Doberfan

Jeg gik til lydighedstræning sammen med Donna Rock, indtil min Sadie blev pensioneret pga. HD. Donna er helt utrolig. Født uden arme, og der er absolut intet hun ikke kan. Folk glor en ekstra gang, når hun forlader træningspladsen, hopper i bilen og tager sikkerhedsselen i hendes bil på med foden. Annie, hendes doberman, er nu pensioneret, og Donna har nu en BC som hun træner. Her er historien Clean Run: Donna Rock: How Does She Do It?

Tonks?

Tillykke!!! Et lille råd? Læs ikke for meget i Alt og Intet tråden i dag.

Ja, det ændrer jo lidt på hvordan situationen er. Kender alt for godt at være kvæstet af sorg over en hund, der burde have kunnet få et fantastisk liv, men andre faktorer spillede ind. Hvis du har nogle mdr. pga. sygemelding tror jeg du har en god chance for at vende situationen. Men igen, der er ingen lette løsningner. Hunden skal have tid til at få tillid og selvtillid. Hvis det var min hund ville alene-hjemme ikke være første prioritet, det ville være kontakt og aktivering, fysisk og mentalt. Ligesom hos mennesker er motion stress-dæmpende, men hunden skal også have mentale udfordringer, og det er vigtigt at den oplever succes. Når hunden kan slappe af efter fysisk udfoldelse og modtage mentale udfordringer, som burde slappe den endnu mere af vha godbidder, fodersøg osv, så kan man starte alene-hjemme træning som beskrevet i mange gode tråde her. Held og lykke til jer!

Det lyder som om du leder efter den hurtige, nemme og billige løsning på problemet. Det ærgerlige er, at den findes simpelthen ikke. Hunden har haft flere ejere, har været spærret inde i et lille rum, og er blevet overgrebet af tidligere ejer, hvad det så end betyder. Det er ikke overraskende, at den stakkels hund er utryg og snotforvirret. Den ANER simpelthen ikke hvad den kan forvente, og hvad der forventes af den. At få en tryg og afbalanceret hund ud af sådan en størrelse, er et kæmpestort projekt, som tager oceaner af tid. Hvis I ikke har lyst/tid/vilje/mulighed for at give den hvad den behøver for at blive tryg, så synes jeg egentlig også det mest humane er at aflive den. Ellers ender I med at meget ødelagt hjem og en endnu mere ødelagt hund. Ved udmærket, at det ikke var hvad du ønskede at høre, og jeg synes, det er dejligt at I gerne ville forsøge at give hunden et godt hjem, men det lyder bare til at den har for meget baggage til at en arbejdende familie kan klare så stor en mundfuld.

Ja, lidt tosset er han da vist! En lille hund med stoooor underholdningsværdi.

Sikke en skod oplevelse for alle involverede. Men jeg håber meget at I vil droppe tankerne om aflivning, jeg tror alle har brug for at slå koldt vand i blodet og få det lidt på afstand. CCC - du kender din hund bedre end nogen anden. Er det virkelig "hende" at reagere på den måde? Synes bare det er så ufattelig sjældent, at en tæve behøver mere end at markere over for en han. Måske var det en blanding af adrenalin pga. agility træningen i sig selv, ejernes (meget forståelige) lidt paniske reaktioner og måske lidt jealousi hundene imellem idet I skifter "handler". Og som andre har sagt, så tror jeg Sonja ville have det ufattelig dårligt over at Caia blev aflivet som følge af denne uheldig episode. Som jeg ser det, så har du en smækker dejlig hund. Hun begik en fejl. Det skal ikke være en dødsdom, men en udfordring til at undgå at det kan ske igen. Føler med jer alle - og god bedring til Tyson. :ae:

Da min Sadie fik sin HD-diagnose fik jeg også at vide, at hun skulle passe sit eget tempo og selv bestemme hvad hun kunne holde til, men det er jo lidt af en balancegang, da det jo er vigtigt at de rører sig og bibeholder muskelmassen. Hvis det er nogen trøst, så er det nu 3 1/2 år siden, hun fik diagnosen, og hun har det super i dag... som 9-årig. (banker under bordet)

Øv, havde håbet på en lidt mere optimistisk opdatering. Han så jo ret veltilpas ud i videoen i går. God bedring til ham, og held og lykke med det hele.

Jeg ligger forhåbentlig og sover når det finder sted, men skal helt sikkert forsøge at krydse fingre i søvne. Hundene sover stort set altid med krydsede poter, så den er ret sikker. Glæder mig til at stå op og læse at alle billederne er ligeså perfekte som Motordrengen er udenpå. :hjerte:

Dejlig farglad hund! Halen kører lige op i hastighed hver gang du siger noget. Venter spændt på opdatering om hoften.

Mine tre elsker alle mennesker, og jeg er ikke i tvivl om, at de ville gå med hvem som helst, der tilbød dem en gåtur. Dog ville jeg aldrig lade et barn gå med nogen af dem, for hvis de ser et egern eller en kanin, så er alle manerer glemt, og 40 kg hund med 20 km/t er altså ikke for børn.

Sender bavianrøv-fremkaldende tanker til dig. I skal da bare have Joey hjem i November.

Hvor herligt, det ser da ud til at I havde en fest i dag!

Tak. Er mega-glad for at sige, du havde ret!! Siden det kun er kosmetisk, får den lov at blive siddende.

Tak skal du have. Håber Thailo stadig har det ok?

Tak!!! Ja, det var nemlig bare en fedtknude.

Dejligt med nogle flere collier! Glæder mig til at se billeder.

:banan::banan::banan: Behøver jeg "sige" mere? Har lige fået svar, dejligt at gå ind til weekenden uden det at spekulere på. Tak igen - jeres krydsede fingre virkede på bedste vis!!

Øv, laboratoriet meldte ikke tilbage idag som lovet. Kan kun håbe at intet nyt er godt nyt. Tak igen for alle de krydsede fingre og gode ønsker! Det betyder meget.

Kan se at dobere og GD'er har mere tilfælles end bare det, at de læner sig op af folk....

:klap::klap:

Tusind tak, allesammen. Ascha, du har bestemt ret, men jeg tror egentlig det er mig der er mere bekymret end dyrlægen lige denne gang. Birgitta, knuden sidder på brystkassen, lige bag albuen på venstre forben, og det er helt sikkert muligt at hun har kradset i den, da hun har allergi, og brystkassen er et sted der ofte klør. Så det lyder meget sandsynligt hvad du beskriver - tak for beroligelsen!! Jeg vil opdatere, så snart jeg hører nyt.

Tak, Tweesa! Er glad for at resultatet kommer så hurtigt. Hvis det ikke er godt nyt, vil jeg gerne vide det hurtigst muligt.

Tak, Snuser-Nuser!