Nu har jeg ikke læst samtlige indlæg i tråden, men ville lige komme med en spøjs ting, som min træner fandt på for at lære os om shaping.
Vi blev bedt om at komme til træning UDEN hunde, og så fik vi alle udleveret en opgave, som vi så skulle bruge på en anden kursist. Min opgave var at få min modpart til at tage sin sko af og lægge sin apport i den. Vi måtte selvsagt ikke sige en lyd, eller pege, eller bruge øjnene til at "pege" med, vi måtte udelukkende klikke, når kursisten tilbød en adfærd, der bare tilnærmelsesvis kom i nærheden af det ønskede slutresultat. Da jeg læste opgaven, tænkte jeg, at det ville blive totalt umuligt, men selvom det tog lidt tid, så lykkedes det faktisk. :klap:
Nu er det nogle år siden, så jeg husker ikke de andres opgaver, men de var ret opfindsomme, og jeg syntes det var en fin måde at give os lidt indblik i hvordan hundene opfatter tingene.