Doberfan

Jeg har allerede fortalt i A&I at Chase har fået diagnosen Dilated Cardiomyopathy, som er en sygdom der svækker hjertet, den er uhelbredelig og hunden dør på et tidspunkt af hjertestop eller andre komplikationer. Gennemsnitslevetiden fra diagnose er omkring 2 år, men jeg kender nogle stykker der har levet 3-4 år, og heldigvis lyder det til, at vi har fanget det tidligt. Formålet med tråden er ikke så meget at bede om råd (der er ikke så meget, der kan gøres udover medicinering, men har I nogle bliver de selvfølgelig modtaget med kyshånd) eller ynk - jeg vil bruge den som en slags log hvor jeg kan dokumentere hvad der sker hvornår, og hvordan det hele forløber. Jeg skal bl.a. med jævne mellemrum måle hans vejrtrækning og hjerterytme mens han sover, samt måle omfang af bughulen, da sygdommen kan medføre at der lækker væske ind i bughulen. Chase har indtil videre ikke haft nogen symptomer og virker fuldstændig normal og glad. Hidtidige forløb: Januar 2013 - til årligt tjek opdager dyrlægen ved en tilfældighed, at hjerterytmen af og til er lidt ustabil. Han lytter rigtig længe og fanger kun et enkelt "hop". Vi beslutter at få lavet en ultralyd for at være på den sikre side. Ultralyden viser ikke noget alarmerende. Januar 2014 - til årligt tjek opdager dyrlægen en mislyd i hjertet (murmur). Dette er lidt mere alarmerende, og vi får en hjertespecialist til at foretage et echocardiogram, som påviser, at han har begyndende cardiomyopaty - forstørret hjerte. To slags medicin bliver ordineret: Benazepril 10 mg som hjælper med at holde blodårerne åbne, og Vetmedin 10 mg der styrker hjertemusklen. Som sagt er Chase foreløbig helt normal og aner ikke, der er noget galt.

Dulle

Chase spreder glæde og kærlighed hvorend han går. Vi var hos mentalt syge teenagere forleden hvor der var SÅ mange fantastiske øjeblikke, og så mange af de unge ønskede han kunne bo der. Vi må desværre ikke tage billeder der, da de har enormt store sikkerhedsforanstaltninger, så I får lige (endnu) et billede fra sidste plejehjemsbesøg. Ville sådan ønske at alle plejehjem tillod kæledyr, jeg er ret sikker på, at mange af beboerne ville have meget mere indhold i tilværelsen, hvis det var tilfældet.

Havde det været en han, så skulle han da hedde Dude!

Jeg synes en storpudel lyder perfekt til dine krav. Men jeg synes så også en storpudel er perfekt næsten altid. Mht. doberen, så kender jeg desværre ikke meget til avlen i DK/Europa, men herovre har jeg ikke oplevet at de er videre vogtende, eller at der er meget sygdom. Men mine er genbrugs, så jeg kan heller ikke rigtig underbygge den påstand med reel efterforskning. Har ejet 7 og har haft en del flere i pleje, samt jeg kender til rigtig mange gennem vores rescue. De eneste sygdomme jeg kender til som er specielle for dobere er vVD og DCM, og jeg synes ikke tilfældene er overvældende. Har haft en enkelt med HD, men hun levede fint indtil hun var næsten 12.

Det skal du ikke undskylde, jeg er da kun glad på jeres vegne, når i kommer afsted.

Nej, er du tosset, så var vores verden gået totalt i stå, alle vandrør var sprunget og folk var døde af kulde. Den laveste temperatur der nogensinde er målt er -13 i år 1899. Det var lidt af en naturkatastrofe. Vi havde for et par dage siden -5 om natten og det er virkelig ekstremt for disse kanter. I dag havde vi 23 grader, hvilket er lidt over normalen for vintermånederne, mens 33 er normen for forår/sommer/efterår. Kan godt lide den regel at hvis det er varmt, så risikerer vi nedbør, men er det koldt (relativt), så er det som regel klart og tørt.

Nej, desværre. Der findes f.eks. ingen ridehuse her, da det er alt for varmt det meste af året. Men OK, jeg ville ikke bytte mht. klimaet.

Vores træning er normalt søndag formiddag, men i denne uge blev det flyttet til i dag, da min træner skal udenbys. I går så det ud til regn, så jeg forventede det blev aflyst, så glæden var stor da jeg stod op til solskin. Og endnu større var skuffelsen, da det alligevel blev aflyst, fordi det havde regnet for meget i nat. Utroligt så afhængig man bliver.

Jeg liker PBC's indlæg fordi jeg tror han har fat i noget. Ikke nødvendigvis at hunden gør det den er opdrættet til, men at hundene kan opfatte ens glæde når noget lykkes, og så er det ligemeget hvilken disciplin man arbejder med. Jeg tror ikke en retriever er mere lykkelig over at apportere en and/fasan end en dummy/en indkøbspose, men den opfatter hvis ejeren er entusiastisk og stolt over hunden. Nu ved jeg ikke om tråden kun gælder arbejds- kontra udstillingslinier, og jeg er ærligt talt blank vedr. min egen race om der er en opdeling, men jeg ved at dens oprindelige formål var personlig beskyttelse, og så ville mine hunde dumpe enhver prøve for de elsker alle.

Det billede er SÅ sejt, du burde virkelig kunne sælge det. Men det med at tabe kød på gulvet og der ikke er nogen til at samle det op - det forstår mine hunde ikke!

Men Ascha, hvor mange hunderacer bliver i dag brugt til det de oprindeligt er avlet til? Bruger du din flatter som vandretriever? Måske gør du, men hvor mange bruger deres pudler til det? Der er ikke mange hunderacer der oprindeligt er specifikt avlet til de former for hundesport vi dyrker i dag. Der er bare racer der egner sig bedre til det end andre. Jeg synes det er fedt, at der er et virkelig bredt spektrum af racegrupper, der brillierer i lydighed, agility og andre former for hundesport.

Jeg håber altså virkelig at det er en joke.

Jeg har ingen svar på dine spørgsmål, kender desværre ikke til noget af det medicin der er prøvet. Selv om du beskriver forløbet grundigt, så tror jeg ikke der er andre end dig selv, i samråd med dyrlægen, der kan finde svarene. Håber af hele mit hjerte, at I finder en løsning så han kan blive en glad og velafbalanceret hund.

Eller var det hårløse?

Tervueren til mig!

Det gør mine også. Jeg er helt enig så langt, at de aldrig ville gøre det, hvis de ikke var trygge, men jeg har fået den klare opfattelse ved at observere mine, at det også er for at køle af. Pelsfattigt maveskind op i luften. Martin vil jo have en bullterrier. De kommer vist med lalleglads-garanti! Eller også skal I bare have en dober-klovn. :hjerte: Her er jeg helt enig med Hopsa, mine dobere kan blive ved og ved og VED. De er nogle spasmagere der elsker at have sjov og behage deres ejere (eller dem selv). Når en af mine får mig til at grine - og det sker dagligt - så er der bare ingen ende. Og Leah nærmest tigger om at træne dagen lang. Smid yndlingsbolden og Aslan er flyvende.

Nej, og jeg håber også vi slipper. Vildt, vi har 18 grader i dag, og i nat bliver det -3! Det er da en koldfront der kan mærkes.

Vi kom også afsted til træning i dag. :banan: Leah er bare super sej, og vi har det så sjovt. Det eneste hun ikke har lært helt er vippen, men det er med vilje at min træner går ufatteligt langsomt frem, så de ikke bliver skræmt. Leah er rimeligt frygtløs, det bliver spændende når vi når dertil hvor hun skal prøve den rigtigt.

Jeg troede egentlig ikke der var ret mange racer jeg aldrig ville eje, men har da fået nogle ideer her i tråden Og dog, så længe jeg kunne have mindst en arbejdshund (lydighed & agility), så kunne jeg sagtens OGSÅ have stort set enhver anden race, så længe den er sund og ikke lever for at høre sin egen stemme. Men i realiteten er jeg jo nærmest gift med Doberman rescue, så tvivler på, der kommer andet indenfor døren de næste mange år.

: for at det endelig lykkes, PP. Og og lidt for at vores træning ikke bliver aflyst pga. vejret.