag morgen lavede han samme nummer igen, kastede op og hev efter vejret med samme hvæsende lyd, og jeg syntes han vaklede rundt og lignede en, der var ved at smide træskoene. Keith var ude at spille golf, så jeg var alene om det. Gjorde igen klar til at tage afsted på skadestuen, men så fik han øje på et egern og spænede afsted hurtigere end jeg før har set ham løbe, og så måtte jeg erkende at han nok er lidt sejere end først antaget. Et par dage på skånekost, og han er helt på toppen igen. Tror sgu han tager livet af mig med bekymring længe før han er klar til at forlade denne verden.

Tillykke med de to år, smukke dreng!

Helt klart en Tervuren - smukkeste hund på jorden! Eller en Malinois - min perfekte hund ifølge en on-line test. Langhåret schæfer - tæt på smukkest efter Tervuren Glathåret Fox terrier - sjoveste hund på jorden! American Pit Bull Terrier - for at bevise hvor dejligt en hund den er Storpudel - absolut en hanhund, bare for at bevise, at det ER muligt for hankønsvæsner at multitaske. Det var lidt flere end tre - men det er enormt svært at begrænse sig, når man nu gerne vil have en af hver!

Helt enig, synes det er et super billede.

Dejligt at det går bedre - krydser for at det kun bliver endnu bedre over de næste dage. Og så er 10 da ingen alder (siger Sadie på 10 og Rocky på 13 )

Hun må gerne støtte på benet, bare hun ikke løber eller hopper. Jeg tror ikke, waterwalkeren bliver det helt store hit til at begynde med, men hun skal nok lære at kunne lide det.

Ja, det er lidt vildt at tænke på. Jeg er dybt overrasket over, hvor flot hun har klaret det. Seje Sadie!

Søndag eftermiddag, ude på en hurtig tissetur 10 dage efter operation. Beklager dårligt lys/kvalitet, men synes det er imponerende af sådan en ældre dame. Hævelsen er minimal, vægten er nogenlunde ligeligt fordelt på alle fire ben, og hun interesserer sig ikke for andet end naboens larmende gæs.

Stakkels lille gråmule, han ser godt nok lidt ynkelig ud. Håber behandlingen i morgen er nok.

:ae: Du har jo dit at tænke på - jeg håber Nala klarer den. Det går rigtig godt med Sadie. Hun skal have klammerne ud på onsdag og så starte i waterwalkeren.

Tak. Havde aldrig forestillet mig, at jeg ville lade så aldrende en hund gå igennem en så omfattende operation. Men der var ikke så mange valgmuligheder - det var enten stærkt smertestillende på livstid, hvilket sikker ville have slået maven i stykker, og sikkert alligevel ikke helt have dækket smerterne; aflivning eller operation. Det var røntgenbillederne af hofterne der gjorde udslaget for mig. Hofterne er faktisk bedre end sidst hun blev fotograferet, og det kan kun være akupunkturen der har hjulpet der. Og hun er absolut på andre områder sund, rask og livsglad, og så var beslutningen taget for mig. Og nu er jeg bare helt høj over hvor godt hun har det.

Jeg er så heldig at have fundet alle tiders hunde/hus-sitter, der bor her når vi er væk. Hun er niece til en af mine dyrlæger og arbejder deltids på klinikken, så jeg er 100% tryg ved hende. Jeg har det bedst med at hundene kan blive hjemme og at deres dagligdag er nogenlunde som den plejer. Min dyrlægeklinik har også pension, så hvis det en sjælden gang er nødvendigt, så er det der de kommer hen. Jeg har det ikke godt med det - ikke fordi de ikke er i gode og kyndige hænder, det er de helt bestemt - men jeg tror bare de keder sig halvt ihjel.

:ae: Tænker på jer.

Nemlig :5up: Og så vil jeg lige tilføje, at man selvfølgelig ikke må fyre våben af i tæt bebyggede områder, men her ude på landet er det tilladt.

Tusind tak - og undskyld jeg er så langsom til at svare. Har haft et par hårde dage med meget lidt søvn og har først nu tid og energi til at følge op. Håber du finder en organisation der vil acceptere Tio uden at du skal tvinges til at kastrere ham.

Mht. skydning, så vil jeg sige, at hvis en af mine hunde kom fatalt til skade herhjemme og skreg af smerte, så ville jeg hellere skyde den end bruge kostbar tid på at få den til dyrlægen og blive aflivet. Da Cash brækkede ryggen herhjemme, var han "heldigvis" totalt følelsesløs i bagkroppen. Hvis han havde ligget der og skreget af smerte, og jeg vidste det var et håbløst tilfælde, ja, så ville jeg have skudt ham. Hvis det er så grelt, at man ved der kun er en udvej, så vil jeg absolut forsøge at forkorte deres lidelser så meget som muligt.

Surt at du skal vente så længe på at få resultatet, men i det mindste ved du, at dyrlægen ikke mente det var ondartet. Og det er så svært at forestille sig med så ung en hund, at det skulle være noget alvorligt. :ae: Og så synes jeg virkelig du og Møffe har været nok igennem allerede, det SKAL bare være noget bagatel-agtigt. Mht. vægttabet, så ville jeg nok ikke lægge så meget i det. Jeg kan veje mine hunde to gange i træk på dyrlægens vægt og få forskellige resultater, hvis de f.eks. ikke står lige præcis midt på vægten. Men når det er sagt, så kan jeg altså sagtens forstå dine bekymringer, når der er så mange ting, der opstår samtidigt. Man siger jo, at det at have hund er virkelig godt for blodtrykket og ens sindsro, men hold kæft hvor kan de også give en grå hår i hovedet!

Hihi, ja det kan godt høres når hun gør med den på! Når hun ikke har skærmen på, kan hun godt finde på at slikke lidt i såret, så når jeg ikke kan holde øje med hende, er hun desværre nødt til at have den på. Men når jeg er hos hende, får hun den af, og så skal jeg bare lige sige "ahem" hvis hun begynder at vise interesse for det. Det er blevet lidt køligere her de sidste dage, så hun har fået sit dækken på, og det er altså som om det har en beroligende virkning, for hun hviler og sover meget mere.

Godt du kunne få en tid så hurtigt. Det er ikke sjovt at gå og vente i uvished.