Doberfan

Var lidt bange for at checke denne tråd, og har svært ved at finde ordene lige nu. Det må have været ufattelig svært for jer, men jeg er ikke i tvivl om at det er den rette beslutning at give den smukke Indy fred. :ae:

Jeg synes simpelthen man burde få seks mdrs. barselsorlov.

Hvor er I seje - tillykke!! :klap:

Har lige fået billeder fra Tennessee ved Kaine's ankomst

Jeg ville ønske der var lyd på videoen, for I må da have stået og skraldgrinet over Luna og den kæmpebold! Der findes jo også de der bolde, som folk bruger til gymnastik eller yoga, men jeg aner ikke hvad de koster.

Nej, det kan jeg heller ikke have med at gøre. Da min Cash brækkede ryggen, begyndte de at tale om operation, og selvom jeg ville have givet alt for at beholde den hund, så ville jeg overhovedet ikke overveje det, han kunne umuligt få noget godt hundeliv. Jeg græd snot i ugevis, men ikke om jeg skulle have en i "rullestol".

Jeg ved godt at der findes no-kill shelters herovre, men jeg har endnu til gode at støde på et. Alle internater (som jeg kender til) her omkring giver hundene en meget kort frist, før de bliver aflivet. Nogle af dem så lidt som en uge, og hvis de ikke er afhentet af ejer, eller adopteret, så får de sprøjten. Hvis de er heldige.... Med det mener jeg -- ADVARSEL -- læs ikke videre hvis du er sart at nogle internater bruger gaskamre og nogle sender hunde og katte i krematoriet uden at de først er aflivet. For at spare. :megaked:

Jeg gad godt vide, hvad omstændighederne er bag at de skal flytte et sted hen hvor de ikke må have hund. Kan simpelthen ikke forestille mig sådan noget, så ville jeg squ næsten hellere bo på gaden.

Vi der er tilknyttet vores lokale Doberman Rescue har en yahoo-gruppe hvor vi netværker, og forleden kom der en forespørgsel om nogen kunne hjælpe med en transport. En dejlig ung han skulle rejse fra et internat et godt stykke syd for New Orleans til Clarksville i Tennessee. Jeg meldte mig så til at tage et stykke af vejen. Det blev til en tur på 150 miles (hver vej), da jeg kørte ham fra hvor jeg bor og til Jackson i Mississippi. Men jeg var altså godt nok lige ved at tage ham med hjem i stedet, for hold op en kyssehund. Han sad med hovedet på min skulder det meste af vejen og kyssede mig konstant. Jeg afleverede ham til den næste frivillige i Jackson som havde en tur på omkring 70 miles til Winona i Mississippi, hvorefter han blev fløjet til endestationen i Tennessee. Der er en organisation der hedder Pilots N Paws, hvis medlemmer - som er privatpersoner med enten egne eller lejede små fly - frivilligt, og gratis, hjælper med at transportere omplaceringshunde. Hatten af for dem!!! Har lige fået melding op, at Kaine er ankommet til sit nye hjem, træt selvfølgelig, men ellers i fin form, og det varede ikke længe inden han lagde op til leg med deres anden hund. Det var imponerende at se, hvordan han blev givet over fra en frivillig til en anden til en tredje osv., og han tog det hele med ophøjet ro og masser af kys til alle. Den nye ejer skrev, at han charmede sig ind hos alle på flyvepladsen, hvor hun hentede ham. Det var en lang tur, men det er en dejlig fornemmelse at have hjulpet en dejlig, kærlig og sund unghund til et nyt blivende hjem i stedet for at se ham ende som krematoriefoder.

Pyh, hvor hårdt for jer og stakkels Indy. Sender mange tanker, og held og lykke mandag morgen. Kan absolut godt forstå, at der skal en drastisk forbedring til, hvis I skal fortsætte, det er jo ikke holdbart hverken for hund eller ejere.

Jeg ledte lidt efter hunden på det billede , er det sådan ligesom til et springstævne for heste, at man går/løber banen igennem før konkurrencen, uden hund? Hunden på det første billede er da ellers også lidt af en flyvemaskine!!!

Nej da, for nogle uansvarlige forældre, både overfør børn og hund. Det er da helt hen i vejret at lade så små børn være alene ude på den tid af døgnet, og så oven i købet med en hund, de dels ikke kan styre, dels ikke ved hvordan man behandler - og ikke mindst IKKE behandler. Det lyder som om din veninde ved, hvor de bor, så hvis jeg var dig, ville jeg helt sikkert kontakte forældrene og fortælle dem hvad der foregik, og hvad du i øvrigt mener om det. Men når det er sagt, så synes jeg da godt, du kan være meget stolt af Jack og den måde han reagerede. :5up:

Hvor er I bare gode, tillykke!! Det kan man da vist kalde en vellykket weekend. :klap:

Tillykke, godt gået!! Det er så dejligt, når ens arbejde bliver belønnet. :klap:

:klap::klap::klap: Tillykke, hvor er det bare flot af jer! :5up:

Go' hundemor, men håber ikke det skal blive en vane!! Krydser fingre for mærkbare forbedringer de næste dage.

Nu er jeg ikke kamp/muskelhundeejer, men har også en race der er totalt misforstået af mange mennesker. Der findes et utal af former for irrationel angst, alle kender sikkert nogen der bange for at flyve, trods det at det er den sikreste transportform der findes, eller nogen der er bange for edderkopper, selvom de ikke bor et sted, hvor der findes giftige arter, folk der er bange for at køre over broer osv. Hovedordet i dit indlæg er, at det er irrationelt. Og det hjælper dig ikke et hak at vide hvor det stammer fra (men hvis det er medierne kunne du jo sende dem et pænt takkebrev.... ) Og det hjælper dig ikke et hak at den logiske side af din hjerne VED at det er irrationelt. Det er hvad det er, og det er der du må tage den fra. Som mange andre har sagt, så tror jeg du kan komme over din angst ved at møde en masse af de søde hunde, og gør det før du får din hvalp, så den ikke mærker og bliver påvirket af din nervøsitet. Om du så skal køre lidt rundt i landet, så synes jeg absolut det er det værd.

Det gjorde han!!!! :banan: Han var faktisk helt paf over den kæmpe forskel. Vi skal lige færdiggøre antibiotika kuren, men bortset fra det, er alt tilbage til normalt, ingen restriktioner på aktivitet eller noget. Og tænk, da det lige skete, troede jeg, det ville blive en flere måneder lang process med væv der dør og falder af. Slangen har åbenbart ikke fået sprøjtet så meget gift ind. Farvel, slangebid, du må ha det!!

Du har fået nogle gode råd allerede. Jeg bed bare lige mærke i, at du sagde han for ud på vejen for at gø, dvs. jeres grund er ikke indhegnet? Hvis jeg forstår det rigtigt, synes jeg det er alt for risikabelt at have ham løs på jeres grund. Så jeg vil råde jer til enten at få et hegn eller altid have ham i snor, også på egen matrikel.

Nårh, hvor er hun kær. Hvor gammel er hun nu?

Så fik jeg besked om prøverne, og alt er normalt!! Hvor er det dog et dejligt ord, egentlig.... Og benet er svundet så meget ind, at det også ser næsten normalt ud, der kan lige anes lidt hævelse på indersiden af hasen. Han skal til sidste check i morgen, og så håber jeg denne begivenhed er fortid. Tak igen for alle jeres gode ønsker, de har tilsyneladende hjulpet! Foto fra her til aften

Tror jeg ville foretrække at massere lidt på Motor!

:klap: Super herlige billeder!

Nej, jeg fik ham heldigvis hjem, og med besked på at lave varmekompres samt massere benet tre gange dagligt, og sørme ikke om benet nu er halvt så stort som før!! Man kan se hasen og huden er ikke længere strakt stramt ud over benet, så nu håber jeg virkelig der for alvor er bedring. Jeg har ikke fået svar på prøverne endnu, men hunden ser jo meget bedre ud.

Åh, hvor gør det mig ondt at læse. Og selvfølgelig er det en vildt hård beslutning at tage, men jeg synes altså ikke du har grund til at tvivle på dig selv, du har jo netop forsøgt ALT hvad der overhovedet var muligt. Ser ud til at der kun er en måde at hjælpe Leroy af med smerterne, og jeg tror han vil være dig taknemmelig, uanset hvor ondt det gør på dig selv. Føler virkelig med dig.:megaked: