Doberfan

Øv da. Det er godt nok længe at skulle vente, men jeg kan godt forstå, at du helst vil bruge den samme igen. Surt surt dilemma at stå i. :ae:

:ae: Gør mig så ondt på jeres vegne. Buddy lyder til at have været den perfekte hund. Forbandede hoftesygdom, det er så uretfærdigt.

Ved præcist hvordan I har det nu. Sov sødt lille Buddy. Du ved at dine mennesker ønskede det bedste og gjorde det eneste rigtige for dig. Og at de bærer den smerte, du nu er fritaget for.

Føler med jer, Rikke! Held og lykke, og jeg håber I kan komme til hurtigst muligt.

Nu er jeg ikke bekendt med avlen i Europa, men hvis det var herovre, kunne det så absolut godt have været en Doberman. De er kendt for at "lyve" - det er det udtryk vi mest bruger for deres udspekulerethed. Alle dem jeg har haft, har i større eller mindre grad haft det karakter-træk. De render til bagdøren og gør, kun får at få de andre med på ideen og derefter løbe tilbage og stjæle legetøj/tyggeben/yndlingsplads i sofaen. Og hvis en af os er væk fra hjemmet, når de bliver fodret, og man så kommer hjem, så opfører de sig i den grad som om de er ved at dø af sult. Lige indtil man ved, at de lige har spist.. :stupid: Busted!!! Jeg tror absolut ikke, der er nogen form for ondskab involveret (og har godt læst at det var et valg af ord i mangel af bedre), jeg tror mere det handler om intelligens og indsigt i hvad der bedst kan betale sig for dem. Og at de kan fremprovokere fordele for dem selv frem for deres artsfæller.

Det er godt nok synd for jer begge at I skal igennem det en gang til - men du havde jo ligesom forventet det, så det er måske bedst bare at få det overstået, og SÅ skal der aldrig ske noget med Møffe igen!

Ja, det lyder sandsynligt - måske har alt det vintertøj også medvirket til forvirringen. Synd hun skulle se sig nødsaget til at markere.

Puh, hvor ærgerligt at det skulle komme dertil. Det lyder som om du skal have en alvorlig snak både med mand og mor om, at hundens signaler altså skal tages alvorligt og respekteres, og at Molly skal have "sit rum" i fred og uden at blive trykket. Kan godt forstå, du er frustreret, især når du ikke var vidne til det og ikke ved 100% hvordan det gik for sig. Du skal jo nok ud i noget træning med børn på længere sigt, men lige nu er det vel vigtigst at din mor virkelig fatter, at hun ikke må nærme sig Molly, indtil hun er blevet tryg igen.

Jeg kan absolut ikke benægte, at de på mange områder er totalt bagefter i USA. Det er ikke for ingenting at jeg kalder det et uland. Men lige mht. hundetræning og Cesar Milan må jeg lige kommentere. Jeg har nu boet her i over ti år, og CM har absolut ingen gudestatus. Medmindre man også synes Jerry Springer har gudestatus. Det er sådan noget sensationilstisk TV og jeg er chokeret hver gang jeg er i DK over hvilke rådne amerikanske TV-shows, der hitter derhjemme. De shows der hitter derhjemme og er på i den bedste sendetid, er på herovre midt på dagen, hvor det kun er hjemmegående white trash husmødre og rednecks der ser TV. De ville aldrig nogensinde overleve i den bedste sendetid!! Jeg har haft to hundetrænere herovre, og begge har udelukkende brugt positive metoder. Min nuværende træner har vundet mange præmier med hunde, man ikke lige forbinder med lydighed, såsom blodhund og greyhound. Vi har sessioner hvor vi skal lade hundene blive hjemme og kun træne hinanden med klikker, for at få indsigt i hvordan hundene opfatter træningen.

:klap: Stakkels lille Iso. "Mor, forklar mig lige hvad fanden der foregår"!!!

Er det et krav hos jer, at I skal gå på et hold for at kunne tage CGC prøven? Det skal vi ikke her, vi kan bare gå til prøven uden nogen form for forberedelse. Men dejligt, at I er blevet optaget, det lyder som om Chloe er lidt af en udfordring - på den sjove måde.

Føler så meget med jer, det må være ufatteligt hårdt med så ung en hund, og så hurtigt efter Canto. Men der er jo ikke noget valg i sådan en situation. :ae:

Bryder mig ikke om at være lyseslukker, men hvis du alligevel vil have din tæve steriliseret, hvorfor så overhovedet trække et kuld på hende? Der er allerede ALT for mange hunde i verden, og mange af dem bliver aflivet fordi der ikke er aftagere, eller fordi der er aftagere som ikke ved, hvad de går ind til og ikke kan magte opgaven. Tag blot en tur på et internat for at se hvor mange uønskede hunde der lever en kummerig tilværelse der. Desuden, når der ikke er papirer på din hund, så er der ingen garanti for at du ikke parrer hende med hendes helbror eller far - og indavl i den grad er absolut ikke noget der gavner racen, eller individerne for den sags skyld. Sagt af en der så vidt muligt adopterer revl og kræt indenfor min race fra diverse internater

Tin-Tin. Rimeligt gode 3D effekter, men ellers.... gaaaaaab. Har rimeligt store forventninger til Warhorse.

Krydser fingre!

Tak, Buddha! :kys: Det er okay, vi har så småt forliget os med tanken. Ja, vi savner ham sindssygt meget, han var så stor en personlighed og har efterladt et stort tomrum, men vi ved at vi gav ham det bedste liv vi kunne i hans sidste 8 måneder, og vi er taknemmelige for, at da enden kom, gik det hurtigt. Vi er ikke i tvivl om, at vi gjorde det eneste rigtige, og jeg er næsten sikker på at jeg hørte et lettelsens suk, da han fik den første beroligende sprøjte.

Tak til jer alle for jeres søde ord, det varmer meget. Vi savner ham vildt meget. Da jeg hentede ham vidste jeg jo godt at han ikke ville være her for evigt, men han var i så god form at det kom helt bag på os da han totalt gik ned af bakke i løbet af en enkelt dag. Det viste sig at han havde en sygdom der på engelsk kaldes "degenerative myleopathy", aner ikke hvad det hedder på dansk, men det er en neurologisk sygdom som ikke kan behandles. Det er noget med at de fibre, der kommunikerer mellem hjernen og bagparten nedbrydes, så hunden bliver lam i bagparten. Heldigvis betyder det, at der ikke var smerter for ham, men han var helt klart forvirret og nervøs. Vi er så taknemmelige for at have fået lov til at dele hans sidste godt 8 måneder med ham og for at kunne give ham en kærlig og værdig afsked. Tak, Rocky, for alle de smil du bragte hver eneste dag, og jeg glæder mig til vi ses igen!

Rocky blev aflivet sent i går aftes pga sygdom. Kommer med hele historien når jeg har internet igen.

Tak - også til Jeanette, Rikke og MiniBillen. Er på fra mobilen og kan hverken trykke tak eller like.

Er helt mundlam!! Hvordan kan man sende sådan et billede, og så sige at hunden ikke dur? Han er da en lille engel. Så godt han er havnet hos Marie. Har aldrig haft en usikker hund, alle mine synes det er totalt fest når der kommer gæster, så har ingen nye råd, men det lyder som en god ide at lade ham møde dem udenfor og "selv invitere dem ind". Marie, held og lykke med det, jeg ved du har både evne, vilje og tålmodighed til at få det til at lykkes.

Jeg synes også det er vildt, at sådan en ældre dame kan komme sig så hurtigt! Indtil videre har vi kun fået besked på at går tur i snor og gradvis forøge antal minutter. Vi har to gange tilbage på klippekortet, det bliver mandag og torsdag i næste uge, og så må vi se, hvad de giver mig besked på. Jeg har meget lyst til at købe endnu et ti-turs kort og så blive ved med at gå en gang om ugen. Det er helt vildt så meget det hjælper. I går var lårmusklerne vokset en halv cm siden ugen før.

"Vores" er den de går ind i og så bliver den fyldt op. De justerer vandhøjde og gåhastighed alt efter hvordan hunden bevæger sig.

I går var Sadie til kontrol og fik knæet røntgenfotograferet. Det er seks uger siden operationen, og de forventer på dette tidspunkt at leddet er ca 80% helet, men Sadies var næsten 100% helet. :banan: Hun skal stadig holdes i ro herhjemme, men må begynde at gå ture i snor.. Og om fire uger er der fuldstændig frit løb.

Gør mig ondt for dig - at miste en hund efterlader et kæmpe tomrum i hjertet og hjemmet. :ae: