Doberfan

Sigurd, jeg tænker på, om dit spørgsmål ikke mest går på, om man er blevet bidt af egne hunde? Hvis det er tilfældet, så nej. Hvis det er hunde generelt, så fik jeg engang en fin næsepiercing, leveret af en cocker spaniel. Det var før, det var moderne, så jeg undlod at sætte smykke i. Tidligere i år blev jeg bidt helt uden advarsel af naboens mountain cur, den hang sig fast i mit baglår. Det blev ret farverigt...

Det ender jo med, at Freya får ligeså mange konsonanter foran sit navn som farmand! :klap:

Sådan en kold december morgen, er det rart at dele seng, og så med indbygget hovedpude.

Super flot, tillykke til Freya. Så fik du bare (endnu mere) papir på det vi allesammen godt vidste i forvejen, nemlig at hun er gudesmuk! :hjerte:

Kan sagtens følge dig langt hen ad vejen, men Umulia sagde jo også omgående undskyld. Det gjorde Lab-ejeren så også. Nej, der blev ikke sagt så meget om hundesprog eller signaler i første indlæg, så det kan ingen konkludere noget om (og gad vide om der er tid til den slags når man står i en akut situation, men det er en anden sag). Det der springer mig i øjnene er egentligt (set i forhold til din sidste sætning), at Umulia ikke behøvede at fortælle om denne episode, men valgte at gøre det alligevel, mens ingen ved om Lab-ejeren overhovedet er interesseret i at arbejde/træne med sin hund. Og vedkommende lod ikke bare sin hund løbe løs på et "sikkert" område, hunden skulle krydse en vej for at komme hen til Vinnie, og lige det taler ikke for en ejer, der er vildt bekymret for sin hunds sikkerhed. Men som du siger, kan der ske uheld for enhver.

Er alle tallene fra DHR? Eller hvorfra har du det samlede antal hunde i DK og antal aflivninger? Lyder meget sandsynligt, at folk glemmer at afregistrere hunde de har mistet, men alligevel. Det tal, der påvirker mig mest er de 12.000 aflivninger, af raske hunde vel og mærke (hvis det er faktum), det bliver jo til næsten 33 hver eneste dag.

Dr. Posey: Dygtig vovse. Sadie: Vovse? Vovse? Jeg er da et pindsvin

Har vist postet det før, men uden tekst...

King blev først adopteret ud, efter at han var sund ogi fin foderstand igen, så æren går til formanden for doberman rescue - og hun får kys på kinden, hver gang jeg ser hende, men skal gerne huske et ekstra et fra dig! Ja, mennesker kan være ufatteligt syge, og ja det er hårdt, når det går galt, men heldigvis har vi stort overskud af solskinshistorier, som opvejer alt det onde.

Det kunne da næsten ikke være bedre nyheder! :banan: Forstår godt du er ivrig efter at få hende hjem.

Hun er da mega smuk - elsker den der "eye patch" og var noget skuffet, da du en overgang fjernede billedet fra din profil/avatar, selvom jeg jo godt forstod baggrunden for det. Og hun er dygtig, fordi hun har en ejer, der går op i hundevelfærd og som er villig til at prøve alt, indtil hun finder noget der virker. Jeg har stor respekt for en, som bruger tid og hjernekapacitet på at forske i hvordan man bedst aktiverer sin hund, til trods for de restriktioner der er pålagt jer. Så ja, Luna er smuk, men du er et smukt hundemenneske. Og som resultat deraf er I begge dygtige! Klik og godbid herfra.

Samme her, godt at du postede igen. Sender mig bare så meget tilbage i tiden til barndom med Collie og sne. Specielt på billede nr. 5 ligner Sherlock min gamle Sheila helt vildt. Ikke at Sherlock ser feminin ud! Fandt du ud af hvad der var galt med hans øje?

Den eneste, jeg har givet gave, er min hundesitter. Sender et julekort til dyrlægen og akupunktøren. Hvis jeg skulle ud i noget med gaver, ville jeg jo føle mig forpligtiget til at give til alt personalet på klinikken, og det kan jeg ikke overskue.

Godt nytår!!

Tusind tak. :kys: Det er hårdt nogle gange, men også utroligt berigende, så det langt overvejer det dårlige. Bare helt ufatteligt, hvad såkaldte mennesker kan få sig selv til. Heldigt for Grog, at der var nogen der fandt ham, tilsyneladende ret hurtigt, og at der var et dejligt hjem til ham. :5up:

Ja, det er et grusomt syn. Det mest overraskende er, at disse hunde stadig elsker mennesker over alt på jorden. Hansel var simpelthen så kærlig.

Ja, det er barskt. Og uforståeligt. Hansel var blevet bundet til et træ ude i skoven og overladt til sultedøden. En venlig jogger befriede ham og bragte ham ind til rescue, men desværre for sent.

Ja, det er skønt, at det kan lykkes, men det er nok mere undtagelsen end reglen. Den sidste jeg selv adopterede, som også var frygtelig tynd, klarede den desværre ikke. Han var simpelthen ude af stand til at spise. Det her er Hansel, som jeg måtte sige farvel til for to år siden.

Nej, han er ikke min (så måske skulle indlægget ikke være i "min perle" ), men jeg har mødt ham flere gange og har været ude for at godkende hans nye hjem. Vi har lige været til et af vores årlige træf, hvor han fik æren af årets hund. Jeg kan ikke fatte oppe i mit hoved, hvordan nogen kan lade en hund, eller noget dyr for den sags skyld, komme så langt ud.

Det viser bare, at én ting er hvad røntgenbilleder osv. siger, en anden ting er hvad et godt liv med masser af kærlighed og hengivenhed kan gøre, og så selfvølgelig hensyntagen til deres svagheder. Jeg ser frem til mange flere Fie-billeder. Hun er så smuk, og du har et eminent talent med kameraet.

King blev kåret som årets hund i vores lokale doberman rescue. Han blev fundet efterladt og i grusom tynd stand. I dag er han en glad og kærlig familiehund. Hver gang jeg bliver lidt hvalpeskruk kigger jeg på nogle af disse billeder. Det er frygteligt at tænke på, hvor mange hunde, der bliver mishandlet eller negleret, men så skønt at se, hvordan de blomstrer op, når de får den rette dyrlægebehandling og ikke mindst, kærlighed og opmærksomhed.

Jeg ville ønske mine de bedste billeder var bare næsten ligeså gode som dine de dårligste (efter dit udsagn). Fie ser jo helt hvalpeagtig ud, når hun tonser rundt i sneen, men på de stillesiddende, ligner hun en, der er utrolig livsklog. Hvor gammel er hun nu?

Jeg har kun haft en enkelt hund, der var racistisk, det var min gamle tæve, Dini. Hun kunne ikke fordrage Goldens. Hun var ca. fem år gammel, da vi fik hende, så ved ikke, hvad hun har oplevet med en Golden, men det har jo nok været ubehageligt. Alle andre hunde havde hun det fint med. Ingen af de andre har skelnet, hverken på form, farve, størrelse eller andet, de kan/har alle kunnet lide alle andre hunde.

Så det sådan her ud?