I dag havde vi vores årlige træf, hvor rigtig mange af adoptivforældrene mødes. Vi var omkring 40 mennesker og 30 hunde. Der bliver givet lidt gaver til de frivillige, og så mindes vi alle de hunde, som gik over regnbuebroen i løbet af året. Så der er både tårer og latter, men alt i alt en god dag.
Lidt billeder:
1. Reese, Murphy og Nero hilser
2. Nero og Lady med deres ejere på besøg fra Florida
3. Zeus, Delta Dawn og Mr. Phil
4. Min Chase giver kram til vores webmaster, også fra Florida, og hans Tookie i baggrunden. Tookie er vores alderspræsident på 15.5 år.
5. Joe i forgrunden, bag ham Sahara, Justice, Cisco og Reese.
Jeg fik desværre først kameraet frem ret sent, så en del var allerede gået, men Dino som jeg skrev om i første indlæg, var til stede og er kommet sig helt fænomenalt. Det samme gælder Ivan, han mangler stadig meget pels, men af en hund der har levet alene udendørs hele sit liv, var han enormt sød og social.
I morgen går det så løs med Barkus, som er en Mardi Gras hundeparade i det franske kvarter i New Orleans. Der deltager omkring 1000 hunde, det er rent kaos men hylemorsomt.