Ja, jeg er lidt nysgerrig.
Min race blev jo skabt som en personlig beskytter for en tysk skatteinkassator og skulle som sådan være ret vagtsom, men det oplever jeg overhovedet ikke. De er vanvittigt glade for alle mennesker, og alle er velkomne. Kun en enkelt af dem jeg har haft gør, når nogen nærmer sig huset, eller dørklokken ringer, men så snart der bliver sagt OK, er de bare begejstrede for flere hænder, der kan nusse dem.
Dog tror jeg nok, at de ville beskytte mig, hvis nogen prøvede at gøre mig ondt, men det er kun et gæt, det har jo ikke været prøvet - og forhåbentlig forbliver det sådan. Men det kan jeg jo egentlig forestille mig ville være tilfældet for næsten alle racer.
Men generelt, er jeres hunde sådan som racebeskrivelsen siger? Hører også gerne om blandinger og hvilken del af blandingen de mest ligner, både fysisk og mentalt.