Er der nogen der bruger gevir som tyggeting? Vi har prøvet alt fra grise/okse/kaninører og alle varianter af oksehudsruller men der sker uvægerligt det, at hundene forsøger at sluge et for stort stykke og så må jeg have hele hånden ned i svælget for at hive det ud. Tyretissere og gulerødder er fine men er væk i løbet af et minut.
De får selvfølgelig ben af og til, men jeg ville gerne finde noget der ikke sviner vildt og som de kan hygge med indenfor i mere end to minutter.
Gevir synes som et rigtigt godt bud da de holder længe, splintrer ikke og det er svært for hundene at bide et stort stykke af og forsøge at sluge det. Problemet er, at de er latterligt dyre i forretningerne.
Vi har et par venner der er jægere, som gerne vil forsyne os, men så får vi et helt gevir, og vi har endnu ikke fundet en sav, der kan håndtere dem, og jeg er bange for at hundene prikker et øje ud hvis jeg giver dem hele, da der er mange små takker på.
Råd modtages med kyshånd, både mht. gevir og andre alternativer.