Doberfan

Havde ikke spekuleret på, at hvalpene også ville være bedøvet, men det er jo klart. Virkelig spændende at se og læse om. Det må alligevel være lidt nervepirrende! De gange jeg har fået steriliseret en tæve har de også været totalt ovenpå igen næsten omgående - godt at kejsersnit ikke gjorde det mere kompliceret.

Er ikke sart Interessant at se - og det ser ud til at hun klarer det hele flot. Så en sterilisation har ikke indflydelse på mælkeproduktionen? Aner intet om det, men den tanke faldt mig bare ind.

Stort tillykke! Dygtig dreng - og smuk er han også.

Jeg har altid problemer med statisk elektricitet om vinteren og er kommet til den konklusion at det har noget med luftfugtigheden at gøre. Når luften er tør kan der opstå statisk elektricitet med mange materialer. Du aer hunden = det danner varme/energi, og hvis luften er tør bliver det ikke absorberet i atmosfæren, men bygger op og udlader sig i statisk elektricitet = du får stød. Samme gælder hvis du slæber fødderne hen over et tæppe. Vist godt jeg ikke er fysiklærer med den forklaring, men for mig giver det mening. Jeg lavede vistnok en tråd engang om emnet, eller spurgte i AOI, og fik det råd at bruge skyllemiddel opløst med vand og sprøjte det på mig selv og alle de ting der gav stød.

De voksne hunde vi får ind hos rescuen og hvor der ikke er nogen baggrundsviden blivet vaccineret 1 gang.

Han må bestemt være i familie med Nollikes Noomi!

Jeg har siden 2001 altid haft mindst to tæver i huset og har aldrig oplevet problemer, men måske har jeg bare været utroligt heldig. Så vidt jeg ved har der altid været minimum tre års aldersforskel, men med rescues kender man jo ikke altid deres nøjagtige alder. V har også haft en del plejehunde af kortere varighed, både hanner og tæver, intakte og neutraliserede, og har endnu til gode at se en konflikt (7-9-13).

Pyha, det gav vand i øjnene. :ae: Det lyder som en værdig afsked for en stor personlighed.

Håber operationen var vellykket og kan kun tilslutte mig tantemaier - det er SÅ vigtigt at tage genoptræning og restriktioner virkelig alvorligt. Men så er der også håb om en virkelig velfungerende hund efterfølgende. Sitto har lige været igennem det med hendes Liva og det var rigtig vellykket.

Har ikke læst tråden, så mit svar er helt ud af det blå. Den korte version må være fordi jeg ikke kan/vil leve uden. Den længere version: At blive modtaget af ubetinget kærlighed hver gang man går ind ad døren uanset om man har været på en uges ferie eller rendt et ærinde på et kvarter. Ikke blive dømt på udseende, hudfarve eller politiske holdninger. Underholdningsværdi, selskab, tryghed. At blive mindet om at glædes over de simple ting i livet. At opfylde et andet levende væsens behov til fulde og lidt til og opleve deres taknemmelighed. Og efter jeg er blevet involveret i rescue er der så også flere grunde: fordi der er så uendelig mange hunde der mangler hjem. Hunde der har været mishandlet/vanrøgtet eller bare overset. At opleve disse hundes tillid og kærlighed er noget der lidt overgår min forstand. Og noget jeg stræber efter at lære af. Hvis alle hunde havde gode og kærlige hjem er det muligt at jeg kun havde to. Men så længe der er hunde der lider tager jeg så mange jeg kan uden risiko for skilsmisse.

Velkommen til! Det afhænger nok lidt af hvilken form for træning du er interesseret i? Og hvor meget pelspleje gider I?

Fedt at du lægger videoen ind her! Havde næsten lidt ondt af jer i starten, men hvor bliver I seje til sidst. Det beviser bare at tålmodighed betaler sig!

Åh hvor er det dejligt at I har taget ham ind, heldige ham!! Jeg ville også mene ikke under 6 men derudover er det umuligt at gætte. Men I skal have sådan et kæmpe for at give den smukke herre en chance.

Der står netop på "certifikatet" "Kom og få din hund bedømt". En schæfer på tre år der ikke er HD-fotograferet og som har manglende stabilitet i haserne ville jeg ikke røre med en ildtang hvis jeg var tæveejer på udkig efter en avlspartner.

Jeg var pavestolt over Chase i dag, da jeg fik en mail fra formanden for vores nye terapihunde gruppe, som sagde at hun ville ønske hendes hund var mere ligesom min. Chase vader lige ind i folk og smider hovedet i skødet på dem og venter bare på at de aer ham. Jeg var noget mindre stolt over mig selv, for da jeg gik med til at adoptere Chase gad jeg ham egentlig ikke - forstå mig ret, jeg var i dyb sorg over tabet af min elskede Cash og ville ikke have en anden - men Doberman Rescue opfordrede mig til at tage ham som en udfordring, fordi han ikke passede ind nogen steder, han var ekstremt destruktiv og var blevet flyttet fra hjem til hjem. Så jeg tog udfordringen op, men det viste sig at der ikke var meget udfordring ved ham, han passede ind her med det samme og det var lynhurtigt tydeligt at han ville være en perfekt terapihund. Så jeg skammer mig lidt over ikke at ville have ham til at starte med, men nu er jeg virkelig stolt over min hund, som har så mange fans og venner og som spreder glæde overalt hvor han kommer. Han har siden fået tilbudt utallige nye hjem - men han skal ingen steder! :hjerte:

Det behøver ikke være en stat der har forbudt dem - det kan være en lille bitte by bestående af 30 landsbytosser og tre hundehadere.

Leah er vel 8-9 mdr. nu og jeg synes ikke man kan kalde hende hvalp længere.

Jeg ville ikke tøve! Jeg tog Rocky ind da han var 13 velvidende at han ikke ville være hos os længe. Men de 8 måneder han fik her ville jeg for ingen pris være foruden. Gamle hunde er bare dejlige. :hjerte:

Det er første gang jeg har set en Berner se lille ud!

Puha, det må være hårdt. Mange tanker herfra. :ae:

:

Øv for pokker, nu må det da gerne snart stoppe! Har godt nok ikke hørt om blod i urinen som en bivirkning af binyrebark hormonet men håber da lidt, at det "bare" er det.

Tillykke, Skipperdreng! Han er en flot fyr.

Dobbelt tillykke!

Sidder også og håber på en opdatering.