Retssystemet herovre siger at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.
Hundeloven i DK siger det modsatte for visse racer. Der er virkelig meget jeg ikke er enig i i retssystemet her, men lige det her synes jeg er rimeligt, og det burde også gælde for hunde og ejere i DK.
I stedet for at skære alle over en kam, hvorfor så ikke tage hvert enkelt tilfælde af overfald og bedømme hvad der er sket, uanset race? Og så fælde en hurtig dom. To år på internat er i mine øjne meget værre end at få sprøjten, hvis det kommer dertil. Både for hunde og ejere.
Montreal i Canada ville for nyligt forbyde pit bulls, men der var så stor en protest at de trak det tilbage.
Jeg har en god bekendt der driver en pit bull rescue, og jeg har endnu tilgode at se en ulykkelig udgang for nogle af de hunde hun har placeret, tværtimod er der et utal af lykkelige historier, inkl. en pit bull der troppede op på mandens arbejde. Han var så sød og min bekendte tog imod ham og fandt ham et godt hjem. Min mands kolleger får fortsat jævnlige opdateringer om ham og er så glade på hans vegne.
Nogle husker måske historien om Michael Vick som var QB for Philadelphia Eagles (amerikansk fodbold) og hvordan han blev taget i at være involveret i hundekampe og i at torturere sine hunde til døde når de ikke vandt. De af hans hunde der blev reddet var de første deciderede "kamphunde" herovre som fik chancen for at blive omplaceret i stedet for at blive aflivet, og langt de fleste af dem fik et virkelig godt liv. Nogle af dem blev endda terapihunde.
Jeg har set det utallige gange med dobere, der har været mishandlet og negligeret - de vænner sig lynhurtigt til at blive kælet for og socialiseret - men det rørte mig virkelig at læse om Vick's hunde der aldrig havde kendt til andet end at være bundet med lænker lige bortset fra når de blev smidt imod en anden hund i en kamp, og derefter tortureret hvis de ikke gjorde det godt nok - for derefter at vise tillid til mennesker igen, og ikke mindst vise kærlighed og glæde over at være sammen med andre hunde, da de fik chancen for at være sociale.