For nogle uger siden hentede jeg Minnie og Odin i Hattiesburg, Mississippi.
Minnie var fra et internat. Hun haltede lidt, og det viste sig, at hun er fuld af hagl, altså skudt med et haglgevær. Tiden vil vise om det er en god ide at operere eller om det er bedre at lade hende leve med haglene i sig.
Odin blev indleveret, fordi hans negle lavede ridser i ejerens fine trægulv. :stupid:Han er nu placeret i et godt plejehjem og kan forhåbentlig snart finde en kærlig familie.
Så var der Dino som var kørt ned af en bil. Ejerne havde købt ham på Craigs List (ala Gul og Gratis) og ville ikke tage ham til dyrlægen, men ventede alligevel en dag eller to før de indleverede ham på internat. Vi hentede ham, og han er nu opereret for brud på to knogler i underbenet (tibia og fibula). Han har ikke helt kontrol over sin afføring, som om han ikke rigtig ved, at det foregår, men et dejligt plejehjem har taget ham ind og vil vogte over ham.
Næst er der Ivan, endnu en internathund. Han er så fuld af skab at man ikke kan se hvad farve han egentlig er og bløder hvis man aer ham for hårdt. Og han har aldrig set indersiden af et hus. Han har også indgroede øjenvipper som skal opereres. Alligevel er han det kærligste dyr man kan forestille sig.
Og så i lørdags hentede jeg en hanhund i Kentwood (home of Britney Spears ). Colt har været i pleje der i et år. Familien skulle flytte og kunne ikke tage ham med. Tænk at være plejefamilie i et helt år og stadig være i stand til at sige farvel til hunden.... Kunne jeg bare ikke.
Jeg er endnu engang overvældet over hvor tilgivende hunde er. Disse hunde burde jo hade mennesker, men nej, de er vildt taknemmelige over den opmærksomhed de får. Det er rørende og ydmygende, og så også en anelse menneske-had-fremkaldende.