Gammeldrengen faldt i dag. Det er nu fem uger siden jeg hentede ham, og han har hele tiden snublet en anelse på det ene forben, men i dag faldt han ned på hovedet og slog næmest en kolbøtte. Han kom hurtigt på benene igen og så lidt flov ud, men hold kæft hvor det bare skar helt ind i hjertet at se.
Jeg VED godt han er på meget lånt tid, men han er så fantastisk livsglad og legesyg og kærlig, og han virker så glad for at være her. Jeg ville ønske han kunne få mange år endnu, men ved godt, at det er urealistisk.
Da jeg hentede ham sagde manden og jeg til hinanden, at vi endelig ikke måtte føle os for knyttede til ham.... :stupid:
Og nu er vi endnu engang røget i med begge ben og er hamrende forelskede.
Men vi er også helt klare på, at den dag vi ikke kan holde ham smertefri, eller han bliver for umobil til at det er et godt hundeliv, så skal han afsted med værdigheden i behold. Tuder lidt mens jeg skriver dette, for han er altså bare så fantastisk.