Jeg er som sædvanligt bagud (syv timer, så jeg har en undskyldning ).
Jeg kan da godt se, at mandens formulering er lidt uheldig og provokerende, men jeg tager det nu ikke som andet end at overdrivelse fremmer forståelsen. Hvis han virkelig havde de tendenser, tvivler jeg også på, at han havde skrevet det ned og offentliggjort det.
Det kan helt sikkert godt være svært som hundeejer at forstå, at nogle mennesker ikke deler vores begejstring, og ikke synes at vores hunde er det bedste på jorden, men det ER altså vores medmenneskelige ansvar at sørge for, at vores hunde ikke generer nogen, uanset om deres angst eller ubehag er rationel eller ej.
Der er ingen der ved, om den lille piges angst skyldes dårlige oplevelser, manglende erfaring/omgang med hunde eller en helt irrationel fobi, men uanset, så synes jeg det kun er naturligt at respektere, at hvis hun ikke ønsker nærkontakt med hunde, så skal hun ikke udsættes for det.
Jeg ved med 100% sikkerhed at en kakkerlak ikke kan gøre mig skade, men ser jeg en skal den dø, nu og her. Eller i det mindste være ude af huset. Absolut ikke rationelt, men de dersens fobier er ikke noget vi er herrer over, og hvis nogen har det sådan med hunde, uanset hvor venlige hundene er, så skal det respekteres.
Så på med snoren og husk lorteposen.
Og Buddha - der er SÅ mange ældre mennesker der elsker hunde. Vi har en fest hver måned når Chase og jeg tager på plejehjem og besøger dem.