Doberfan

Træner I egentlig dagen før et stævne? Vi var jo til stævne sidste weekend og skal igen lørdag-søndag. Vi trænede let onsdag sammen med nogle holdkammerater, og så synes jeg egentlig det er nok. Hvad gør I andre?

Det var gode nyheder! :5up:

Nu er det længe siden jeg har været til dyrlæge i dk, men ved ikke om der er den store forskel. For mig er der to slags dyrlæger: dem der vil det bedste for dyrene, og dem der vil det bedste for deres pengepung. De er heldigvis ret nemme at genkende. Da Sadie fik konstateret HD, blev jeg sendt til en ekspert, der ville give hende en helt ny hofte, operation dagen efter. Så gik jeg til en anden ekspert, der sagde hun sagtens kunne klare sig uden operation. Og det gjorde hun også og blev 12 år. Min egen dyrlæge stoler jeg 100% på. Jeg får altid alle muligheder lagt på bordet og kan så med deres vejledning selv vælge hvilken vej jeg vil gå. Derfor klager jeg heller aldrig over prisen.

Hvis hun har haft både sår i munden og ondt i halsen, gjorde det sikkert ondt at spise, så hun har måske fået den ide, at det at spise ikke er så fedt. Det kan også være at noget af det medicin hun fik under behandlingen gav kvalme? Jeg ville nok først prøve at give hende noget ekstra lækkert og gerne blødt, der nemt glider ned. Får hun tørfoder kan du evt opbløde det i vand og så tilsætte noget lækkert og blande det godt. Evt give hende et skud B12, det er godt til at øge appetitten. Hvis det stadig ikke hjælper ville jeg afgjort vende det med dyrlægen.

@korvis, kan sgu godt forstå det må være frustrerende at hun sådan selv leger banebygger og sjusker med springene, men det er jo ren glæde, lyder det til, så mon ikke der kommer mere styr på det, når I får mere hyppig/kontinuerlig træning? Hun kan jo det hele.

Det er vel et spørgsmål om, hvad der vægter mest hos dig, er det ambitionerne eller er det at give denne hund et godt hjem og så tage hvad du kan få ud af den? Hvis den er sund, så ville jeg ikke betænke mig. Den kan jo have rigtig mange gode år i sig. For nogle år siden adopterede jeg en 13 år gammel hanhund. Han nåede at blive 14 og fik de bedste 8 mdr. af sit liv her. Jeg har aldrig fortrudt, og han er dybt savnet. Og selv om han var døv, lærte han faktisk meget mens han var her. Men hvis jeg stod i den situation at jeg kun kunne have en hund, så var det nok blevet en yngre model, det vil jeg gerne indrømme.

Hvis hun har fået taget et senior panel for nylig og alle tallene var fine, så ville jeg ikke betænke mig på at operere. Jeg tror, det er hårdere for hunden at gennemgå flere livmoderbetændelser (hvis uheldet er ude) og penicillin-behandlinger, end det er at få foretaget et forholdsvis enkelt indgreb. De få jeg selv har fået steriliseret (mine hunde er som regel allerede "ordnet" inden jeg får dem) - har været top friske dagen efter og har undret sig over hvorfor de dog ikke måtte løbe og lege. Den største udfordring er faktisk at holde dem i ro indtil de er fuldstændig helet. Jeg håber I finder en dyrlæge I er fuldstændig trygge ved, og som kan berolige jer i forhold til narkose, indgreb osv.

Vi var ude at træne hos en veninde i dag, som har en vippe. Leah fløj totalt af vippen i søndags til stævne, hun tog den i fuld fart som om hun troede det var balancen, og lige pludselig var der kun luft under hende (hun fik dog alligevel taget feltet ). Jeg var spændt på, om hun ville være usikker på den, men der var overhovedet intet, hun vidste det var vippen og tog pænt farten af, gik ned og stillede sig i 2o2o hver gang. :banan: Nu er jeg lidt mere rolig ved at tage til stævne igen i weekenden.

Vi har bemærket at Greta's hørelse ikke helt er hvad den har været. Hun er minimum 10 og kunne være 11 eller 12 år gammel. Er der noget som helst man kan gøre for at forbedre hørelsen og forhindre at hun ikke bliver helt døv? Umiddelbart tænker jeg at der ikke er noget at gøre og det bare er den vej det går med en ældre hund, men det er da værd at høre om nogen har nogle råd?

Det har godt nok været en op-og-ned weekend! Seks starter, fire disks, to fejlfri runder med en første- og en andenplads. Vi ville have haft et godkendt løb i dag i AG hvis jeg havde tænkt mig om, men det glemte jeg. Hun sprang et "broad jump" diagonalt og hvis jeg bare havde husket, at jeg kunne gå tilbage og tage det igen, ville vi have haft det, men jeg løb bare videre. :stupid: Nå men sådan går det når man er nybegynder. Man lærer lidt hver gang! Alt i alt er jeg super tilfreds med hende. Det er mindre end et år siden at vi havde vores første stævne, hvor hun forlod ringen af bare skræk.

Og så fik jeg vist jinxet mig selv - i dag rev hun en "pind" for første gang til stævne! Det overraskede mig meget, da det var et "panel jump" - hvad pokker kalder man det på dansk? Altså et solidt udseende spring - men det så ret anderledes ud end det vi har til træning, så hun tøvede lidt og fik det revet ned i AG klassen. I springklassen var hun til gengæld fejlfri og fik sin Novice titel, så nu skal vi starte i åben springklasse resten af weekenden. Det skal nok blive interessant - i dag blev ALLE disket i åben springklasse!

Hun ligner bestemt ikke en på 14 år. Stort tillykke!

Nu ved jeg godt fart ikke er noget problem for ham, men mon ikke han kunne blive endnu hurtigere, når han ikke skal bruge så meget tid i luften? Vi har fem springhøjder herovre. Plus at man kan vælge "preferred" hvor man springer en tak under hundens standardhøjde. Så selvom Leah skal springe 60 cm, så startede hun sin stævnekarriere med at springe 50 cm. Nu er vi oppe på 60 cm, men hvis jeg ville kunne jeg starte hende i open preferred, da hun har fået sin novice preferred titel. Men det ville så bare være for at få flere titler, ikke for at "komme videre", og man kan kun starte enten regular eller preferred til et stævne, så vi vælger at blive ved de 60 cm. Det har hun heller ikke problemer med, hun har 7-9-13 aldrig revet en pind til stævne.

Det lyder da også mere rimeligt. Vores springhøjder er åbenbart anderledes. Leah måler 63 cm og skal som standard springe 60 cm, men vi kan vælge at springe 65 cm.

De der stævner vi skal til virkede som om de lå langt ude i fremtiden, men nu er det ligesom nu! Tre-dages stævne her i kommende weekend, to-dages stævne efterfølgende weekend, så en weekend fri, og så endnu et to-dages stævne. Og vi har INGEN formel træning haft siden sidste stævne, så det bliver spændende hvordan det kommer til at gå! Har dog mødtes med nogle holdkammerater til lidt selv-træning et par gange. Skal mødes igen onsdag morgen hjemme hos en af dem der har nogle feltforhindringer, så der skal dæleme trænes felter og diskriminering!! Pyha, det er godt nok snart..

Hvis vejret er til det, synes jeg da bur i hundegården er en god ide. Jeg tror egentlig ikke du skal bekymre dig så meget om aktivering. Sådan en diskusprolaps gør ondt, og jeg tvivler på, hun har lyst til at lave andet end at hvile. Akupunktur virker i øvrigt også afslappende, hun vil garanteret sove meget efter behandlingerne. Når hun begynder at få det bedre, kan du vel give hende frosne kongs eller marvben med guf der er længe om at komme ud. Jeg mener du sagde prolapsen sidder lang nede i ryggen, så der burde ikke være fare for at irritere den, selvom hun bruger hals/nakke. Mht tilskud, så kender jeg ikke rigtig markedet i DK, men jeg ville prøve at finde noget med glucosamin, chondroitin og MSM. Rigitg god bedring med hende. :ae:

Det er fuldt forståeligt. I sådan en situation vil man sikkert altid tænke "hvad nu hvis..." ? Er sikker på du gjorde det bedste for ham. :ae: ---- Men tilbage til det sjove - jeg elsker virkelig hans optrukne øjenbryn og skeptiske blik.

Men så mangler jeg stadig svar på hvordan de godkendes til avl. Er en stamtavle nok? Jeg kender kun til avl i hesteverdenen så bær over med min uvidenhed. Har du mødt Wilma og set hende i alle gangarter, set hende på jagt, mærket på hendes bygning osv.? Hvordan kan du ellers bedømme hende ud fra billeder? Eller "den" som du kalder hende. Hvor sagligt er det at bedømme en hund ud fra billeder?

Nu skriver du så vidt jeg forstår mest om hans adfærd efter I er flyttet sidste år, men hvordan var han i de tre år I havde ham inden flytningen? Hvis de eneste to muligheder er aflivning eller at flytte til dine forældre hvor han heller ikke er helt tryg eller velkommen af de hunde der allerede bor der, så ville jeg nok synes at det mest humane er aflivning. Han har det jo ikke godt.

Du MÅ da også have nogle Leroy historier?? Jeg savner sådan at se billeder af ham. Ikke for at rippe op i noget hvis det stadig gør for ondt, altså.

Jeg tror jeg har fortalt dem før men I kan da godt lige få dem igen. Jeg gik tur med Dini ved en stor sø hvor der er et dige med en grusvej på. Det var ikke tilladt med løse hunde, men der var yderst sjældent nogen andre, så jeg lod hende tit løbe fri. En dag hørte jeg støj bag mig og så til min skræk at det var politiet der kom kørende oppe på diget. Dini var lidt foran mig, så jeg kaldte på hende, og hun kom straks løbende - lige forbi mig og op på diget hvor hun hoppede op med forpoterne i det åbne vindue på politibilen og slikkede betjenten i hele femøren. Heldigvis var han hundemenneske og grinede bare og sagde at jeg måske skulle tage snor på hende. Dengang var det pinligt, nu er det sjovt, men jeg skal da virkelig være taknemmelig for at han var hundemenneske for en anden betjent kunne uden at tøve have skudt hende på stedet. Og så var der dengang Sadie åd et lille bitte stykke lammeskind, det var måske 5x5 cm. Jeg var ikke bekymret og tænkte ikke videre over det, men næste dag kom hun løbende i fuld fart og skreg som en stukket gris. Jeg fik fat i hende og så en "snor" der hang ud af bagdelen. Fik fat i noget køkkenrulle, tog fat i det og trak forsigtigt. Og trak. Og trak. Den var nok en halv meter lang. Jeg vidste virkelig ikke at en hundemave kunne spinde garn!

OK, så forstår jeg meget bedre diskussionen. Men er det stadig DKK eller er deres under-raceklubber der sætter kriterierne for avlsgodkendelse? Eller noget helt tredje?

Er det ikke DKK's kriterie for avlsgodkendelse? Eller kan man bare avle på alt, der har en tavle? Jeg troede virkelig alle hunde skulle udstilles for at få avlsgodkendelse. Men det er derfor jeg spørger, for jeg ved virkelig meget lidt om avl. Men hvis det ikke er tilfældet, giver det hele lidt mere mening.

Jeg synes diskussionen her lidt er en skrue uden ende. Udstilling er en skønhedskonkurrence hvor brugshundene aldrig ville kunne klare sig (blev der skrevet tidligere i tråden) og udstillingshundene kan ikke klare sig til brugsprøver (brugtpriser ). Måske skulle hver raceklub definere, hvad de vil have som kriterier for avlsgodkendelse - hvis ellers DKK vil acceptere, at nogle racer ikke behøver udstilling for at opnå avlsgodkendelse, hvilket jeg tvivler meget på. Men spørgsmål - de af jer der har brugs-/jagthunde (som I siger ikke kan klare sig til udstillinger) - har ingen af dem DKK tavler? Der må for pokker da være nogen der har, og deres forældre må jo af gode grunde have været udstillet? Eller er der noget jeg misforstår?

Jeg turde heller aldrig lade dem lege, hvis der var feltforhindringer, det er alt for farligt. Jeg kan lige forestille mig en kollision på toppen af A'et, så er det vist farvel til agility for de hunde. Eller et vippe-uheld. Vi har investeret alt for meget tid på at indlære det til at risikere den slags. Vi havde spring, slalom og tunneler, men egentlig kunne et sammenstød også ske i en tunnel, så det er værd at tænke over. Heldigvis løb de allesammen samme vej, men det skal da klart holdes i tankerne fremover. :5up: