Doberfan

Har ingen faste planer endnu, men ja det satser jeg på. Det var så hyggeligt sidste gang, det ville være dejligt med lidt mere tid sammen med Aslan og hans familie. :hjerte:

Nej det bliver først til efteråret. Vi skal vist til bryllup i Tyrkiet i juli.

Aslan er fantastisk! Sofie har jeg kun mødt, da hun stadig var i mors mave, og da var hun sød og stille og rolig.

Fantastisk, stort tillykke!

Hihi, hvad sker der lige på det første billede, hun står jo nærmest på hovedet? Hvor er hun kær!

Nu har jeg hentet hendes aske. Har det egentlig OK med det, men fik det lidt underligt da jeg så, at de havde medsendt pladen/skruerne fra hendes knæ i en separat pose. Men så ved man da, at det ER hende og ikke en tilfældig pose med aske. Ja, jeg er lidt mistroisk med den slags... Og tror jeg kan mærke, at hun skal blive her i huset. Det er jo her, hun hører til.

Tusind tak, Birgitta! Jeg er imponeret over din hukommelse og interesse for min elskede tøs, og at du gad læse sådan en lang tråd igennem igen, bare for at give lidt trøst. Det er virkelig sødt af dig og varmer meget. Og tak til alle jer andre der har skrevet. Jeg har ikke "liket" for det føles forkert, men har trykket tak i stedet. I morgen skal jeg hente hendes aske. Det er første gang, jeg har fået en hund individuelt kremeret, jeg har ikke i de andre tilfælde følt trang til at have deres aske, men det gjorde jeg af en eller anden grund denne gang. Har ingen ide om hvad jeg vil med den, om den skal spredes, begraves eller stå på hylden over pejsen... Måske finder jeg svaret, når jeg har hentet den hjem. Tanken havde strejfet mig, at vi skulle begrave hende her på ejendommen. Men jeg kan ikke holde tanken ud om at hun skulle ligge derude, når vinteren kommer. Hun havde det ikke godt med kulde (ligesom mig), og det ville simpelthen hjemsøge mig at hun skulle ligge derude i den kolde jord. Ja, det er fjollet, for selvfølgelig kan hun ikke længere mærke noget, men sådan er min sære hjerne skruet sammen.

De andre hunde er meget meget stille i dag. Ingen tvivl om at de også sørger. De var tilstede da hun fik sprøjten, men de lod egentlig som ingenting, og viste ikke interesse for hende efter hun var sovet ind. Keith har ikke ringet hjem. Han er ude at fiske så det er muligt han ikke har noget signal, men jeg tror han ved hvor det bar hen og hellere vil vente til han kommer hjem før han får vished. Jeg er så taknemmelig for mine dyrlægenaboer, der hjalp hende afsted, selv om de ikke er vores dyrlæger. De nægtede endda at tage betaling for det.

Sadie er her til aften rejst til regnbuebroen. Hun ville være blevet 12 om mindre end tre uger. Men hendes krop kunne ikke mere. Hendes bagpart blev svagere og svagere. Hun slæbte sine negle til blods. Jeg fik lidt lånt tid med hende ved at binde hendes poter ind. I to uger rørte hun ikke forbindingerne, men her i weekenden tyggede hun dem af - og tyggede sin ene pote til blods, næsten ind til knoglen. Jeg har flere gange været tæt på at give hende fred, men mentalt var hun bare så meget på, hun ville gerne det hele på den halve tid. I dag var der ingen tvivl. Mit ene nabopar er begge dyrlæger, og de kom herhjem og gav hende fred. Det gik så hurtigt, at de sagde hun må have været klar. Keith er ude og rejse og ved det ikke endnu. Jeg ved ikke om jeg skal fortælle ham det, eller vente til han er hjemme. Sov sødt, elskede Sadie! Du var husets dronning, og klogere end os allesammen, både 2- og 4-benede. Du vil altid være i vores hjerter.

Jeg har også lige fået den. Jeg tænkte det måske var fordi jeg aldrig logger af.. Men når så mange har fået den må der være en anden årsag.

Der er rigtig mange omplaceringshunde, som ikke gøer det første lange stykke tid, men når de så endelig føler sig trygge er det ofte, at stemmen kommer frem. Jeg ville ønske du kunne beholde hende, for hvor er det bare synd, men ja, hvis du så alligevel bliver tvunget til at gå af med hende om et halvt år, det er næsten endnu mere synd.

Alle vores hunde har altid haft frit valg, og de har alle valgt sofaen - indtil vi fik Chase i 2009, han ville ligge i sengen. Sadie og Greta er altid i sofaen, mens Leah lidt veksler mellem sengen og sofaen. Forkert tråd - troede jeg var i Hvor sover hundene... Det er Maggie og Livas skyld!

Er der sket noget med hende siden hun ikke laver noget? Håber hun er OK.

Det er jo et helt forfærdeligt forløb I har været igennem. Den "kennel" skal da stoppes for alt i verden. Mht. aflivning, hvis det kommer dertil, så kan kun du bedømme, om din datter skal med - om hun kan klare det og ikke mindst, om hun kan bevare fatningen, så Thors sidste minutter ikke bliver fyldt med angst og stress over en ulykkelig lille pige. Når jeg har skullet have en hund aflivet, skal det foregå på en måde, så hunden er tryg og har tillid til, at alt nok skal blive godt. Ja, jeg lyver alt hvad jeg kan til den, og så bryder jeg sammen når det er overstået.

Stort tillykke! :tillykke:

Tak for opdateringen. :blink: Vil meget gerne se billeder. Det var da ellers lidt af et spring Cujo har taget over det hegn!

Hvis man har behov for alle de der "hjælpemidler" skulle man vist have købt en app i steder for en vap.

Ida, dine billeder er helt fantastisk flotte! :5up:

Det er SÅ dejligt, at Leah langt om længe kan være helt fri. Hun fik godt nok grønt lys fra dyrlægen for en uge siden efter at have brækket en tå eller to, men jeg har holdt hende i snor (lang line) en uge mere for en sikkerheds skyld. Chase og Leah leger trækkeleg. Rebet er trævlet lidt op, og jeg ved ikke lige helt hvordan han fik det halve viklet rundt om hovedet Leah blev lidt træt, men man giver jo ikke slip, og så må man blive slæbt afsted hen over græsset.

Gad vide om der så også kommer billeder af admin's hund?

Jeg er helt enig i at hundene bør tygge maden, det er jo det, der sætter fordøjelsesprocessen i gang. Det er lidt pest eller kolera for mig - fik livet skræmt af mig, da min første dober fik begyndende mavedrejning. Den dyrlæge rådede mig til at opbløde maden, og det har hængt ved. Men du har jo fuldstændig ret - det tørfoder vi fodrer med nu svulmer slet ikke op i samme grad. Er virkelig glad for alle svarene her - det giver noget at tænke over.