Doberfan

Sitto, ved ikke om du kan bruge det til noget, men min Dini havde spondylose, og hun levede med det i årevis uden symptomer takket være akupunktur. Og Sadie havde HD (jeg ved ikke hvilken grad da sådan et system vist ikke eksisterer herovre) men den ene specialist sagde hun skulle have en kunstig hofte, mens en anden sagde hun ville klare sig fint med akupunktur og kosttilskud. Sadie fik også spondylose senere. Dini og Sadie blev både 11, som er en rimelig gennemsnitlig alder for en dober. Jeg er stor fan af akupunktur.

Hvorfor sover hun på badeværelset? Er det hendes valg, eller bliver hun lukket derud om natten? Hvis det sidste er tilfældet har hun nok dannet den vane at hive i tapetet i frustration over at blive lukket væk fra sin familie, og så overfører hun den adfærd til andre situationer i løbet af dagen, hvis hun ikke bliver stimuleret nok. Gåture, skovture og boldleg aktiverer hende fysisk (boldleg kan køre hende op og stresse), det lyder som om hun har mere brug for mental stimulering. Hvis hun udelukkende får fysisk stimulering opnår man ikke andet end at hunden kommer i bedre og bedre form, og hvis den ikke bliver træt i hovedet er det en ond cirkel. Mental stimulering kan bestå i et hav af ting - lydighedstræning, tricktræning, næsearbejde (fodersøg, spor, duftdiskriminering), løse opgaver, eller bare det at blive udsat for nye ting i en tryg situation. Kun fantasien sætter grænser.

Stort tillykke! :tillykke: Stakkels hund der endte som heltinde!

AKC beskriver doberen som: Energisk - tja, i små udbrud. De holder altså også virkelig meget af sofaen. Men skal der jages egern er de nogenlunde utrættelige. Vagtsom - langtfra alle. Af dem jeg har haft er det kun Sadie og Leah der var/er vagtsomme. Alle de andre byder alle mennesker velkommen. Viljefast - det passer vist meget godt. Man får i hvert fald konstant sin arm slynget rundt i luften hvis man tillader sig at holde op med at kæle med dem. Årvågen - ja, hvis de er interesserede. Frygtløs - Nogenlunde, men tordenvejr er der mange der ikke kan lide. Loyal - ja. Lydig - ja, det står der faktisk i beskrivelsen, og det er jo noget vrøvl. De meget trænbare men de er da ikke født lydige. Virkelig en kikser. Myter Bidsk uhyre, der uden undtagelse en dag går amok og angriber ejer, fordi hjernen vokser sig for stor til kraniet. Jeg lever da endnu, og har aldrig hørt om sådan en historie. Super vagthunde. Ikke en eneste af dem jeg har haft ville jeg betegne som en super vagthund. Flertallet af mine har end ikke gøet, når der kommer fremmede, eller det ringer på døren. Velcro hunde. DET passer i den grad. Især hannerne er meget klistrede og skal helst med på toilet osv.

Nå, på den måde. Men man lærer jo ikke det helt vilde ved bare at løbe baner. Leah og jeg har gået til træning lidt over et år nu, og vi har vel løbet hele baner 3-4 gange. Vi gør det faktisk kun når Julie er på farten og det er hjælpetræneren, der står for det. Så sætter Julie en bane op til os - selv hjælpetræneren må ikke sætte baner op. Mister hundene ikke lidt gejsten, hvis de konstant løber hele baner?

Jeg forstår så ikke hvordan man kan gå til agility og ikke være totalt bidt af det.

Leah var bare så god til træning igen i dag. :banan: Vi løb en hel bane to gange, og hun var fejlfri. Det var jeg så ikke.

Jeg har meget svært ved at se mig selv uden en doberman nogensinde, men kommer det dertil engang, at jeg ikke har fysikken eller på anden måde evne til at træne og aktivere den, så skal jeg selvfølgelig ikke have en til. Men så tænker jeg, skal jeg så overhovedet have hund? Ikke fordi jeg ikke kan lide andre racer, jeg kan lide næsten alle racer og kan også godt lide små hunde, men jeg vil da mene, at de fleste racer kræver lige så meget som en doberman kræver. Hvilke kriterier skal man dømme ud fra? Skal man kunne blive på benene, hvis hunden brager ind i en? Skal man kunne løfte/bære hunden? Eller skal man bare kunne træne den til at fungere normalt i hverdagen og kunne give den nok fysisk og mental aktivering?

Jeg brugte gevir en overgang og var meget glad for dem. Men så så jeg et røntgenbillede af et der var slugt helt af en hund, det krævede en risikabel operation. Har efterfølgende også hørt om flere hunde der har knækket tænder på dem, så de er desværre udelukket herhjemme.

Vanvittigt!

Det lyder virkelig ekstremt og helt usædvanligt at en 7-årig hund overvejes aflivet pga. dårlige tænder. Og at betændelsen ikke reagerer på eller spreder sig til trods for penicillinen. Jeg ville nok søge en anden dyrlæge, og gerne en specialist i tænder hvis det kan findes i nærheden. At din hund nu sluger maden i stedet for at tygge den kan medføre andre og meget alvorlige problemer. :ae: Håber du finder hjælp hurtigt.

tillykke!

Lige nu er det kun Leah jeg træner med. Vi går til lydighed en gang om ugen og agility en gang om ugen. Gad også godt, at der var agility to gange om ugen. Derhjemme eller på tur træner vi lidt lydighed stort set hver dag, med diverse forstyrrelser, og jeg har nogle spring og en slalom derhjemme som vi også træner næsten dagligt. Leah er lidt af en arbejdsnarkoman (eller godbidsnarkoman:hmm:) Hun tigger nærmest om at arbejde hver dag.

Vi havde også super træning i dag. Leah er faktisk klar til en hel agilitybane, skal ikke have hjælp med vippen mere, er så godt som 100% fejlfri i slalomen, og jeg skal godt nok strække ud for at følge med hende, især på balancen. . Det er vist godt vi stadig øver ståfelter, så jeg lige kan trække vejret.

Krøllebølle, jeg synes Tjaldur ser meget bedre ud, mindre "skæv" i hovedet. Er det tilfældigt fanget på billederne, eller har noget rettet sig lidt?

Det er godt nok ikke min hund på billedet, men Leah var med herude og træne agility i morges. Elsker det sted!

Til det markerede - på den måde tager I jo også ansvar og sørger for, at der ikke er mulighed for problemer. :5up: Men ja, der er jo aldrig nogen 100% garanti for noget, når man har med levende væsener at gøre.

Jeg mener bare, at en hund der ikke kan med andre, ikke burde have lov at deltage i den øvelse. Havde jeg selv sådan en, ville jeg aldrig lade den ide af syne, løs. Puh, det har jeg nu ikke lyst til at se. Men godt lige at tænke over, at man skal være opmærksom på indgangsvinklen.

Har egentlig ikke tænkt over, om det er utidssvarende, men fælles dæk er en af hundenes favoritter på vores hold. Det er altid det sidste vi øver i timen, lige efter fælles sit, og hundene virker glade for at få et hvil. Vi øver det meget langsomt, med kort afstand til HF hvor vi hyppigt går tilbage og giver godbidder, og afstanden gradvis øges. Vi lærer dem også at rulle over på hoften så det er mere afslappende. Vi har aldrig haft et problem til træning eller de konkurrencer jeg har overværet, og vores træner ville aldrig tillade os at stille op i en klasse, hvis hunden ikke var sikker og tilpas i øvelsen. Jeg forstår godt tanken bag holdningen, at det ikke er noget der opildner arbejdslysten, men hvis det kan indlæres som et velfortjent hvil, synes jeg det er ok. Men selvfølgelig kun hvis hunden ikke stresser over at ejeren er ude af syne. Rally aner jeg ikke meget om. Jeg troede ærespladsen var forbeholdt vinderen men jeg forstår nu der er noget andet bag. Og bare fra de få svar herinde har jeg læst stå, sidde og ligge - er det valgfrit så længe hunden bare er stationær? Og er føreren hos den? Jeg burde vist læse lidt op på rally reglerne Camilse, hvilke problemer ser du med posen? Jeg er virkelig ny i det her agility, men som vi har lært posen er den ikke et problem for hverken min hund eller dem jeg er på hold med eller har set til stævne, så jeg er nysgerrig.

Mine ved, at jeg altid deler min frokost med dem, dvs de får en lille bid hver når jeg er færdig. De ved godt, at jeg ikke gider have dem omkring spisebordet, så de ligger pænt i sofaen eller på en hundeseng. På en eller anden måde ved de altid på sekundet hvornår jeg er færdig. Det er ikke fordi jeg rejser mig fra bordet eller noget andet åbenlyst, så jeg er kommet frem til, at det må være fordi de kan høre når min vandflaske eller coladåse er tom når jeg sætter den ned på bordet.

Wow, hvor er det godt lavet!! Hvem har tegnet den?

det er guld når man bor blandt de suspekte religiøse!

Sjovt, jeg tænkte på dig i går. Jeg var ved at skrive i tråden da Aussiepower skrev om Chivas, og jeg havde egentlig gættet at hun ville have skrevet Flica (jeg hælder lidt til belgierne ) - men så kom jeg til at tænke på andre brugere og hvilke hunde de ville beskrive som deres helt specielle hund. Du var den eneste hvor jeg vidste helt sikkert at det var Nala. Jeres gensidige kærlighed var umulig at overse, og jeg har grædt med dig mange gange over tabet af hende. Men så godt at Katla kæmper for at overtage pladsen. Alle vores hunde udfylder en rolle og har en plads i vores hjerter, men der er afgjort dem der bare lige har det der helt specielle. Gamle mand Rocky var tæt på. Og Bandit mindede os så meget om Rocky, det var virkelig svært at slippe ham.

Hvem var det nu der skrev til mig, at der er mange der løber i flere år uden at få en fejlfri runde? :hmm: Men spøg til side, hunden skal selvfølgelig synes det er sjovt, og hvis det ikke er tilfældet ville jeg måske også være i tvivl. Leah er SÅ tændt til træning og herhjemme tigger hun nærmest om at træne, hun skal bare have lidt mere erfaring så hun også kan kapere det på en stævneplads. Jeg håber nu lidt, at du beslutter dig til at give Sally et par chancer mere. Og godt eksempel her! Jeg husker da klart at Amocca stort set havde erklæret Johna for udelukkende hyggehund. Men tingene kan jo rykke sig lige pludselig. Jeg har INGEN forventninger til vores næste stævne, eller jeg forventer nærmest at Leah forlader banen igen, men vi tager afsted alligevel. Hvis hun overrasker mig positivt og bliver på banen, så jubler jeg, men selv hvis hun aldrig bliver modig nok til at tage en hel bane, så vil jeg aldrig opgive træningen, som hun bare elsker.