Doberfan

Hold da op, utroligt at det er den samme hund som på den sidste video fra gåtur, hvor han virkede bange for alt og alle. Han ser jo glad og selvsikker ud med højt løftet hoved og hale - og så er han jo vildt opmærksom på dig, ikke kun når du kalder på ham. :klap: Er sikker på, du nok skal få en dejlig, velfungerende hund ud af ham. Ja, jeg gentager mig selv, men altså.... Det er så skønt at se.

Jeg var chokeret, da jeg flyttede herover og fandt ud af, at gas er en af de måder de afliver hunde på. Nu ved jeg selvsagt ikke hvordan det føles for en hund at blive gasset, men det der forarger mig mere end aflivningsmetoden er, at de putter en flok fremmede hunde ind sammen i gaskammeret. Der kan opstå slåskampe og alt muligt inden de overhovedet bliver sløvet og dør. Det piner mig virkelig. Jeg adopterede Rocky på 13 år, da han var på vej i gaskammeret. Anede ikke hvilken tilstand han var i, jeg var parat til bare at hente ham og tage ham til min egen dyrlæge for at blive aflivet på human vis, hvis han var i virkelig dårlig stand, men det var han bestemt ikke, og nu et halvt år senere er han her stadig og har det fint, alderen taget i betragtning.

HELT enig med skipper-odense, hans adfærd er fuldstændigt normal for en hvalp på den alder. Før han lærer noget som helst andet, skal han blive tryg ved at være hos dig uden hans mor. Det er fint at lære ham sit navn på en sjov, tryg og positiv måde. Nej eller Fy fatter han intet af, det er noget der skal indlæres ligesom alt andet.

Det er bare ikke kræft, det er det ikke!!!!! Ved godt de er disponeret for det, men så ung som han er? Har altid fået den tommelfingerregel, at hvis knuden flytter sig med huden, så er det ikke noget ondartet. Jeg stemmer i koret med dem der siger, de to ting ikke er relateret. Håber du snart kan få ro i sjælen, og så sig lige til Møffe, at han forlængst har opbrugt sin "driv Rikke til vanvid med bekymring" kvote.

Jeg er vist slem til at udpege folks sjove tyrkfejl - nok udmærket at få lidt igen. Naaah, vil nok hellere at Todd bruge sine hænder.... :slem:

Nemlig - det er jo lige før jeg skulle ringe til Todd og sige min skulder er helbredt pga. en brugt morfin patch. Hendes ben er mindre hævet i dag - det er faktisk imponerende, hvor godt det går, hendes lader taget i betragtning.

Så kom den bløde, oppustelige krave i går, men den dur da overhovedet ikke. Med hendes lange hals og krop kan hun sagtens nå knæet med munden, selv om den er pustet helt op. Men hun synes det er en udmærket hovedpude.

Ved ikke helt om det tæller som omplacering når man ender et forhold og lader den anden part beholde den fælles hund? Boede i DK sammen med min dengang kæreste/forlovede, vi fik en Foxterrier hvalp, verdens sødeste, sjoveste og mest energiske lille spilopmager. Da vi et par år senere gik fra hinanden, skulle han bo på landet og kunne have hende med på arbejde (han var berider) og jeg skulle bo i lejlighed og arbejdede rigtig mange timer (rederi), så jeg syntes jo klart det var det bedste for hende at blive hos ham, selvom det gjorde ondt. Var så rasende/hysterisk/ulykkelig, da jeg efter et par måneder fik at vide, at han havde givet hende væk - uden overhovedet at informere mig eller tilbyde mig at få hende tilbage.

Synes nu da også jeg har kunnet læse, at du selv har lagt rigtig meget arbejde i hende. I skal begge have ros for at holde ud og give hende så godt et liv - uden jer var hun nok ikke blevet særlig gammel.

OK, så forstår jeg. Ja jeg masserer det lidt, og det har også hjulpet. Det hjælper nok også Sadie at hun jo er bygget sådan, at det meste af vægten i forvejen er på forparten. Hun er meget meget spinkel bagtil.

Jeg synes også arret er vildt flot. Og, ja hun er vildt glad og appetitten fejler bestemt heller ikke noget.

Patchen kom af i dag. Kæft den sad godt fast, jeg brugte en halv flaske babyolie til at opløse limen. Og så glemte jeg lige der stod man skulle bruge handsker. Men jeg lever da endnu.. Hun får stadig noget rimeligt stærkt smertestillende i pilleform.

Hmm, måske er det bare fordi hun er barberet, at jeg synes det ser hævet ud også der? Hun halter noget, når hun lige rejser sig, men efter nogle skridt, er der næsten ikke noget at se. Hun synes absolut selv hun er helt klar til at komme ud og jage egern. Det er godt hunde lever i nuet, og at hun ikke ved hvor lang tids restriktioner der venter hende..

Jeg synes selv, det ser ret hævet ud, men billederne lyver jo ikke. Ja, hun må og kan støtte på det, men må selvfølgelig kun gå, og kun bitte små tissture.

Selvfølgelig da....

Jeg synes så, det er fantastisk at se Fønix udvise så megen glæde over en tyggeting, og at han har halen nogenlunde oppe og tør hente sin tyggeting igen, når han taber den. Jeg tror virkelig der er håb for at du kan få en totalt velfungerende hund ud af ham. SÅ glad for at han er havnet hos dig. Klippet med Petrine og Bamse er også super sødt. Kender ikke vildt meget til kattesprog men synes ikke Bamse ser fjendtlig ud.

jeg ringede til kirurgen i dag for at høre omkring hævelsen. Troede selfølgelig han ville bede mig komme ind med hende, men nej - han bad mig smide et par fotos i en mail, så ville han se på det. Ti minutter efter jeg sendte dem, får jeg en mail, hvor han siger det ser helt normalt ud, og at arret er super flot. Det er sgu da god service! Sadie bliver stadig bedre, og jeg kan mærke at det begynder at blive en udfordring at holde hende i ro, hun er VILD efter at komme ud og løbe med de andre. Godt hun ikke ved, at der går mange måneder før det kan lade sig gøre.

Chase og jeg har været på prøvebesøg igen i dag, og han var bare fantastisk. Min "censor" var så benovet over ham - han vader lige hen til folk og smider hovedet i skødet på dem. Og hvis de holder op med at nusse ham, pløjer han hovedet ind under deres hænder. En ældre dame, som var en stor hundeelsker, kastede begge arme rundt om ham og krammede ham helt vildt. Censoren i dag er medlem af bestyrelsen, og står for evaluering af nye medlemmer, og hun sagde bagefter, at der "overhovedet ikke er nogen chance for at vi ikke består - så tillykke!" :banan:

Rikke, jeg prøver at forestille mig hvad et "ben-dækken" er, men kan ikke helt se det for mig, så hvis du gider finde et billede ville det være super. Jeg synes godt nok Sadies ben er meget hævet, ikke kun på knæet, men nedenunder på hasen og helt ned til poten. :hmm: Arret ser til gengæld virkelig flot ud, helt rent og tørt. Hvor lang tid genoptræningen kommer til at tage, ligger mig egentlig ikke så tungt, og med en 10 år gammel hund, forventer jeg heller ikke at hun nogensinde bliver 100% igen, men hvis hun kan blive smertefri og få et acceptabelt bevægelsesforløb, så er jeg taknemmelig.

Øv, at sådan et dumt lille uheld skal koste så meget - både på pengepungen, og i form af smerter hos lille Stella. Håber hun ikke får men af det.

Man kan godt sygeforsikre, men det er alt for dyrt, når man har mere end en hund, og selvrisikoen er vist også ret høj, så det gør vi ikke i. Hun skal holdes i totalt ro i seks uger, dvs. 4-5 ture ud om dagen på max 5 minutter med kort snor og langsom gang, og ellers bur. Dog må hun starte i waterwalkeren og fysioterapi efter to uger, så snart klammerne er taget ud. Efter de seks uger skal hun røntgenfotograferes og efterses af kirurgen igen, og hvis alt er som det skal være, skal hun over de efterfølgende seks uger langsomt trappes op i motion - KUN i snor - og så skulle hun gerne være totalt fit for fight igen, altså tolv uger i alt.

Du kan lige tro, der bliver passet på! Følger udskrivningsinstruktionerne til punkt og prikke - skal ikke nyde noget af komplikationer, eller smide 15.000 kr ud af vinduet. Bare skønt at se hende være glad og ivrig. Og sådan ligger Chase, når jeg sidder hos Sadie i buret. Mon han beder til hundeguderne om at Sadie må blive hurtigt rask?

Det går allerede bedre i dag, hun lægger mere vægt på benet, og jeg har både fået våde kys og logren. Hun må jo kun komme ud af buret i få minutter ad gangen, og jeg har et håndklæde rundt om livet på hende til at støtte, men det får jeg vist ikke brug for i ret mange dage. Hun er allerede glad og ivrig efter at komme ud. Så det bliver seks lange uger i kort snor og max 5 minutter. Har lige siddet i buret med hende en times tid, så hun kunne få en pause fra den rådne skærm, samt is på benet.

Buddha havde ret, jeg var på vej til min egen skulder-kirurg da jeg endelig kunne ringe og høre om Sadie - alt var fint og hun var klar til at blive hentet. Så måtte jeg lige vente 2,5 time hos dumme skulder-kirurg før jeg kunne hente Sadie. Brugte så også meget tid på at få forklaret om det videre forløb, og da vi endelig kom hjem, måtte jeg jo lægge mig ind i indhegningen med hende og forsikre hende om at alt nok skulle blive godt. Hun er noget sølle og jeg bruger meget tid på at holde øje med hende så hun ikke skal have den forbandede skærm på. Har bestilt en oppustelig krave som skullle komme på mandag. Det der på hendes side er en morfin-patch som skulle virke i ca. fire dage. Det er HELVEDE at se sin hund sådan men når det eneste alternativ er aflivning, så er jeg villig til at give det en chance.

Buddha er meget, meget klog. Sadie er hjemme - har lige tusind ting jeg skal, men skal nok opdatere med flere detaljer snarest.