Chase skulle egentlig bare afsted for at få sit årlige helbredscertifikat til terapihunde gruppen her til morgen, men da jeg så dyrlægen bruge rigtig meget tid med stetoskopet på hjertet, vidste jeg godt, at alt ikke var helt som det skulle være.
Han bemærkede en "premature contraction" som kan være et tidligt tegn på Cardiomyopathy. Nogle kalder det forstørret hjerte, men direkte oversat betyder det hjertemuskelsygdom, og det er noget der er ret udbredt i racen. Han tegnede og fortalte - jeg orker ikke helt at pensle det ud, men kernen i det er, at hjertet bliver svækket mere og mere.
Han tog - helt gratis - en EKG og den bekræftede, at der var uregelmæssigheder i de elektriske impulser, der får hjertet til at trække sig sammen. Han tog røntgen af brystkassen, hvor det ene billede så normalt ud, mens det andet tydede på lettere forstørrelse af hjertekamrene. Han vil lave en ultralydsundersøgelse for at være helt sikker. Det finder sted på onsdag.
Det er ikke nødvendigvis en dødsdom, der er mange hunde, der kan leve i rigtig mange år med det - og hvis det ER det han har, så er det fanget i et meget tidligt stadie. Nogle hunde har en rigtig god reaktion på den medicin der anvendes til det, andre virker det ikke rigtigt på.
Nu ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal forvente. Chase ser jo ud til at have det fint og er i god form.
Men vi må se hvad ondagens ultralyd finder, og så tage det derfra.