Doberfan

Pensioner er for mig et nødvendigt onde, som jeg af nød må benytte mig af en sjælden gang. Når det sker bliver mine hunde sat sammen, og de kender personalet, men det gør dem ikke mindre ulykkelige over at være der. Bevares, jeg ved de er i sikkerhed og under kyndigt opsyn -og jeg er da glad for at have muligheden - men de er bestemt meget lykkeligere når de kan blive hjemme sammen med min hundesitter. Men tråden handler vel mere om opdrætterkenneler, og der skrev jeg min holdning tidligere, første sætning.

Det kan sikkert godt være et udmærket hundeliv, vel at mærke så længe hunden aldrig har kendt til andet. Hvis jeg bød mine sofa-skødehunde sådan et liv ville de lukke ned. Det der bliver beskrevet er ikke så langt fra at være i pension og det er bestemt ikke noget de bryder sig om.

Det er så vidt jeg ved en afart af zobel, men siden farven er sjælden og ikke er godkendt i de fleste kennelklubber findes der måske ikke et ord for det på dansk? Herovre kalder de det nogle gange mørk zobel. Seal er her en godkendt farve hos f. eks. franske bulldogs men ikke hos BC. Det beskrives som en hund der ser ud til at være sort, men har lysere spidser visse steder.

Jeg tror Luckyluna er inde på noget. Jeg ved ikke om Sheila er specielt sensitiv eller om vi bare ikke ved hvor sensitive hunde er generelt. Mine har heller aldrig fået skæld-ud. Fx er det sket at Greta her på hendes gamle dage har haft et uheld på gulvet. Både hun og Leah virker let trykkede selvom det eneste jeg siger er, at det er ok, det er ikke deres skyld eller noget. Men det er da ikke min yndlingsbeskæftigelse at tørre lort op fra gulvet, og det kan være de fanger nogle vibrationer derfra? Og til agility eller lydighed sker det selvfølgelig at Leah laver fejl (som regel forårsaget af hendes fører). Hun får aldrig andet end opmuntring, men alligevel VED hun pga at vi gentager øvelsen, at hun ikke gjorde det rigtigt første gang og det får hende til at geare ned. Eller måske ved hun det fordi jeg trods min udadtil positive holdning overfor hendes indsats ville ønske hun havde gjort det rigtigt første gang? Jeg tror hunde generelt er mere sensitive end vi tænker over i dagligdagen. De kan trænes til at forudsige et anfald i en epileptiker og advare en sukkersyg om at deres blodsukker er udenfor normalen. Så ja, jeg tror også de kan læse signaler som vi end ikke aner vi sender.

Der er utallige videoer på FB og youtube om pelsede hunde der har været negligeret og som knapt kan bevæge sig pga. filter. Det er selvfølgelig ekstreme eksempler, men det kan sagtens ske. Jeg har mærket det på mig selv efter en nat hvor jeg har vendt og drejet mig i søvne, så mit lange hår blev filtret. Det første jeg bemærkede da jeg vågnede var at huden strammede pga filtret hår. Og det bare efter en enkelt nat. Hvis en hunds underuld føles som en fast måtte kan jeg ikke forestille mig at det føles behageligt for hunden.

Min næste bil bliver en Ford Explorer men sådan en er vel ikke til at komme i nærheden af i DK.

Jo, du har helt ret, Korvis, hun har ingen problemer med nogen af forhindringerne, det er omgivelserne der overvælder hende. Så måske skal vi bare træne nok til lige at holde formen vedlige og så ellers bruge tiden på andre ting. Det er bare svært at finde situationer der bare minder en anelse om et stævne. Må have sving i fantasien!

15h = 15 hands hentyder til hvor høj hun bliver. Ca. 150 cm. Men det er sgu underholdende uanset hvordan man vender den.

Jeg har krise over at der ingen stævner er før i slutningen af juli. Medmindre jeg kører 6-8 timer hver vej, og det virker lidt latterligt på vores niveau at køre så langt. Holder I andre pause fra eller drosler ned på træningen, når der er længe til næste stævne?

:sjov: :sjov:

Øv, Korvis, men der kommer flere stævner og lige nu er det nok vigtigst at du passer på dig selv. :ae:

Jeg er ikke fan af negleklippere med stop, synes de "hiver" mere i neglen. Mine hunde kan klart bedre lide at få klippet negle med en almindelig klipper. Det går også hurtigere, synes jeg.

Samme her. Nu er mine jo også helt glathårede, så der sætter sig ikke rigtigt noget i deres pels. En langhåret hund vil jeg da også mene er ligeglad med om den er velfriseret - bortset fra hvis der er så meget filter, at det strammer i huden, eller der sidder burrer eller andre fremmedlegemer.

Krydser alt hvad jeg kan, Korvis! Selvfølgelig kommer du afsted.

Jeg ville starte med at han kan se døren, så han kan forbinde lyden eller hvad der nu forskrækkede ham med hvad han ser og forhåbentlig finde ud af at der ikke er noget farligt.

Nøjagtigt det samme herhjemme, udover at det er mig der er Hans Jørgen. Hos os er det noget med at man skubber tallerkenen fra sig, tror jeg, men den er sikker hver gang. Men der er garanteret en masse andre ting, som man ikke engang tænker over i dagligdagen.

Hvis han ikke reagerer tæt på døren, så tror jeg ikke rigtigt det er fordi han er blevet ramt, men mere som om noget ved døren forskrækkede ham, mens han var i køkkenet. Det lyder som om du allerede har prøvet at have ham i køkkenet og give godbidder mens andre åbner og lukker døren, og hvis det ikke hjælper, så ved jeg heller ikke lige, hvordan jeg ville gribe det an.

Jeg synes han skal hedde Albert. Vi har nemlig et supermarked der hedder Albertsons.

Jeg under dig det virkelig, du har bare ventet SÅ længe på at tiden var den rette og kuldet var der. Tager virkelig hatten af for din tålmodighed! Og så selvfølgelig KÆMPE tillykke! :banan:

Vi var også afsted i dag. Det er alt hvad I behøver vide.

Jeg sidder og tænker, at Sadie løber rundt et eller andet sted og er glad for og stolt over at hendes dækken kunne hjælpe en anden hund.

Åh, dejligt at det passer så godt. Du kan nok forestille dig, at Sadie ikke fyldte så meget i det!

Fik besøg af et par veninder og deres agility udstyr i morges. De satte bane op og løb mens jeg sad og gloede med benet oppe. Maria løb med Leah og det gik faktisk forbavsende godt, når man tænker på hvor mor-fikseret Leah er. Hun er heldigvis også godbidsfikseret, og jeg havde købt nogle ekstra stinkende kattegodbidder. Nu kender hun selvfølgelig Maria rigtigt godt og var på hjemmebane, jeg tvivler på, hun ville løbe for hende til et stævne. Men det var da lidt et plaster på såret, når nu jeg måtte aflyse stævne her i weekenden.

Min første træner herovre havde en kadaver hund som de kalder dem her. Og ja, de træner med donerede kroppe. Der er også hunde der kan markere hvis deres ejer med epilepsi er ved at få et anfald. Og hunde der er trænet til at finde insekter i vægge.