Stella, jeg synes overhovedet ikke der er noget unaturligt over dit forhold til dine hunde, sådan tror jeg flertallet af HF'ere har det.
Men jeg forstår og accepterer fuldt ud, at andre mennesker har andre meninger, og de har deres fulde ret til at sætte regler for deres hjem.
Det der først gjorde mig harm var, at det åbenbart var en ny regel, som du ikke var blevet informeret om, inden du tog afsted hjemmefra, men blev trukket ned over hovedet på dig efter du ankom. Og så er det sgu i orden at blive skuffet.
Men så læser jeg startindlægget igen, hvor du skriver at du for en måned siden måtte sove på en madras i gangen med hundene. Så hvad er forskellen nu? Det er ikke ment som en kritik, men et forsøg på at forstå, hvordan denne situation er anderledes og har gjort dig så ked af det.
Generelt tror jeg at alle vi hundenørder kommer i situationer hvor vi møder mennesker som ikke deler vores entusiasme - forstå det eller ej - og der må vi bare lade det glide af og have ondt af de stakkels mennesker som aldrig kommer til at opleve hundenes ubetingede kærlighed.