Doberfan

Jeg elsker dig lidt for at tage en ældre hund ind! De fleste der tager omplaceringshunde vil have unge hunde og ja, det er da forståeligt, men de ældre hunde bliver så tit overset. Den ældste vi har taget ind var 13 da han kom hertil, og selvom vi kun fik 8 mdr med ham, så var han en vi aldrig vil glemme, og som vi stadig taler om i dag, og vi ser nogle karaktertræk fra ham i vores yngre hunde. Jeg håber I får mange gode år sammen!

Nogle tæver markerer ligesom hanhunde, og det er slet ikke unormalt at en omplaceringshund gør den slags den første tid. Men få hende endelig undersøgt for helbredsmæssige grunde. Er hun steriliseret? Nogle tæver der er steriliseret, især hvis indgrebet er foretaget tidligt, kan få inkontinens på deres ældre dage. Hvis hun rent fysisk er ok, og det er adfærdsbetinget, så fat mod. Der går tit lidt tid inden en omplaceringshund finder sig tryg og "hjemme". Så snart de føler sig hjemme går det som regel væk helt af sig selv.

Velkommen til! Hvad hedder han?

Og så kunne jeg se den. i den oprindelige post var der bare et sort felt. Underligt!

Jeg kan ikke se videoen. Ser lige hvad der sker når jeg quoter.

Dygtige Terkel! Han skal nok blive en super agilityhund. Jeg kan jo ikke lade være med at sammenligne ham med min venindes BC hanhund på samme alder, og det er tydeligt, at Terkel er meget mere fokuseret på dig og ikke bare opfinder sin egen bane sådan som venindens hund tit gør. Men sikke meget tøj I har på! Vi trænede i morges i shorts og uden ærmer!

Jeg har også tørret lever i ovnen. En gang. Aldrig mere!!!

Hvor er det bare dejlig læsning! Efter mareridtet med Oliver fortjener du virkelig en sød og nem hund så du kan få selvtilliden tilbage, og det lyder jo til at det går perfekt. Hvor er det godt at du fik hende! :5up:

Jeg synes en god måde at bedømme et foder på -udover selvfølgelig at se på hunden - er at se på hvad der kommer ud i den anden ende. Et "skodfoder" vil som regel medføre større mængder afføring, da det har flere ufordøjelige fyldstoffer.

Enig!

Scoop på charmeoffensiv! Denne kvinde, hvis mor sidder i rullestolen til venstre - ja det er måske ikke helt tydeligt, at det er en rullestol (med tæpper over i 28 graders varme) - men moderen har haft dobere før, og datteren er nu overbevist om at hun skal have en og har allerede sendt en ansøgning til vore rescue. Endnu en dober får snart et dejligt hjem! :5up:

Jeg synes lige jer der ikke er på FB også skal have et godt grin. Tossede Leah!

Scoop fik også lov at træne lidt i aftes, bare herhjemme. Han var også helt vild og tilbød alt muligt og umuligt. Hvis han nogensinde kommer til at løbe stævne, så har jeg mistanke om, at når han ser den første feltforhindring, så vil han bare løbe hen, vende sig om og stille sig i 2o2o. Det tilbyder han bare hele tiden!

Kan man se mere bedende ud? Han vil bare ud. For at komme ind igen tre sekunder senere.

Vi skal til træning i morgen tidlig, og jeg tænker at da Leah lige har været i pension i to uger og derfor ikke har lavet det helt store vil jeg gerne at hun får lov at springe noget lavere end hendes normale springhøjde. Er det for pjattet? Min træner går ret meget ind for at man altid springer sin rette højde, når man altså først har arbejdet sig op til det. Hvad gør i andre efter en pause. Og er to uger nok til at være en reel pause?

Jeg vil også mene en rampe er en god investering. En stor, tung hund der har siddet i en bil et stykke tid og pludselig skal hoppe ud af en bil kan virkelig nemt skade sine skuldre/albuer hvis der er en vis højde. Men ja, det kommer vel meget an på biltype/højde.

: : : : 8 fordi når man lægger 8-tallet ned er det = uendeligt.

Og hov, glemte at nævne at selvom det er samme styresystem på iPad, så er det ikke et problem der, kun på iPhone.

Har samme problem, men kender desværre ikke løsningen.

Stort tillykke til jer begge to!! Jeg tror virkelig du kommer meget hurtigere over Oliver mareridtet når denne lille bedårende hvalp flytter ind.

Hvor er det altså bare trist og uretfærdigt. Og tænk at du har fået mavesår over det - ja ikke at det er helt overraskende for det er ulideligt nervepirrende med sådan nogle anfald. Man føler sig så desperat og så hjælpeløs på samme tid. Men husk altid på, at det er meget værre for dig end det er for ham - medmindre han er så uheldig at komme fysisk til skade under et anfald. :ae: