Doberfan

Lyder som en god plan! :5up: Vi ved det ikke med sikkerhed, da han jo var en strejfer der blev fundet. Men de skønnede han var omkring 2 år da vi fik ham, så han må være 5-6 år nu. Det er jeg glad for at høre. Jeg har en bekendt som havde en blue merle GD som døde af det, men hun blev alligevel 7-8 år gammel. Og der er en del af "vores" hunde i rescuen der har eller har haft det. Det er jo ikke noget, der kan kureres, men udviklingen kan bremses hos nogle af dem, hvis de reagerer godt på medicinen.

Chase skulle egentlig bare afsted for at få sit årlige helbredscertifikat til terapihunde gruppen her til morgen, men da jeg så dyrlægen bruge rigtig meget tid med stetoskopet på hjertet, vidste jeg godt, at alt ikke var helt som det skulle være. Han bemærkede en "premature contraction" som kan være et tidligt tegn på Cardiomyopathy. Nogle kalder det forstørret hjerte, men direkte oversat betyder det hjertemuskelsygdom, og det er noget der er ret udbredt i racen. Han tegnede og fortalte - jeg orker ikke helt at pensle det ud, men kernen i det er, at hjertet bliver svækket mere og mere. Han tog - helt gratis - en EKG og den bekræftede, at der var uregelmæssigheder i de elektriske impulser, der får hjertet til at trække sig sammen. Han tog røntgen af brystkassen, hvor det ene billede så normalt ud, mens det andet tydede på lettere forstørrelse af hjertekamrene. Han vil lave en ultralydsundersøgelse for at være helt sikker. Det finder sted på onsdag. Det er ikke nødvendigvis en dødsdom, der er mange hunde, der kan leve i rigtig mange år med det - og hvis det ER det han har, så er det fanget i et meget tidligt stadie. Nogle hunde har en rigtig god reaktion på den medicin der anvendes til det, andre virker det ikke rigtigt på. Nu ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal forvente. Chase ser jo ud til at have det fint og er i god form. Men vi må se hvad ondagens ultralyd finder, og så tage det derfra.

Du kan sagtens give den nye hund et nyt navn. Og mht legetøj og andet udstyr, så lad være med at tænke for meget over det i forvejen, det skal nok komme helt naturligt hen ad vejen. Er sikker på, at Teitur ville være glad for at en anden hund hund fik glæde af de ting.

Åh, hvor er jeg glad for at læse dette. Glad på dine vegne over at du får en ny hund, og glad på den lille ny hunds vegne over at den får sådan en fantastisk chance for endelig at få et godt liv.

Og mor er jo faktisk også meget sej, for uden hans store tillid til mor, var det sikkert gået meget anderledes.

Hvor er han sej! :5up:

Stort tillykke! Du har bare så mange geniale billeder af ham.

Lykkeliv siger det så smukt og sandt. Hvis Teitur kunne tale til dig, ville han sige tak fordi du hjalp ham af med al smerten og ubehaget. Sorg er både psykisk og fysisk hårdt. Du skal huske på, at passe godt på dig selv lige nu, spis sundt og drik masser af vand. Eller spis noget junk hvis det er det, der skal til, men sørg for at få næring og ikke mindst væske i dig. Teitur vil dig det bedste, og han vil at du er glad. Så tænk over, hvad der ville gøre dig allermest glad lige nu - og så gør det. Ved godt det første svar, der falder dig ind - men find noget, der er realistisk.

Og sådan havde jeg det med Cash. Helt, helt specielt forhold. Tror faktisk Keith var en anelse jealous, han sagde vi lignede to nyforelskede teenagere. Af dem jeg har nu, er Chase helt sikkert "mors dreng", men Sadie er min grundstøtte, den jeg altid kan stole 100% på. De andre kan godt miste hørelsen lidt nogle gange, hvis der fx er egern i nærheden, men Sadie er pålideligheden selv - og så er hun den eneste jeg har haft fra hvalp, og som jeg har gået til konkurrencelydighed med.

Håber han kommer sig helt - hvor ville det være ærgerligt, hvis I ikke kan fortsætte træningen, når han åbenlyst er så tændt på det. Krydser alt hvad jeg kan. :

Årh, Halfdan er bare så sød. Hvad er Anton for en race/blanding?

Har for nyligt set en hel masse på FB, men anede ikke, at han havde siddet i "spjældet" så lang tid, det er da dybt forkasteligt uanset hvad der ligger bag.

Kan godt følge dig, synes også han ser vildt meget lysere ud end han er.

Min Sadie på 11 kommer heller ikke på lange ture mere. Men hun løber stadig rundt med de andre og jager egern, i sit eget tempo. Hun har altid været vild med at fange frisbee, men det duer ikke mere pga. hendes hofter og korsbånd, så nu lader jeg hende bare stjæle dem ud af hænderne på mig. Hun har også en kæmpe bold (jolly ball til heste) som hun har sjov med at bide i, og jeg sparker den lidt rundt, så hun kan fange den. Ellers nyder hun fodersøg i græsset og trækkelege med et reb. Indendørs er hun stadig glad for at finde ting - da hun var yngre lærte jeg hende at finde mine nøgler ved at binde et lille stykke lammeuld på nøgleringen, som så lugtede af mig da jeg havde dem i bukselommen. Så skjuler jeg dem rundt omkring i huset og beder hende finde dem. Det er et stort hit. Rocky som jeg først fik da han var 13 nød også fodersøg og at gnave ben, og så havde han lidt sjov med at jage firben rundt om huset. Har du bil, kan du evt. køre forskellige steder hen og enten gå korte ture, eller bare snuse lidt rundt og sidde og observere - det er jo altid en oplevelse at se - og lugte - nye steder, selvom der ikke er så meget fysisk aktivitet involveret. Gå korte spor, hvis det er noget de har interesse i. Har du have kan du også gemme godbidder rundt omkring på grene, i buske osv. Eller du kan bruge foderbolde og aktiveringsspil. Evt. lån en bog på biblioteket om næsearbejde og opfind din egen mindre fysisk udfordrende udgave af de forskellige øvelser.

Forstår dig godt, Stella, og har selv været samme sted, da jeg mistede Cash. Du skal tage det i dit eget tempo og gøre hvad der føles rigtigt for dig. Jeg kan stadig ikke skifte mit avatar billede, da det føles som om jeg forråder ham, hvis jeg sletter det, og det er snart 4 år siden.

Jeg har godt nok ikke GD, men min doberman Sadie har været igennem det. Og ja, det lyder virkelig forfærdeligt hårdt med den ro og genoptræning, men hos os gik det faktisk over al forventning. Så vil bare lige opmuntre dig lidt, for os var det slet ikke så hårdt som det lyder til, så jeg håber det samme bliver tilfældet for dig. Er det en TTA operation hun har fået foretaget?

:

:ae: Jeg ved, at ord ikke hjælper lige nu. Skrig og græd lige så meget du vil. Verden føles så frygtelig uretfærdig nogle gange.

Nu var det altså ETIK der blev spurgt til, ikke TEKNIK.

Jeg havde heller ikke læst denne tråd. Stella, det gør mig ondt for dig, det ser ud til at have været en lang hård kamp. :ae: RIP Teitur.

synes den ligner vizsla mere end lab, men det er jo umuligt at gætte på så tidligt