Min Dini havde spondylose, symptomerne kom ret pludseligt ved at hun nægtede at spise. Vi forsøgte forskellige højder på hendes skål, men intet hjalp udover at håndfodre hende. Så hørte vi om akupunktur, og efter første behandling overfaldt hun sin madskål og hoppede oveni købet op i sofaen, hvilket hun ikke havde kunnet i et stykke tid. Hun var omkring 10-11 på det tidspunkt.
Dini havde aldrig igen symptomer på spondylose, akupunkturen holdt det nede. Hun blev aflivet omkring et år senere pga. non-stop krampeanfald, som sandsynligvis var forårsaget af en hjernesvulst.
Akupunktur var virkelig en mirakelkur for Dini, og jeg ved, at det også hjalp Sadie til et langt liv på trods af hendes HD.
Min AK-dyrlæge siger at specielt gigt-relaterede problemer kan have meget gavn af akupunktur, og spondylose er en form for gigt i rygsøjlen.
Føler så meget med jer - oplevelsen med Buddha var hjerteskærende, og det skal I bare ikke igennem igen, så smider alle muligheder i hovedet af jer. Vi har også brugt kosttilskud i form af glucosamin/chondroitin/msm og indsprøjtninger med Adequan som er et ledsmørende middel.
Det eneste jeg ønsker mig til jul er at se Egon derude med resten af banden trække en slæde henover sneen!