Jeg synes ideen bag forslaget er udmærket, men kan altså ikke se hvordan det skulle fungere i virkeligheden.
Sammenligningen med rød sløjfe i hestens hale holder ikke. Hos hesten betyder det EN ting - at hesten måske vil sparke. Ikke at rytteren måske bliver nervøs ved at andre kommer tæt på, eller at hesten måske vil bukke rytteren af, eller at hesten mister koncentrationen. Det betyder KUN at hesten kan finde på at sparke. Der er ingen plads til misfortolkninger.
Hos hunde kan der være 100 forskellige grunde til at de ikke skal hilse. Og det kan være at de må hilse på nogen, men ikke andre hunde de møder på vejen. Skal man tage "det gule" af og på? Eller skal Frk. A respektere "det gule", blot for at se hunden få lov til at hilse på Hr. B's hund? Og så stadig tage "det gule" alvorligt?
Og jeg kan virkelig godt følge Dogfather's argument. Det kan ret hurtigt blive opfattet som om at gult er lig med aggression, selvom det i virkeligheden er fordi man er midt i en trænings-session at man ikke vil forstyrres.
Der er allerede rigtig mange fordomme omkring forskellige hunderacer. For at vende tilbage til sammenligningen med hestene, så er det slet ikke tilfældet der - ser man en rød sløjfe i hestens hale, så holder man bare behørig afstand og spekulerer altså ikke over om det er noget der ligger til racen (og ofte indenfor moderne ridesport kan man ikke umiddelbart vide hvad race det er medmindre den er brændemærket) - mens tendensen er at hos hunde, så har mange allerede nogle fordomme, som de så kan få bekræftet, eller også kan de få nogle nye.
Og det er trist, når det i virkeligheden er hos ejeren, at problemet ligger.